Som jeg allerede har berørt, udgør ethvert levende væsens organisme et univers for levende væsener, der i forhold til organismens helhed og størrelse kun er at betragte som meget stærkt mikroskopiske eller tilhørende mikrokosmos. Og det er den virkelige oplevelse og forståelse af dette forhold, der gør det af med individets sympati for ligbrænding. Men for det almindelige jordiske menneske er denne forståelse naturligvis ikke helt let at tilegne sig. Det har jo kun kendskab til ét univers, og det er det, det selv befinder sig i, og som har himlen, solen og stjernerne til loft og jorden til gulv. Igennem Livets Bogs samtlige bind, der bliver skrevet ud fra den store ny kosmiske verdensimpuls, som skal føre menneskeheden frem til det sande hedenskabsfrie menneskerige, vil den åndeligt interesserede læser ikke alene komme i besiddelse af et indgående kendskab til dette univers, men også få lært, at hans egen organisme er et virkeligt univers, der i forhold til dets beboere eller mikrober er lige så gigantisk, som det almindeligt opfattede univers er overfor ham. Og det er jo netop denne individets kolossale dimension i forhold til sine mikrober, der gør, at det kun ser disse som en samling "stof" eller "materie", som kød, blod, nerver, skind og ben. Men disse realiteter er i virkeligheden kun udtryk for "boliger" i "Faderens hus". Alt, hvad vi kender af "indvendige dele" i vor organisme, er i virkeligheden således at betragte som "himmellegemer" i det univers, nævnte organisme udgør, akkurat på samme måde som jorden, solen og planeterne udgør himmellegemer i det store univers, vi selv befinder os i. Og den anelse, som menneskene gennem udviklingen lige fra deres primitive naturmennesketilstand og til deres nuværende intelligensmæssige fremtræden har haft om, at der bag ved disse sidstnævnte himmellegemer findes en guddom, får de her ved studiet af deres egne organismer intelligensmæssigt bekræftet. Thi lige så umuligt det ville være for denne organismes indvendige dele: hjerte, hjerne, lunger, nyrer, lever osv. at opretholdes i retmæssigt samarbejde og fuldkommen harmoni uden et bag disse realiteter eksisterende jeg, således er det også ganske umuligt, at de kendte himmellegemer og stjernesystemer skulle kunne opretholde deres samarbejde og guddommelige harmoni uden et her ligeledes eksisterende jeg.