Men sandhedens blottelse kan naturligvis i mange tilfælde virke meget hårdt. Dette gælder navnligt i sådanne tilfælde, hvor den netop afslører læserens egne særlige forhold til den. Men da den samtidig ved sin videreførelse tilsidst afslører den sande årsag til enhver konflikt med livets love som identisk med uvidenhed, og at alle "syndere" således "ikke vide hvad de gøre", bliver den jo i sig selv det samme som "et universelt defensorat" for alle levende væsener. Og det er netop i fuld kontakt med denne livets højeste logik, kærligheden, at mine manifestationer bliver til. Og det er naturligvis en selvfølge, at jeg ikke kan betragte slagtere, fiskere, jægere, kødspisere, tobaksrygere, drankere, blomsterplukkere, ligbrændere eller andre udøvere af det dræbende princip som mine fjender, men tæller dem ligeså godt blandt mine venner som alle andre væsener, der i mindre grad er redskaber for samme princip. Og hvis der findes noget tilfælde, hvor dette venskab ikke er gensidigt, kan det således kun være baseret på uvidenhed eller misforståelse fra modpartens side.
      Jeg er fuldt indforstået med, at disse væseners levevis er naturlig for dem. Virkningerne af dens ufuldkommenhed eller disharmoni med livets sande mening kommer ikke over mig, men over dem selv. Og da de efter oplevelsen af de nævnte virkninger engang i deres evige væren ikke kan undgå at blive søgende, blive modtagelige for oplysninger om de evige fakta, kan det kun være godt, at jeg netop i dag er med til at tilrettelægge vejen også for disse "kommende slægter".