Nu er der måske hos flere af læserne opstået spørgsmålet om, hvorledes det skal gå, hvis alle pludselig holdt op med at spise kød, nyde tobak, spiritus el. l., købe afskårne blomster eller kort sagt, hvis alle nu brat holdt op med de nævnte forkerte livsvaner. Alle de mennesker, hvis eksistens er baseret på de nævnte vaner og nydelser, ville jo blive arbejdsløse, og helt andre og meget ubehagelige konsekvenser opstå. Og heri har de eventuelle spørgere ganske ret. Men der er blot den omstændighed ved hele sagen, at en sådan pludselig afbrydelse slet ikke kan finde sted. Alle de nævnte unaturlige realiteter har menneskeheden kun gjort sig afhængig af ved en gradvis tilvænning, og kan kun gøre sig uafhængig af disse igen ved en tilsvarende gradvis afvænning. Og energien og lysten til denne afvænning findes absolut ikke i lige høj grad hos alle de pågældende væsener. Der vil derfor umuligt kunne opstå den situation, at alle samtlige væsener pludselig på en dag afbryder disse deres livsvaner. Udviklingen kan kun ske gradvis og foregår ikke i spring. Krystaller bliver ikke pludselig til planter, og planter ikke pludselig til dyr. Og en hel menneskehed kan ikke pludselig på én dag afskaffe traditioner og foreteelser, der ved deres masseudbredelse udgør en hovedfaktor i dens økonomiske skelet, og hvorfor en sådan afskaffelse uvægerligt måtte afføde en tilsvarende altfor uoverkommelig lemlæstelse af det samme samfund. Men de evige love repræsenterer jo også en langt højere logik. Vanerne kan kun aflægges ved vækst. Ved et bestemt trin i sin udvikling når individet dertil, at det får interesse i at aflægge vanen. Og da individerne i den jordiske menneskehed aldeles ikke står på samme trin i vækst, vil de netop befinde sig i meget forskellige forhold til det førnævnte trin, hvor lysten til afvænningen indfinder sig. Og da de således faktisk kun en efter anden kan nå til dette trin, er samfundet jo dermed garanteret, at dets samlede vækst bort fra de unaturlige livsvaner kun kan ske langsomt eller næsten umærkeligt, og at arbejdsløshed, økonomisk krak eller sammenbrud af den grund umuligt kan udløses. (Se iøvrigt Livets Bog, stk. 138).