Men herved betinges jo verdensplanens logiske stabilitet, idet individerne derigennem netop lærer verdensplanens logik at kende, bliver vise, bliver kloge og derved bringes til at leve i kontakt med denne logik, hvorved disharmonierne igen ophører. Verdensplanen kan ikke forgå. De levende væsener heller ikke. Men enhver kollision med livets sande mening betyder underminering og lemlæstelse. Enhver harmoni med verdensplanen betyder sundhed, lykke og kærlighed. Den evige verdensplan betinger kredsløb. Individerne kan handle forkert, kan til en vis grad gå imod verdensplanen, kan komme ud i mørket, men bliver ligeså uomstødeligt af samme plan atter bragt tilbage til lyset og fuldkommenheden. Men derved opstår kendskabet til lyset og mørket, kendskabet til "godt" og "ondt". Individerne kommer af nævnte kredsløb til at "se Gud", lærer at være i kontakt med verdenslogikken, og at denne kontakt er identisk med kærligheden til alt og alle.