For en vis gruppe mennesker vil min analyse om blomsterplukning i særlig grad virke mærkelig eller uforståelig, nemlig den gruppe for hvem blomsterplukningen ligefrem betyder levevej. Det er jo netop således i den daglige tilværelse, at den menneskelige overtrædelse af livets absolutte love på mange felter er så mangfoldige og altdominerende, at den er blevet en eksistensmulighed. De unaturlige eller primitive begær er så fremherskende, at skabelsen af muligheden for deres tilfredsstillelse er blevet til profession. Slagtning, jagt og fiskeri, tobaksdyrkning, salg af narkotiske og legemsnedbrydende nydelsesmidler, salg af afskårne blomster og grene er således professioner, der udelukkende er baseret på det store flertals endnu primitive bevidsthedsindstilling til loven for tilværelse, dets fejlagtigt udviklede begærs tilfredsstillelse. Og det er givet, at jeg med nærværende analyser eller linjer selvfølgeligt ikke venter mig at kunne forvandle en så altomfattende unatur, et så almengældende fejlagtigt indstillet bevidsthedsliv. Denne forvandlingsproces kan kun livet selv besørge. Overtrædelser af livets love hører jo ikke op med at være overtrædelser, fordi de er blevet profession, forretning og gennem verdensfirmaer giver brød og arbejde til mange mennesker, tværtimod, de tilslører netop i sådanne tilfælde sandheden endnu mere og gør illusionen endnu stærkere. Og overtrædelsernes eller det ufuldkomne livs virkninger udebliver da heller ikke, men betinger, at det samme store flertal af levende væsener må leve i en livsform, hvor mord, drab, lemlæstelse, sygdom, sorg og armod er blevet til så udbredte daglige realiteter, at de jordiske mennesker ikke engang skænker deres sande årsag en tanke, men derimod i mange tilfælde tror, at det er selve verdensaltet, der er ufuldkomment, at livet i sig selv er et kaos baseret på lutter tilfældigheder. At det er deres egen væremåde, deres opfattelse og indstilling til livet, der er den absolutte årsag til disharmonierne ved ikke at være i kontakt med verdensplanens logik, er de uvillige til og har meget vanskeligt ved at forstå, netop fordi deres opfattelse og væremåde er almengældende, er flertallets, er flokkens.