Bisættelse
132. KAPITEL
Hvorledes vi har kunnet udrede beviserne for antiblomsterplukningens standpunkt som intellektuel harmoni med verdenslogikken
At planten er udtryk for liv, at dette liv er organisk i sin natur, er bevidsthedsdannende, at bevidsthedsdannelse igen er baseret på følelse, idet enhver form for sansning i virkeligheden i sin dybeste instans er at udtrykke som grader af "fornemmelse", der jo er det samme som følelse, og da planten således har fornemmelse, og enhver fornemmelse baseret på radbrækning, brutal adsplittelse eller iturivning af et organisk legeme uundgåeligt for samme legemes ophav må gøre nævnte fornemmelse identisk med ubehag, og ubehag igen er den uomstødelige tilkendegivelse af disharmoni med verdensplanen, hvis korrekte praktisering absolut kun kan skabe harmoni, har vi her således kunnet følge den røde tråd, der beviser antiblomsterplukningens standpunkt som en intellektuel harmoni med selve den guddommelige verdensplan, med selve verdenslogikken, med selve de evige skabelsesfakta, der umuligt kan omstødes eller gøres uvirkelig af forsvaret for blomsterplukning, der alene kun har sin styrke i, at der er mange til at udføre det, i at det er blevet skik og brug, men ellers, ud over at det er baseret på suggestion, savner enhver intellektuel begrundelse.
Tilbage til forsiden
Forrige