At denne velsignelse er det suggererede individ særdeles kærkomment, og at det ønsker at nyde den fuldt ud til dens absolutte ophør, er meget stærkt synligt gennem dets opfundne forlængelsesmetode af blomsternes dødsøjeblik. Thi hvad er vel dette, at sætte afskårne blomster i en skål eller vase med vand, andet end en kunstig ernæringsproces for de lemlæstede plantedele, en ernæringsproces, der dog ikke kan redde blomsterne fra den unaturlige død, som er amputationens uundgåelige følge, men derimod ene og alene kun kan gøre dødsprocessen endnu mere langstrakt, og derved give blomsterplukkeren eller plantens ubevidste, suggererede bøddel en tilsvarende længere frist for nydelsen af hans døende offers guddommelige kærlighedsåbenbaring, dets kærtegn i farver, duft og skønhed.