Vi har altså overfor os en menneskehed, der i overordentlig stor udstrækning hviler i suggestionens favntag, en menneskehed, hvis altovervældende flertal af individer er afhængig af "den offentlige mening", af hvad der er tradition, skik og brug, af hvad der er "moderne", af hvad "der står i Bibelen", af hvad den eller den har sagt osv. Og dette gælder ikke mindst med hensyn til forestillingen om blomsterplukning. Her er floktendensen ganske overvældende. Når det gælder blomsterplukning, går næsten alle i flok, både videnskabsmanden og lægmanden, både den rige og fattige, både gamle og unge, både "religiøse" og "irreligiøse" osv. Og den, der begynder ikke at ville være med i denne flok, skal ikke her vente sig flokkens særlige gunst ligeså lidt som ved at tage afstand fra de andre af mig på basis af verdenslogikken påviste, men af massesuggestionen opretholdte unaturlige tilstande.