De jordiske mennesker befinder sig altså på mange forskellige stadier. Om man vil kunne acceptere en eller anden opfattelse som kendsgerning vil være afhængigt af, hvilket af disse stadier man tilhører. Man kan endnu være så bundet af den guddommelige suggestion i visse felter, at man her er ganske afskåret fra at bruge sin fornuft og derfor ikke forlanger nogen som helst intelligensmæssig udredning, ja, kan endog undertiden betragte en sådan som "syndig". Og man kan også være så uhildet, så fri af floktendensen, at man slet ikke accepterer nogen som helst opfattelse uden netop denne intellektuelle udredning.
      Mellem disse to yderpunkter findes der altså en skala af mellemstadier.
      Da Livets Bog såvel som alt mit øvrige meddelelsesmateriale er et resultat – ikke af tro, – men af viden, vil det være let at forstå, at ikke nær alle er modtagelige for mine intellektuelle manifestationer. Det vil kun sådanne væsener mere eller mindre være, som i større eller mindre grad er fri af suggestionen, er upartiske, er uafhængige af dogmer, af den gængse opfattelse, "folks mening" eller mere populært "den offentlige mening", pressen, af skik og brug, eller af hvad der er "moderne" osv. I samme grad, som man er frigjort herfra, er man modtagelig for livets virkelige analyser. Og i samme grad tør man vedgå sig sin opfattelse overfor andre. Og i samme grad bliver man derfor verdensgenløsningens støttepunkter overfor den øvrige menneskehed. Den nuværende verdensgenløsning er nemlig intet mindre end menneskehedens totale befrielse fra de sidste rester af den før så nødvendige og velsignelsesrige "guddommelige suggestion", er en førelse af menneskeheden ud af de dogmatiske fantomers uklare tågesumpe til virkelighedens mere dagklare og sollyse egne.