Den jordiske menneskehed er som nævnt på vej bort fra "den guddommelige suggestion", hvilket altså vil sige, at den er på vej bort fra dogmerne, fra gamle formodninger, gamle traditioner, gammel skik og brug og befinder sig på vej til – sandheden, den eneste absolutte virkelighed. I denne vandring er alle individer indenfor den jordiske menneskehed naturligvis ikke lige langt fremme. For nogles vedkommende er de blot på vej til nye, men i reglen bedre formodninger, til nye dogmer, er endnu underkastet floktendensen, tør ikke gå alene, tør ikke gå med mindretallet, tør ikke afvige fra den gængse mening eller opfattelse, hvilket vil sige flertallets. Andre derimod er videnskabeligt anlagt. Deres evne til at "tro" er svigtende, hvilket igen har affødt en anden tendens, nemlig trangen til at "vide". Sådanne individer kan ikke suggereres til at finde hvile i andres opfattelser, i andres påstande, ligegyldigt af hvor stort et flertal disse opfattelser og påstande i forvejen så end er accepterede. Sådanne væsener kan kun finde fred i en opfattelse, hvis rent intellektuelle analyser er blevet til kendsgerning. En opfattelse, der endnu kun er et følelsesprodukt og således ganske mangler den intelligensmæssige eller rent videnskabelige begrundelse, er uacceptabel for disse væsener, ligegyldigt af hvor mange og af hvem den så end måtte repræsenteres.
      Disse væsener er således i realiteten med hensyn til tænkning frit stillet og har til basis for deres opfattelse og tænkning de mere eller mindre intellektuelle facitter, som de i deres begær efter viden tilsidst søger. Sådanne væsener kender vi under begrebet "videnskabsmænd" eller forskere. Og deres resultater udgør det, vi kalder "videnskaben".