Men formodninger er ikke det samme som kendsgerninger. Og da kendsgerningerne i det givne tilfælde på grund af den utilstrækkelige logiske sans ikke kan blive til realitet, bliver formodningerne aktuelle, får tilhængere hos de ligestillede medvæsener, bliver til tradition. Og når en opfattelse accepteres af mange væsener, bliver den en kraft, ganske uafhængig af, om den er logisk eller ulogisk, om den er virkelig eller uvirkelig, om den er sandhed eller usandhed. Den har således sine forkæmpere, overfor hvilke et mindretal af modsat opfattelse får vanskeligheder ved at hævde sig. Dette kan naturligvis kun siges at være udmærket, for så vidt flertallet repræsenterer kendsgerningen, og mindretallet kun repræsenterer formodningen. Men når tilfældet er omvendt, er vejen til sandheden noget af en bjergbestigning. Menneskene er endnu så rodfæstet i dyrerigets traditioner, at de ynder at gå i flok. De går hellere i følge med flokken på en forkert vej, end de går alene på den rigtige vej. Men derved kommer de naturligvis også til at dele flokkens skæbne.