Da jeg i min bog "Logik" har givet oplysninger om den sande logik eller livets egen matematik, der gør den guddommelige verdensplan bevislig, tør jeg ikke her opholde læseren med flere uddybninger desangående, men blot gøre opmærksom på, at der i henhold til ovennævnte findes megen mystik i verden, og at denne i virkeligheden er den sande analyse af mange af de oplysninger og moralbegreber, der har været og stadigt er bærende for store dele af det menneskelige sjæleliv. Dette vil altså igen sige, at disse moralbegreber og oplysninger i virkeligheden, uanset hvor mange tilhængere og forkæmpere de så end har haft og eventuelt endnu har, ikke eksisterer som klare videnskabelige fakta.
      Deres tilknytning til og harmoni med verdensplanens logiske ligevægtspunkt er uoplyst. De er således omkranset af en ring af ukendte terræner. Da deres tilknytning til verdensplanen ligger i denne ring af ukendskab af mørke, kan de umuligt matematisk stabiliseres af individer, der bevidsthedsmæssigt endnu ikke kan befare disse terræner, og som derfor heller ikke kender verdensplanen. Og dette har da også hos de samme væsener udløst sig i hjertesukket "Guds veje er uransagelige", altså et nyt begreb uden matematisk underbygning, et nyt postulat indkranset i den samme ring af ukendte terræner eller mørke, med den samme ukendte identitet, "Guds veje", som virkelighed eller uvirkelighed.