Plantevæsenet er ikke så langt fremme i spiralen som mennesket og kan derfor ikke som dette i fremmede materier frembringe skabte realiteter. Medens mennesket således kan få udløsning for sin skabertrang i fremmede materier, har plantevæsenet kun sit eget "kød" og "blod" at anvende som materiale for sine "kunstværker". Billedhuggeren kan skabe i marmor og granit, maleren med farver og lærred og håndværkeren i de for hans specielle fag gældende materialer. Da disse af mennesker således frembragte kunstværker er skabte udenfor deres ophavs kødelige legemer i selvstændige materier, har de den fordel, at de kan "plukkes", hvilket vil sige adskilles fra deres ophav, tilegnes, flyttes af andre væsener uden at betyde død og lemlæstelse for deres ophav, hvilket naturligvis er umuligt for plantevæsenets "kunstværker": blomsterne, idet disse jo udgør en del af deres ophavs eget legeme, kød og blod.
      Medens det for den sande kunstner, hvad enten denne er billedhugger, maler eller håndværker, er en nydelse, at medvæsenerne beundrer hans frembringelser indtil en sådan grad, at de på behørig måde tilegner sig disse og glæder sig over dem, så vil en beundring af samme rang for plantens vedkommende være mere eller mindre lemlæstende eller dødbringende, hvis man her, som jo er ret almengældende, skiller "kunstværket" fra ophavet og derved dissekerer dettes kødelige legeme.