At forstå ligbrændingens unatur er selvfølgelig ikke let for individer, der endnu kun lever i en primitiv opfattelse af tilværelsen og kun kan opfatte mennesker som de eneste hundrede procents berettigede former for liv eller som de eneste væsener, der er under det femte buds beskyttelse. Mennesker, der i henhold til deres primitivitet eller uudviklede bevidsthed endnu må leve i et sådant hedensk bevidsthedslag eller med en sådan naiv erkendelse, kan naturligvis ikke føle samvittighedsnag over for andre former for levende væseners berøvelse af livet. I god tro, ja, endog stundom i stor begejstring og lystfølelse jager og dræber de store dyr i snesevis, ja, ligefrem konkurrerer med andre dyremordere eller "jægere", om hvem der kan nedlægge eller myrde de fleste dyr, om hvem der kan udvise det største "jagtudbytte". Det er således ikke på basis af selvopholdelsesdriften, ikke på basis af nødværge, men i masser af tilfælde udelukkende kun i kraft af den fra dyreriget nedarvede mordlyst, at menneskene dræber. Overtrædelsen af det femte bud er blevet til "sport" hos mennesket, og har således her opnået sin kulmination. Og i de af menneskene selv oprettede love finder denne "sport" naturligvis sin beskyttelse, i særdeleshed da menneskene i stor udstrækning endnu finder behag i nydelsen af kød og blod. Og med denne beskyttelse i baghånden, tror individet sig fri for alle ubehagelige eftervirkninger af denne sin dødbringende tendens og aner således ikke, at der eksisterer evige love, der ganske uafhængigt af de jordiske love absolut uundgåeligt betinger dette, at "som et menneske sår, så skal det høste", og at ethvert individ således ved sin handlemåde bygger sin kommende skæbne, ligesom dets nuværende skæbne er et samlet resultat af dets udløste handlinger i en fortidig tilværelse.