Bisættelse
109. KAPITEL
En bisættelse eller jordefærd kan ikke være fuldkommen, sålænge den er behæftet med det dræbende princip
Men for det udviklede menneske, der kan føle plantens liv, kan glæden over afskårne blomsters, over de amputerede plantelemmers farvepragt og duft ikke borteliminere eller dulme smerten over den lemlæstelse af plantelegemet, som en sådan udsmykning har kostet. Og vi kan derfor heller ikke beskæftige os med analysen af den sande bisættelse uden netop her også at berøre dette problem, idet en bisættelse eller jordefærd aldrig for det kærlighedsudviklede væsen kan være fuldkommen, sålænge den endnu på en eller anden måde befinder sig indenfor det dræbende princips kulminationszone.
      Det nytter jo også kun lidet, at man lige har reddet sine mikroindivider ud af en ligbrændings skærsild, når man bag efter ved en bisættelse eller jordefærd alligevel blindt styrter en hel serie af levende væsener ud i en ren "Bartholomæus-nat".