Det, der gør ligbrændingen aktuel, er altså kun de to små spinkle begrundelser, at "den er mere hygiejnisk" og "billigere" end almindelig begravelse. Som man ser, ganske ydre fysiske foranstaltninger. Noget etisk grundlag for ligbrændingen eksisterer ikke, hvorimod den rigtige begravelsesmetode, som vi senere skal se, står langt højere. Når det absolutte etiske grundlag i nærværende felt står så fjernt fra den menneskelige opfattelse, skyldes dette, at den mikroskopiske verden endnu er en ganske ny og i det store og hele ukendt realitet for almenheden. Så længe denne endnu bevidst dræber synlige levende væsener i tusindvis og ligefrem uden at have samvittighedsnag æder deres kød og blod, er det kun en naturlig selvfølge, at den ganske uden skrupler kan være med til at dræbe i millionvis, kan være med til et umådeligt massemyrderi i felter, hvor de levende væsener kun er synlig som "stof" eller "materie", når det derigennem blot ser en eneste lille antydning af fordel.
      Men det gælder her som overalt, hvor menneskene udløser fejltrin, at "de ved ikke, hvad de gør". At et mikroskopisk væsen i den kosmiske eller "hellige ånds" analyse samtidig er et kæmpevæsen, at ethvert levende væsen i samme analyse på engang således har alle størrelser, og at ethvert væsen i tilværelsen derved i realiteten har en og samme størrelse, og at det netop er på dette grundlag, at "én dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som én dag", har de pågældende væsener jo absolut ingen realistisk forståelse af. At drabet af et mikroskopisk væsen derved efterlader sig de samme skæbnevirkninger for morderen som drabet af et almindeligt synligt væsen, er de kendsgerninger og oplysninger verdensgenløsningen i vore dage bliver baseret på. Og vi skal i nøje samklang hermed i det efterfølgende gå over til at give et svagt omrids af de realiteter og analyser, som vil underbygge kærlighedens altoverstrålende bud også i mikrokosmos eller denne for menneskenes iagttagelsesevne begyndende ny provins eller verden i Guds evige rige.