Det kosmiske spiralkredsløb 1
Symbol nr. 14
303. Her ser vi verdensbilledet, den evige tilværelse. Den begynder selvfølgelig ikke her, og slutter ikke der, men jeg kan jo ikke lave et evigt billede, så ville jeg jo aldrig blive færdig, så måtte jeg stadigvæk stå og lave det. I det forrige billede så vi et enkelt kredsløb, og her ser vi altså syv kredsløb. Det er jo et gigantisk område og et umådeligt tidsrum, og af dette område fortæller Bibelen kun om en del af et kredsløb. Den fortæller ikke noget særligt om organerne i mikroverdenen, men den fortæller, at Gud dannede jorden og solen og stjernerne. Det er det hele, den berører i disse spiraler (E, F og G).
      Men i åndsvidenskaben får vi jo at se, hvad disse spiraler betyder. Uden disse spiraler (A, B og C) havde vi jo ikke de livsformer, der er inde i vor organisme. De levende væsener i vor organisme udvikler sig også ved at gå opad over udviklingstrin, de går også igennem spiraler. Disse spiraler er altså bagefter os, og det betyder, at de kan blive materiale for vor organismeskabelse, for vor celle-, molekyl- og atomstruktur osv. Det er den mikroverden, jeg kalder mikrokosmos. Vi er selv i det kredsløb, hvor vi kender til mineraler, krystaller, planter, dyr og de jordiske mennesker. Denne spiral er altså mellemkosmos.
      Så kommer vi til makrokosmos. Der er en spiral, i hvilken jordkloderne eller planeterne bevæger sig. Der er en spiral for solene, for mælkevejene, og der er højere og højere spiraler. Det gentager sig, akkurat ligesom det gentager sig på alle de andre områder. Vi får nu her et verdensbillede at se, der dækker alt, hvad der er at dække. Der er ikke andet i verdensaltet, vi har alle principper, vi kommer til det samme igen. Ved at følge et kredsløb kommer vi til det samme igen, ligesom vi følger en dag og en nat, så kommer vi igen til en morgen, en middag, en aften, en nat, og så igen til en morgen osv.
      Nu har vi igennem naturens egen tale set verdensbilledets vældige område, set alle de bærende principper, som vi har med at gøre, og vi har således fået hele verdensbilledets struktur. I denne struktur er der ikke et eneste felt, som ikke forklarer, at man skal bort fra vrede, had og hidsighed. Man skal frem til intellektualitet, frem til humanitet, frem til at udvikle kærlig forståelse. Se, derpå kan De jo også kende, om det er falsk, eller det er rigtigt. Hvis der var nogen steder, hvor det anbefaledes, at man skal være et mandfolk, man skal slå, man skal straffe, så kunne De begynde at være bange, for så var det skrigende ulogisk, så var det en dyrisk verden, jeg malede op for Dem. Men nu kan De se, at her er det en guddommelig himmelsk verden, et fuldstændigt billede af selve verdensaltet, således som det er, og således som det kan manifesteres, når man er ét med Gud. (Se stk. 173, 384, 540)