Det kosmiske spiralkredsløb 1
Symbol nr. 14
173. Derved bliver vor evige tilværelse således et spiralkredsløb. Symbolet før skulle kun udtrykke den fornemmelse, at vi hele tiden vokser opad, men i realiteten må man jo symbolisere det ved et spiralkredsløb. Når vi nu ser på disse spiraler, så får vi udtrykt det samme som på symbolet med trappeformationen. På dette symbol er mellemkosmos med mennesker, dyr og planter udtrykt ved den midterste spiral (hvidt felt D).
      I mikrokosmos, der er symboliseret ved de tre inderste spiraler (C, B, A), har vi organer, celler, molekyler og atomer, og det fortsætter ned i mikroverdenen. Men jeg kan jo ikke lave en evig tegning, jeg må slutte et sted.
      Over os i makrokosmos er der andre spiraler. Vi ser en spiral for klodesystemer, en spiral for solsystemer og en spiral for mælkevejssystemer (E, F, G).
      De syv spiraler, som vi ser på symbolet, er det område af denne evige udvikling, der er nødvendig, for at vi i dette øjeblik kan opleve alt det, vi nu er i stand til at opleve. For at vi kan have den tilværelse, vi har i dag, må hele dette område eksistere netop på den måde, som jeg nu har forklaret med disse kontrastforhold.
      Det hvide område i vor spiral er det område, hvor videnskaben kender til det levende væsen. De kender ikke til livet i resten af hele dette store område, ja, de kender nok celler, molekyler og atomer, men hvordan de ligger i verdensaltet, hvordan de ligger i den evige struktur, har de ikke beskæftiget sig med. Men det ligger sådan som vist på symbolet. Når alle levende væsener er evige væsener, og de er inde i udvikling og indvikling, inde i en evigt fortsættende proces, er det klart, at de må komme bag efter hinanden, og når de kommer bag efter hinanden, så må der være en evig række af væsener, der vokser fremad.
      Tager vi nu vor egen spiral, så er vi kommet fra mineraltilstanden og vokset til planteriget, og fra planteriget er vi vokset igennem dyreriget, og vi er nået op til det jordiske menneskes nuværende stadium. Så vokser vi videre op til at blive det fuldkomne menneske, mennesket i Guds billede, i det rigtige menneskerige, og så begynder det virkelige liv i de psykiske verdener, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Salighedsriget udløser sig igen i mineraltilstanden, og vi inkarnerer igen i et planterige. Derefter går vi igen igennem et dyrerige, et ufærdigt menneskerige og igen igennem et fuldkomment menneskerige og således fortsættende op i det uendelige.
      Symbolet viser de realiteter, der befordrer en evig tilværelse. Det kan jo ikke nytte, at man kommer med en forklaring af et verdensalt, hvor man ikke kan vise denne evige tilstand, som alle væsener er i, som alle væsener repræsenterer, men den har vi her på symbolet. Vi vokser således videre og videre.
      Nede i mikroverdenen er vore organer, der er selvstændige energikombinationer. De er levende væsener, hvordan det så end måtte se ud for os. Disse organer går også igennem planterige, dyrerige og menneskerige og videre frem. Og så når de op til det stadium, vi har. De ligger jo i en underliggende spiral, men de når engang op til vort stadium, men da er vi jo også gået videre i spiralkredsløbet. Alle levende væsener vokser således igennem spiralkredsløbene. Alle kommer bag efter hinanden og kommer også til at gå igennem de højere tilstande i den åndelige verden. På denne måde fortsætter den evige tilværelse i form af spiralkredsløb.
      Når jeg har kaldt det spiralkredsløb, er det, fordi vi vokser igennem disse seks principper, seks riger, som vi ser på symbolet. Det fundamentale i salighedsriget er den åndelige tilstand, mineralriget er kun den gren, der går ind i den materielle verden, hvor den viser sig som mineraltilstand. Vi går altså igennem salighedsriget til planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og så igen til salighedsriget, så begynder vi igen med de samme principper. Men det er ingen gentagelse af det, vi nu oplever. Det er ikke det samme. Vi bliver ikke til en hjort, en løve eller et menneske i den nye spiral. Det er de samme principper, de samme materier, men bliver altså i en ny variation af disse kombinationer af grundenergier. Således vokser vi igennem hele tilværelsen.
      Når nu vi således kommer til det samme stadium igen, til salighedsriget, til mineralriget, og går over i et nyt kredsløb, kan man jo ikke bruge noget bedre billede end en spiral, for det er jo ikke en cirkel. Det er nok en cirkel, men når det kommer cirklen rundt, går det over i en højere cirkel, og i stadigvæk højere cirkler. Det er derfor, jeg har symboliseret det ved sådanne spiralkredsløb.
      På symbolet har vi de syv spiraler, som er nødvendige for os. Det er nødvendigt, at vi har et mikrokosmos bestående af levende væsener. Hvordan skulle vi ellers få en levende organisme? Det er nødvendigt, at vi har denne tilstand og struktur for at kunne manøvrere med denne organisme, der er bygget op af levende væsener.
      Det er også nødvendigt, at vi har disse områder, mælkevejssystemet, solsystemet og klodesystemet, som er vist på symbolet. Hvor skulle vi være i verdensaltet uden dem? Vi kunne jo ikke sådan svæve frit i rummet. Nu har vi en klode at være på, den opretholdes af solsystemet. Det vil altså sige, at væsenerne er vokset op til disse giganttilstande. Men der må man selvfølgelig lære at forstå, at det ikke er døde planeter, døde kloder, der sejler igennem verdensrummet. Det er absolut ikke døde kloder, døde materiemasser. Bagved har de et jeg og en skabeevne, som de manifesterer sig med, ligesom vi gør bag ved vor organisme. Således får vi en struktur af verdensaltet, vi får selve livsoplevelsesprincippet. (Se stk. 303, 384, 540)