Menneskelegemet som stjernesystem
Symbol nr. 45
136. Ved et tankeeksperiment kan vi gå videre ned i mikrokosmos og opløse disse organer til mindre dele. Det er ikke fantasi, men man må træne sig op til at lave dette tankeeksperiment. Man må kunne lære at bruge sin tænkeevne, uden at resultatet bliver til fantasi, til noget, der ikke passer, det må blive til realistisk kendsgerning.
      Ligegyldigt hvad vi tager, et fast stykke materie, dyrets eller menneskets organisme, så bliver det fra et bestemt synspunkt i mikroverdenen til et stjernesystem. Vore celler og molekyler er opbygget af små energicentre, atomer, der også er levende væsener. Atomerne igen har elektroner. De består af små bitte centre, imellem hvilke der er tomrum. Tomrummet er meget større end selve partiklerne. I vor organisme er der mest tomrum, men det er vi ikke vant til, for vi kan ikke se det med vore sanser. Sanserne er ikke bygget til at se dette, heldigvis, for så ville vi ikke kunne se hinanden, så ville vi kun se atomer.
      For at se stoffet som partikler og tomrum skal vi ind på et helt andet plan. Med vore intellektuelle evner er vi i stand til at forstå, at fra et bestemt synspunkt må den menneskelige organisme udgøre atomverdener. På symbolerne har vi set, hvordan vort hjerte, vore lunger og kirtler osv. udgør særlige systemer, særlige områder for særlige atomformer, ligesom der ude i verdensrummet er særlige mælkeveje. Vi må således lære at forstå, at disse organer eller organismens særlige områder nede i mikroverdenen kan opløses eller findeles til partikler og tomrum, så vi kommer til at se et verdensalt, der er analogt med det, vi ellers plejer at se ude i verdensrummet. Men vore sanser er således indstillet, at de ser ikke de afstande, der er imellem partiklerne, de ser dem som fast masse.
      Imellem partiklerne er der en anden materie, nemlig tankematerien, skabematerien, viljematerien, der er den materie, som binder atomerne i de særlige former, som får atomerne til at udgøre forskellige mælkevejssystemer, en arm, en fod, et hjerte, kirtler osv. Alt dette ledes af en kraft, der er i tomrummet. I tomrummet findes væsenernes åndelige og psykiske kræfter, bagved er overbevidstheden, og bagved igen kommer jeget. Således er det også ude i verdensaltets tomrum, og således udgøres de levende væseners organismer af sådanne stjernesystemer. Det er om at gøre at komme til at forstå det. – Så kan De sige: "Hvorfor skal man det"? – Jo, for så kommer De jo til at forstå verdensaltet, som De har set på hele Deres liv, som menneskene i årtusinder har kigget ud på, uden at vide, hvad det er, de ser. Men de skal komme til at lære at se, at det er levende organismer i Guddommens legeme.
      Vi må forstå, at det ikke er fantasi, selv om noget på denne tegning måske godt kunne være lidt større og noget andet mere tåget, men det er jo kun et symbol. Det viser kun princippet i analysen af atomverdenen, og det kan ikke omstødes. (Se stk. 107, 321, 381, 537)