Menneskelegemet som stjernesystem
Symbol nr. 45
107. Her er et menneske set fra mikrokosmos. Ethvert fast legeme er i virkeligheden ikke en fuldstændig fast sammentømret masse. Det består af små partikler, imellem hvilke der er tomrum, og tomrummet er mange gange større end partiklen. Sådan er enhver fast materie bygget op. Disse partikler kalder vi atomer, og omkring disse atomer er der elektroner. Det er fuldstændig et billede af solsystemet. Dernede i mikrokosmos har vi også solsystemer, mælkeveje og så videre. Der findes de samme principper, og det vil sige, at set ud fra et bestemt synspunkt, vil et menneske se sådan ud. Det vil være et mælkevejssystem på en mikroskopisk stjernehimmel. Det er ikke fantasi. Når vi består af atomer, og der er meget mere tomrum end partikler i disse små atomer, jamen så må vi jo komme til at se ud som på symbolet. Ja, vi kommer endda til at være mere luftige, men dette er også kun et symbol.
      I sin inderste analyse vil et menneske her på det materielle plan være et stjernesystem, et atomsystem. Men et atomsystem er jo et solsystem, et mælkevejssystem. Og hvor er så ophavet der? Ophavet må være i tomrummene. Tomrummene er altså ikke tomrum, men de er sædet for kosmiske stråler, akkurat ligesom verdensrummets tomrum imellem stjernerne er sædet for kosmiske stråler. Og hvad er så det? Kosmiske stråler er bevidsthed. Kosmiske stråler er den bevidsthed, af hvilken tanke, erfaringer og handlinger udløses.
      I senere foredrag kommer vi også til at se, hvorledes de tankearter, der går igennem hjernen, beliver de forskellige dele af kroppen, beliver de forskellige solsystemer. Atomerne er kun centre, igennem hvilke tankekraften udløses rundt om i organismen, og derved bliver tankekraft til livskraft. (kapitel 9-10).
      Det, vi her i mellemkosmos oplever som faste systemer, som mennesker, dyr og planter osv., er i realiteten kun stjernesystemer på samme måde som dem, vi ser ude i verdensrummet. Det er bare et stjernesystem i mikrokosmos. Deroppe er det et stjernesystem i makrokosmos. Imellem de to kosmos har vi mellemkosmos. Men i mellemkosmos er det, at tingene danner sig til på grund af vor sanseevne, og de kan blive til de realiteter, vi kalder mennesker, dyr og planter osv., og blive til tankebilleder, som danner vor bevidsthed. (Se stk. 136, 321, 381, 537)