Evighedslegemet
Symbol nr. 16
272. Det er meget værd at vide, at alle energiudløsninger kommer tilbage til ophavet. Det må man tegne som vist på symbolet. Vi ser, at det levende væsens princip er evigt.
      I midten ser vi det udødelige jeg, der ikke er tids- og rumdimensionelt. Alle dets handlemåder, den energi, det sender ud, går i cirkelbaner og kommer tilbage til det.
      Der er små cirkelbaner, andre er store og lange cirkelbaner. F.eks. er et jordliv fra vugge til grav et sådant cirkelkredsløb. En handlemåde, der udløses imod et andet væsen, er også et kredsløb, der kommer tilbage til ophavet.
      Når man først begynder at kunne forstå det, ser man, at alle de virkninger, der kommer ind på én, i virkeligheden er udløsninger, man selv har udløst. Der kan ikke komme andet. Men andre mennesker kan være redskaber, være medier, for at bringe disse energier til en handlemåde. Men bagved er de bølgelængder, der er udgået.
      Når en mand begår et mord, danner det en særlig bølgelængde, der fortsætter i det psykiske eller kosmiske stråleområde, og der kan det vandre videre, indtil der opstår en situation, hvor det kan forbinde sig med væsenet igen. Men der forbinder det sig på den måde, at det kommer til modtagelige væsener i væsenets nærhed, hvorigennem mordet så bliver udløst.
      Alle levende væsener repræsenterer denne tilstand, dette princip, som jeg kalder evighedslegemet. Ethvert væsen er et evigt funklende og strålende væsen, der evigt sender energier ud, som kommer tilbage. Hvis man kunne se det, ville det være et kolossalt syn. Men det er altså princippet. (Se stk. 134, 541)