Grundenergiernes kombinationer
Symbol nr. 12
198. Symbolet skal vise grundenergiernes kombination i de seks riger. Det er den syvende energi, moderenergien, der betinger, at grundenergierne ligger i den struktur, som vi ser på symbolet. De ligger på en sådan måde, at de danner kredsløb. Hver energi har en opadgående og en kulminerende tilstand, der bliver efterfulgt af en nedadgående og en latent tilstand. Hver energi får sit eget tilværelsesplan.
      Planteriget er blevet til, ved at instinktenergien kulminerer (rød farve). De intellektuelle energier er ikke så langt fremme. Intelligensen er latent (grøn farve), og intuitionen er degenererende (blå farve). Derimod har planteriget stor hukommelse (indigo farve). Planten er slet ikke fremme på det fysiske plan, den lever i en vældig grad i sine erindringer fra en fortidig spiral. Følelsen (gul farve) er i sit første stadium for opadgående. Denne sammenstilling eller kombination af grundenergierne danner den livsform, der hedder planteriget.
      Instinktet er den fornemste energi i planteriget, og den tillader væsenet at ane. Planten kan ane behag og ubehag, men den kan ikke opleve det som kendsgerning. Den kan ane ubehag, men den kan ikke definere ud, hvad dette ubehag er. Men den frembringer automatisk tiltrækning imod det behagelige og frastødning fra det ubehagelige, og det udgør faktisk hele plantens bevidsthedsområde. Planten går mod det behagelige, den åbner sig for dagens lys og varme og lukker sig for nattens kølighed. Den kan også instinktmæssigt befordre sine rødder hen imod vandårer, hen imod det, som den kan leve af i jorden. Planten udvikler sig og kæmper sig efterhånden op til et nyt rige, dyreriget.
      Dyreriget er markeret ved de to orange firkanter. Tyngdeenergien er den energi, der ligger til grund for det dræbende princip, for had, hidsighed osv. I sin rent fysiske tilstand er det den, der eksploderer. Det er den, der skaber eksplosion i bomber. Det er den, der betinger, at man kan skyde. Det er den, der betinger kraften i maskinerne. Det er den, der betinger, at jeg kan løfte mine arme, at jeg kan tale.
      Det skyldes alt sammen forbindelsen mellem tyngdeenergien og følelsesenergien. Disse to energier optræder både inde i vor bevidsthed og ude i verdensrummet. Tyngdeenergien er ild, og følelsesenergien er det samme som verdensaltets kulde. Det skal jeg ikke komme mere ind på nu, men de to energier danner tilsammen kraften, fordi det er to modsætninger. Igennem en organisk forbindelse imellem dem opstår der den spænding, der bevirker, at vi kan anvende vor vilje, at vi kan tale, at vi kan løfte vore arme og i det hele taget, at vi kan gå og bevæge os osv. Det kræver spænding, og den opstår med disse to energiers kombination.
      Vi ser, at intelligensen begynder at blive udviklet i dyreriget, og at intuitionen er latent. Det betyder, at intuitionen er noget lavere end menneskenes nuværende hukommelse. Hukommelsen er degenererende hos menneskene. Jo mere udviklede menneskene er, desto mere degenereret er hukommelsen. På symbolet ser vi, at dyrene i den nederste del af det orange felt har en vis hukommelse, mens de ufærdige mennesker i den øverste del har en mindre hukommelse, der er degenererende.
      I det rigtige menneskerige (gul farve) bliver den degenererende hukommelse latent. Men så er der jo andre evner, der træder til. Her har vi en fremragende intuition, en højt udviklet intelligens og en højt udviklet følelse, som faktisk dominerer, men da den er intellektualiseret, bliver den det samme som det, vi kalder kærlighed. Tyngdeenergien er i sit første stadium for nedadgående. Det betyder, at der er ingen eksplosioner. Tyngdeenergien er under kontrol, den er kun en kraftenergi. Her frembringer den ikke hidsighed osv.
      På denne måde skifter energierne, og derved opstår de forskellige tilværelsesplaner. Mineralriget forneden på symbolet er i virkeligheden et åndeligt plan, fordi bevidstheden ikke er fremme på det materielle plan. Derfor virker mineralmaterien som død materie. Vi kan klippe vore negle og klippe hår, fordi det liv, der er bagved, er på det åndelige plan. På det næste trin har vi planten, der kan føle behag og ubehag. Derefter kommer dyret, der kan opleve smerte og lidelse. Vi ser, at livet på disse planer bliver fuldkomnere og fuldkomnere, og det er det, vi kalder udvikling. Det fuldkomne menneskerige er det sidste rige, i hvilket væsenerne skal inkarnere i fysisk materie, og så kommer der tilsvarende åndelige verdener. Så kan man sige, hvordan kan man vide det? Jamen det kan man da vide igennem energierne. Det er noget, man kan komme til at vide, uden at man behøver at have kosmisk bevidsthed. Man kan følge med i forklaringen af symbolet. Man kan selv prøve at stille energierne op på en anden måde, og så vil man se, hvordan man kommer i konflikt med kendsgerningerne. Det er dog en kendsgerning, at de intellektuelle evner udvikles. Intelligens, intuition, højere udviklet følelse, tager til, mens de dyriske principper er aftagende. Det er det, der foregår. Det er det, der forvandler dyrene til mennesker, og det kunne jo umuligt finde sted, hvis vi lægger energierne op på en anden måde. Det er de højere energier, der udvikles.
      Øverst på symbolet ser vi de højere energier. Her tager intelligensen, intuitionen og hukommelsen til og bliver dominerende. Da intelligensen, intuitionen og hukommelsen er psykiske materier, og de øvrige energier, der ellers danner fysisk materie, tager af, er det soleklart, at væsenet må blive dominerende psykisk, hvad det jo også bliver. Det betyder, at det bliver elektrisk og fremstår i stråler og bølger. Vore tanker består jo også af psykisk materie, dem kan vi heller ikke se. Når vi kommer over i disse tilstande, er det selvfølgeligt, at vi ikke kan være materielle, og vi bliver således til psykiske væsener, der ligesom alt andet psykisk vil være usynlige på det materielle plan. Sådan er der forskellige tilværelsesplaner, som jeg senere skal bekræfte ved at fortælle, hvordan livet er på disse planer.
      Foreløbig skal vi blot have konstateret, hvorfor det skifter, hvorfor og hvordan planerne opstår. Når man begynder at forstå det og at opleve det i sin tænkning, får man et glimrende ståsted, så ved man, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Når man ved, at energierne følelse, intelligens, intuition og hukommelse vokser frem i den retning, bliver man klar over, at hvis man laver noget, der går i modsat retning, hæmmer man sin egen udvikling, så går man imod det guddommelige princip, og det er jo klart, at det må slå tilbage, at det må blive ubehageligt.
      Det er meget lettere at gå med udviklingen. Der, hvor mennesket går i modsat retning, vil det opleve det, der er ondt, der er smerte, der giver sorg, der giver lidelser. Men mange mennesker ved ikke, om det nu også er rigtigt, at man skal være god, kærlig og tilgivende. Der er tusinder af mennesker, der siger: "Det manglede da bare, at man skal finde sig i det og det". Det er jo skrigende imod det, naturen fortæller. Men det kan man ikke bebrejde dem, da de ikke ved, hvad det er, naturen fortæller.
      Men når man begynder at iagttage naturen, får man et ståsted, hvor man kan se, hvad der er livets mening. Det er jo livets mening, at væsenerne skal udvikles fra det ene plan til det næste. På symbolet ser vi, hvordan de bliver udviklet fra mineral til plante, fra plante til dyr, fra dyr til det jordiske menneske, og fra det jordiske menneske op til det fuldkomne menneske. Med hensyn til det fuldkomne menneske har vi et eksempel i Kristus, som rent psykisk var det færdige menneske, selv om han også her måtte være inkarneret i en krop, der ikke passede til denne tilstand. Det var han nødt til, eftersom disse udviklede fysiske kroppe ikke eksisterede her på jorden. Men han kunne godt inkarnere i en jordmenneskekrop, og det var jo det, han måtte gøre.
      På symbolet ser vi således den guddommelige plan i strukturen. Det er den, der bevirker alle kontrastforhold. Den bevirker således dag og nat, sommer og vinter, den bevirker de fire årstider i alle disse kredsløb. (Se stk. 185, 320)