Martinus-Sagen
Martinus brugte udtrykket ”Sagen” som en samlet betegnelse
for den interesse og de forskellige aktiviteter, der er knyttet til hans åndsvidenskabelige
arbejde. Årsagen til denne lidt neutrale betegnelse har uden tvivl været, at han ønskede at
understrege sit åndsarbejdes frie karakter. Det var vigtigt for ham, at ”Sagen” alene bæres af
en fælles interesse for åndsvidenskaben - uden nogen form for organiseret bevægelse, medlemskab
eller foreningsdannelse.
På vej mod de 90 år – og i stadig vækst
Sagen nærmer
sig sin 90’s års fødselsdag, idet det hele startede med Martinus’ kosmiske indvielse i 1921. I
årene derefter skabte han fundamentet for beskrivelsen af det åndsvidenskabelige verdensbillede,
som det blev hans mission at formidle til verden. I denne periode fik han kontakt med den første
mindre kreds af interesserede, og de støttede ham, så han kunne videreføre sin livslange opgave
med at formidle de kosmiske analyser til offentligheden. Han holdt sit første offentlige
foredrag i 1930, og første bind af hovedværket Livets Bog blev udgivet i 1932. Sagen er siden da
vokset stille og roligt og har i dag interesserede i mange lande verden over. Dele af
forfatterskabet er oversat til 19 andre sprog, og der er opstået en række vidtforgrenede
informations- og studieaktiviteter i ind- og udland. Man kan læse nærmere om Martinus’ kosmiske
indvielse, de mennesker der støttede ham i startfasen og den videre udvikling af Sagen i bogen
Martinus’ erindringer. link litteraturliste TODO
Livets Bogs Bureau
Det første
center inden for Sagen var meget beskedent. Sammen med sin første faste medarbejder Erik Gerner
Larsson oprettede Martinus i 1932 et lille kontor, der fik navnet ”Livets Bogs Bureau”. Det
skete i en lejlighed på Frederiksberg i København, og da interessen for at høre om det kosmiske
verdensbillede voksede i løbet af 1930’erne, flyttede bureauet senere til større lokaliteter,
hvor der var bedre plads også til studiekredse og foredrag. Sideløbende med aktiviteterne i
København, blev der opbygget en kursus- og feriekoloni i Klint (link), hvor mange interesserede
kom om sommeren. I 1943 overtog Martinus ejendommen Mariendalsvej 94-96 på
Frederiksberg.
Instituttet på Mariendalsvej
Den nye ejendom blev indviet med et
foredrag af Martinus den 3. oktober 1943. Der meldte sig 400 tilhørere, så foredraget måtte
holdes i to omgange. Ejendommen var i næsten 40 år Martinus’ faste bolig og arbejdssted, og den
dannede samtidig – ligesom i dag – rammen om de praktiske opgaver med bogudgivelser,
tidsskriftredaktion, foredrag og studiekredse mv. Læs her om Martinus’ lejlighed på Instituttet,
der er bevaret som mindestuer link 8.7.2. I 1945 fik Instituttet det officielle navn, som stadig
bruges i dag, nemlig ”Martinus Åndsvidenskabelige Institut” og (i kortere form) ”Martinus
Institut”. I 1956 blev Instituttet organiseret som en almennyttig selvejende institution.
”Strukturen” og Instituttets ”love”
I sine sidste år beskæftigede
Martinus sig indgående med tilrettelæggelsen af sin Sags fremtidige struktur. Det blev
fastslået, at Instituttets ansvarsområde inden for Sagen skal begrænses til de opgaver, som
Martinus ønskede udført samlet ét sted i verden. Det indebærer kort fortalt, at Instituttet har
ophavsretten til værket Det Tredje Testamente og samtidig ansvaret for at bevare, oversætte og
publicere dette værk. Instituttet skal derudover oplyse om og undervise ud fra værket, men
oplysningsarbejdet omkring Martinus´ verdensbillede er en fælles opgave for Instituttet og de
mange interesserede ud over verden.
Principperne for Instituttets virke blev
nedfældet i det, der benævnes som ”Love for Martinus Åndsvidenskabelige Institut”. Interesserede
kan læse den oprindelige kommenterede udgave af disse ”love” i den vedlagte pdf-udgave (link).
Lovene er videreført i fundatserne for Instituttets nuværende to fonde, Martinus Idealfond og
Martinus Aktivitetsfond. Vi henviser i øvrigt til bogen Samarbejdsstrukturen (link), som
indeholder en samlet beskrivelse af principperne for samarbejde og organisering inden for
Instituttets rammer.
