Gå tilbage
Symbol 11: Det evige verdensbillede, det levende væsen 2, den evige Guddom og de evige gudesønner
Det evige verdensbillede, det levende væsen 2, den evige Guddom og de evige gudesønner
Gå frem
Symbol 11: Det evige verdensbillede, det levende væsen 2, den evige Guddom og de evige gudesønner
Det evige verdensbillede, det levende væsen 2, den evige Guddom og de evige gudesønner
Gå tilbage      Gå frem

Symbol 11

Resume af forklaring til symbol 11 – Det evige verdensbillede, det levende væsen 2, den evige Guddom og de evige gudesønner:

Symbolet viser verdensaltet i sin helhed. Verdensaltet udgør et levende væsen, nemlig Guddommen. Guddommen fremtræder som et treenigt princip bestående af jeget, skabeevnen og det skabte. Guddommen rummer alle eksisterende levende væsener, gudesønnerne. Hver gudesøn udgør det samme treenige princip, og derfor symboliserer symbolet tillige hvert enkelt væsen. Guddommen og gudesønnerne lever i en evig vekselvirkning. Da alle eksisterende levende væseners skabe- og oplevelsesorganer tilsammen udgør Guddommens skabe- og oplevelsesorgan, viser det sig her som virkelighed, at Guddommen er allesteds nærværende, almægtig, alvis og alkærlig. Verdensaltets grundtone er kærlighed.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 1.

Centrale detaljer i symbolet:

  • Det hvide felt i midten symboliserer X1 eller makrojeget, og de små hvide felter ude ved randen symboliserer mikrojegerne.
  • Makrojegets markering i form af en sekskantet stjerne symboliserer, at dets manifestation og oplevelse sker gennem seks forskellige bevidsthedstilstande, hvilket vil sige en for hver grundenergi.
  • Skabeevnen, X2, markeres med stråleglorien omkring makrojeget samt strålerne og det violette felt omkring mikrojegerne i symbolets kant.
  • De farvede felter mellem makrojeget og mikrojegerne symboliserer X3 eller resultatet af jegets skabe- og oplevelsesevne. X3 udgør bevidstheden og organismen.
  • X3 udgør de seks tilværelsesplaner, markeret med hver sin farve og energi. Disse tilværelsesplaner udgør tilsammen et kosmisk spiralkredsløb:
    rød – instinkt – planteriget
    orange – tyngde – dyreriget
    gul – følelse – det rigtige menneskerige
    grøn – intelligens – visdomsriget
    blå – intuition – den guddommelige verden
    indigo – hukommelse – salighedsriget
  • Jordklodens placering markerer, at jordklodevæsenet tilhører dyreriget.
  • Den lille stjernefigur symboliserer den kosmiske bevidsthed og markerer det rigtige menneskeriges begyndelse. Om ca. 3.000 år vil dette menneskerige være en realitet her på jordkloden. De sidste rester af vores nedarvede dyriske eller egoistiske bevidsthedstendenser vil dermed være udlevede.
  • De efterfølgende overfysiske eksistensplaner viser endnu højere verdener, hvor livet kulminerer i visdom og kærlighed.
Se også