Ældre Kosmos og Kontaktbreve

OPGAVE NR. 4

Vis gennem Eksempler, at Naturen er vor største Læremester.

Fællesnævneren for alle Former for Livsytringer: "Naturen", der af Martinus beskrives som værende Professorernes Professor – Doktorernes Doktor o. s. v., opfattes i Almindelighed kun som det, der ligger udenfor den Manifestationsform, hvor man er i Stand til at se baade "Skaberen" og det "Skabte". – Selv i et Menneskes Fremtræden anses noget for at være Resultat af Naturen – og noget af Mennesket selv. – Et Menneske siges at kunne være naturlig – og unaturlig, men er den saakaldte Natur i Mennesket ikke saa god, maa det dog være en Fordel, at det fremtræder unaturligt, hvilket vil sige, at handle villiemæssigt i Stedet for paa Basis af Automatfunktioner. –

At fremtræde unaturligt vil altsaa sige, at man ikke er en genial Skaber inden for det Omraade, hvor det unaturlige viser sig, men saa har man jo Brug for en Lærer, for saa hurtigt som muligt at blive et Geni. – Men hvor finder man den bedste Lærer, hvis ikke man finder ham mellem dem, der er Genier indenfor disse Felter, hvor man selv er ufuldkommen – altsaa hvor de Ting, man selv ønsker fuldkommengjorte, fremtræder som Automatfunktioner, hvilket igen vil sige den højeste Form for Natur. – Det er ikke saa nær altid, at det er hos Medmenneskene, man kan finde disse Automatfunktioner. – Flyvemaskinen var jo aldrig blevet opfundet, hvis Menneskene kun havde taget ved Lære af hinanden indbyrdes – nej! Den geniale Flyvemaskine ligger gemt i Fuglene og visse Former for Insekter, og uden disses Automatfunktioner, eller uden dem som Lærere, vilde Flyvemaskinen ikke have eksisteret i Dag, hvilket nogle Mennesker nok vilde anse for at være en Fordel, da denne vel er det mest fuldkomne Redskab i det dræbende Princips Tjeneste. – Men der maa vi igen tage ved Lære af Naturen, og man vil komme til det Resultat, at selv som Redskab i det dræbende Princips Tjeneste kan intet blive for genialt, naar det i sidste Instans skal være kærligt eller hensigtsmæssigt. – Lad os betragte en Side af den menneskelige Natur. – Et Menneske, der skal have en Tand trukket ud, foretrækker dog langt den moderne Tandklinik med dens Raffinementer af Instrumenter til hurtig og smertefri Hjælp, frem for Grovsmedens osende Værksted med de kluntede uhensigtsmæssige Tandudtrækningsapparater, der ellers er bestemt til at brække Hestesko af med. – Naar man betragter Krigen som noget, der skal overstaas eller udleves, maa det dog ogsaa være en Fordel, at Redskaberne er saa geniale og hensigtsmæssige som muligt. – Det er vel nok navnlig Videnskaben, der benytter Naturen som Læremester. – Dennes Repræsentanter, der ligger i allerforreste Række i menneskelig Viden indenfor materielle Foreteelser, har jo ikke andet at tage ved Lære af. – Hvor tror man Kemikerens Viden stammer fra? Er hans første Viden ikke opstaaet ved at se Vandet fordampe og fortætte sig igen i en irriterende Regnbyge, der af samme Videnskabsmand konstateres at have en ganske vidunderlig Indflydelse paa Havens Blomster og Sæden paa Markerne; men en meget uheldig Indflydelse paa hans Kones nye Sommerhat og det gode Søndagshumør. – Ja, Stoffernes Reaktion viser sig overalt for den kemiske Forsker. –

Skabelsen af den første Forbrændingsmotor kan vel ikke tænkes at have haft bedre Model for sit Forehavende end den animalske Organisme, der, naar den er i Orden, er en fuldkommen Forbrændingsmotor.

Det kan maaske siges, at den næsten er for fuldkommen til at lære af, men den virkelig udviklede Videnskabsmand aflurer den dog de anvendte Principper. – Natur er Automatfunktioner, Natur er Genialitet. – Naturen er, som jeg begyndte med, en Fællesnævner for alle Former for Livsytringer, altsaa Guddommens egen Tale til alle levende Væsener, og kan der tænkes nogen større Lærer end selve Guddommen?