Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Men hvilket andet Ønske kan paa denne Maade tilfredsstille end Ønsket om at se sig selv, og at andre ogsaa skal se en, hævet op til Sejrherrens misundelsesværdige Stade og omgivet af den Nimbus eller Glorie, der er Sejrherrens Trofæ eller Kendings- og Udmærkelsestegnet for den, som alting lykkes for, og som altid er i Stand til at klare enhver Situation og overvinde enhver Vanskelighed. De i Pkt. 1 nævnte Forudfattelser er ogsaa med til at forstærke de lyse og gode Sider i Optimistens umiddelbare Nærhed, og da nævnte Forudfattelser i Almindelighed, som allerede tidligere anført, ikke er et Udslag af nogle dybere logiske Overvejelser, maa Motiveringen for disse ogsaa være at henføre til Ønsker eller Begær hos Optimisten om at danne sig passende lyse og gode Omgivelser for derved, som vi nys har set, at kunne stimulere sin egen Selvhævdelse.

Optimistens Tilbøjelighed til at føle og foregive, at han (hun) bliver godt og retfærdigt behandlet, har Medgang i omtrent alt, hvad han (hun) foretager sig, og er et af Skæbnen begunstiget Væsen, samt at i det hele taget alle Foreteelser forløber paa den rigtigste og mest tilfredsstillende Maade (Pkt. 3), maa ogsaa skyldes visse Begær til Selvhævdelse og Selvdyrkelse. Ganske vist kunde man maaske fristes til at tro, at det her anførte Skøn maa være Essensen af et udviklet Væsens dybtgaaende Overvejelser over Livsproblemet, der maaske netop kunde konkludere i, at alt, hvad der sker en, er retfærdigt og kærligt over for vedkommende selv; men i saa Fald havde dette Væsen ingen Glæde eller Interesse i at pynte lidt paa Virkeligheden ved særlig at fremhæve og forsøge at forstærke Indtrykket af, at det selv og alt, hvad det har med at gøre, altsammen er saa lyst og straalende uden den mindste Antydning af Mørke eller noget kedeligt. Nej, en saadan Tendens til ensidig Fortolkning kan aldrig skyldes en virkelig objektiv og videnskabelig Forskning efter Sandhed, men kan, som vi saa ovenfor, kun forklares som Virkningen af et Begær til Selvhævdelse. Man kan da heller ikke komme udenom, at det ikke tyder paa overdreven Beskedenhed at mene, at det, der sker, er rigtigt eller retfærdigt, og at der vederfares en selv Retfærdighed, naar man samtidig selv føler, at Lykken staar en bi, at man er begunstiget, at man har Succes osv. osv. Den Vurdering, man ud fra disse Forudsætninger foretager, og hvorved man kommer til Slutresultatet Retfærdighed, er jo ikke Spor andet end camoufleret Selvdyrkelse.

Alle Former for Merværdsfølelser eller Forestillinger om, at man er dygtigere, bedre begavet, mere egnet, kort sagt mere værd, og at ens Manifestationer er bedre eller mere værd end en objektiv Bedømmelse vilde give Udtryk for (Pkt. 4), virker jo ogsaa stimulerende for ens Følelse af, at man er noget og betyder noget. En saadan Overvurdering af sig selv og sine Evner og Egenskaber falder jo helt paa Linie med Optimistens øvrige Trang til Overdrivelse af de andre Faktorer, der virker til Gunst for hans (hendes) Trang til Selvdyrkelse.