Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1942/1 side 65
<<  12:14  >>
Martinus:
Omkring min Skabelse af "Livets Bog"
(Fortsat.)
Den næste Form for Kritik, der kan opstaa overfor "Livets Bog", er "D. Kritikerne"s. Som vi allerede har gjort Læserne bekendt med, er disse Væsener udgørende en Type Mennesker, der er for intelligente til at tro paa de religiøse Dogmer, men alligevel for lidt intelligente til at kunne undvære "den guddommelige Suggestion". De er endnu i stor Udstrækning bundne eller beherskede af "Tro" i Stedet for Intellektualitet med Hensyn til deres religiøse Indstilling. I Kraft af denne deres Trostilstand er de endnu ikke frie Væsener eller Forskere, selv om de ogsaa i nogen Grad repræsenterer en begyndende Intelligensbetoning. Den foreløbige Virkning af denne Intelligensbetoning er i Virkeligheden kun denne, at de er blevet saa meget fri af de overleverede religiøse Dogmer, at de lige akkurat har kunnet gøre sig fri af de almindelige kirkelige Autoriteter, men er i stor Udstrækning, grundet paa deres endnu overvejende Følelsesbetoning, blev stærkt bundne til de mere eller mindre fremtrædende moderne religiøse Bevægelser, saasom: Teosofi, Antroposofi, Spiritisme og lignende. Men som vi tidligere har nævnt, bæres disse Bevægelser naturligvis af en højere intellektuel Type end den her nævnte og rummer baade "A. Kritikere" og "B. Kritikere". De Væsener, hvis Kritik vi gerne her vil berøre, udgøres altsaa af en Type, der endnu i Virkeligheden slet ikke er nogen fri Forsker, men derimod i Kraft af sin særligt dominerende følelsesbetonede Indstilling er en fanatisk Tilbeder af en af de ovenfor nævnte eller lignende religiøse Bevægelser og dens særlige Struktur og Docering af Sandheden. At et saadant Væsen ikke med en ligesaa glødende Sympati kan se paa en anden Form for Docering af de evige Facitter end den, hans egen Bevægelse repræsenterer, er naturligvis en Selvfølge, idet der her jo ikke er Tale om selve Intellektualiteten i de nævnte Facitter. I Kraft af den overvældende Følelsesbetoning i Stedet for virkelig Intellektualitet, der ligger til Grund for et saadant Væsens Bedømmelseskraft, vil dettes Bedømmelse altid foregaa ud fra, ikke hvad der virkeligt er intellektuelt og dermed videnskabelig Sandhed, men derimod ud fra, hvad der passer ind i hans særlige Sympati for hans egen Sekt eller Bevægelse. Alt eftersom en eller anden fremmed religiøs Opfattelse ikke passer ind i denne hans Sympati for den religiøse Indstilling, han paa Grund af sit for meget følelsesbetonede Væsen er fanatisk Tilhænger af, vil hans Kritik af nævnte fremmede Docering af Problemerne nærmest blive i Retning af en Forfølgelse, ganske uafhængig af om nævnte Docering er videnskabelig Sandhed eller ikke. Hvis den derimod er i hans egen følelsesbetonede Opfattelses Favør, vil hans Kritik i tilsvarende Grad blive en overdreven Beundring og Sympati for den, ligeledes ganske uden Hensyn til, om den er virkelig intellektuel eller uintellektuel.
Hvad et saadant Væsen vil mene om "Livets Bog" og de igennem denne afslørede intellektuelle Analyser af de evige Facitter, vil altsaa mere være afhængig af, i hvor høj Grad den er i det nævnte Væsens følelsesbetonede religiøse Indstillings Favør, end om den er i Overensstemmelse med absolut Sandhed eller Intellektualitet. Er nævnte Bogs Indhold ikke i særlig Grad beskyttende eller udgørende et Forsvar for nævnte Væsens særlige følelsesbetonede Indstilling til de evige Fakta, bliver den Genstand for Forfølgelse, medens den i modsat Fald bliver overdreven accepteret, selv om den var aldrig saa ulogisk. At ovennævnte er rigtigt, ses paa den Kritik, der kommer fra saadanne Væsener. Den vil aldrig vise sig at være virkelig saglig, men er derimod mere udgørende Udtryk for Indignation rettet imod de særlige Analyser i nævnte Bog, der kolliderer med det her nævnte Væsens særlige Opfattelse. Disse Analyser hævdes saaledes undertiden, uden nogen som helst videnskabelig Begrundelse, at være Udtryk for "luciferiske" og "ahrimanske" Kræfter eller paa anden Maade at repræsentere vildledende, mørke Magter. Hvis der endelig er en Motivering, er den næsten altid kun udgørende dette, at den eller den af den kritiserendes Favoritlærere har doceret Problemerne paa en anden Maade. Det er saaledes ikke videnskabelige eller konkrete Analyser, der er disse Væseners Vaaben.
(Fortsættes.)
  >>