Kosmos 1941/7 side 22
Erik Gerner Larsson:
Sommeren 1941
Med fem paa hinanden følgende solfyldte, varme Uger sluttede Kosmos Feriekoloni sin syvende Sæson. Da Sagens eget skønne Flag Lørdag Morgen den 2. August gled til Tops, var det ikke alene for at byde de bortdragende Gæster Farvel, men ogsaa for at markere den Periodes Afslutning, i hvilken Kolonien blev til, fik Ansigt og voksede sig frem til det, den i Dag repræsenterer for mange hundrede Mennesker: det ideale Feriested.
Meteorologisk set staar den svundne Sommer i en saa særpræget Klasse, at det vel vil vare længe, før vi oplever noget tilsvarende. Fra de første Gæster midt i Maj begyndte at ankomme og indtil nu, hvor hvert eneste Hus stadig er fyldt (Folkeferie), har Hold efter Hold set sine Feriedrømme opfyldt og er vendt hjem brune og veltilfredse. Regnen, vi har faaet, er enten kommet i hurtigt overstaaede Byger eller om Natten, – noget man simpelthen skal opleve for at turde tro det!
Men ogsaa paa andre Omraader blev den nu snart svundne Sommer særpræget. Jeg ser her bort fra den eventyrlige Belægning, der kulminerede i, at vi maatte skynde os at dele den lille Læsesal i to Dele for paa den Maade at faa yderligere to interimistiske, men absolut nødvendige Værelser. Bortset fra Cykleskuret har hvert eneste Rum, vi er i Besiddelse af, været benyttet til Natlogi. Men det daglige Samliv i Kolonien har i Aar ligget paa et saadant Plan, at det sikkert i hvert eneste Deltagers Sind har bundfældet de skønneste Erindringer om Samvær med Mennesker, for hvem Idealisme ikke alene er Ord, men ogsaa villet, praktisk Væremaade. Den straalende, pludrende Munterhed i Foredragssalen før Foredraget, den dybe lyttende Stilhed under selve Foredraget og de mange drøftende Grupper efter, er det Billede, som har præget sig dybest i mit eget Sind. Det har lært mig, at en fremtidig Ferie ved Klint uden Foredrag er utænkelig.
Medens de første Hold udover den daglige Undervisning selv besørgede den øvrige Underholdning, fik de sidste ved den kendte Billedhugger Hr. Harald Isensteins Ankomst paa een Gang løst dette Problem. Hr. Isenstein, der maaske er en af vore mest alsidige Kunstnere og dertil mest energiske – og under alle Omstændigheder – elskeligste, arrangerede baade Undervisning i Tegning og Modellering samt holdt de dejligste musikledsagede Foredrag om de forskellige Tidsaldres Komponister og deres Musik. Naar dertil føjes de psykologisk fængslende Foredrag om hans personlige Møde med en Række europæiske Berømtheder, som han havde modelleret, vil Læseren forstaa, at disse sidste fjorten Dage var forbi, før nogen rigtig havde tænkt det. Og hvem evner vel at glemme den skønne Aften, da Hr. Isenstein, efter at have holdt et stærkt inspireret Foredrag, inviterede alle Deltagerne, hvilket vil sige hver eneste af Koloniens Beboere, over til Villa "Rosenberg", hvor han da afslørede den skønne Buste af Martinus, som han netop havde fuldført?
– – –
Kosmos Feriekolonis Barndom er nu et overstaaet Stadium. Stilfærdigt har den faaet Form og udgør nu i sig selv en af de ejendommeligste Sommerskoler, der nogen Sinde er skabt. Med sine Huse, sin Foredragssal og sit Gartneri er den en Ferieby af Format, en By, der vil vedblive at vokse, fordi dens Aand er ung, stærk og uhyre levende. Fra at være en Drøm, et Ønske i en enkelt Mands Sind, staar den nu skabt i Dagens stærke Lys, et levende Vidnesbyrd om den Kultur, Martinus ønsker at bringe os alle. Hver Detaille i den har een Gang passeret hans Hjerne og der faaet det Præg af Kærlighed, der lyser Beskueren i Møde, hvor han færdes. Og den Indstilling, at hver Ting her skabes til Deltagerens Glæde og Inspiration, vil følge dens fortsatte Vækst. Den, der een Gang har set Martinus Planer for Koloniens Fremtid, ved at hans Aand her vil faa et af sine mest synlige Udtryk i fysisk Materie; denne Koloni vil ikke alene blive et elsket Feriested, den vil blive Arnestedet for en Kultur, som kun er og kun vil blive: Kærlighed.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige