Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Indenfor den Serie af Væsener, i hvem Intelligensen er i Overvægt, findes der en Gruppe Væsener, hvis Følelse i Forhold til deres Intelligens er endnu mindre end hos "B. Kritikerne". Som Følge heraf har de udelukkende kun Interesse for det rent materialistiske. Fysisk Vægt og Maal er saa at sige de eneste Fakta, de kan behandle med deres Intelligens. Men her kan de være meget fremragende, ja, have opnaaet en meget stor "videnskabelig" Position. De kan være baade Doktorer eller Professorer i den ene eller den anden Form for de rent materielle Tings Udredning, men stadigt kun i – Vægt og Maal. Ting, der ikke fysisk kan vejes og maales har ikke deres Interesse. At finde Liv bag Tingene er ikke deres Speciale. At finde "Livsytringsfacitter", saaledes som det er Aandsforskernes Mission, er ikke disse Væseners Natur. Ja, de kan endog være mere eller mindre fremtrædende Modstandere af Aandsvidenskaben, vil slet ikke anerkende denne den virkelige højeste Manifestation af Kundskab, og af hvilken deres egen særlige Videnskab umuligt kan være andet end en lille Udløber eller Afdeling. Aandsvidenskaben er i Realiteten Modervidenskaben til al Videnskab, til al Kundskab, til al intellektuel Manifestation.

Men da denne den højeste Visdom eller Viden, af Væsener uden kosmisk Bevidsthed, kun er kontrollabel i dens mest primitive Udløbere eller Fag, og disse netop er identiske med den materielle Videnskab eller det mentale Omraade, der udgøres af Maal- og Vægtfacitter, er det disse Fag, der er blevet de autoritative i Jordzonen, medens de øvrige Felter eller Fag, hvilket vil sige, de rent aandelige eller sjælelige, de der kun kan kontrolleres igennem kosmisk Bevidsthed, endnu kun er i sin første spæde, spirende Tilstand.

Da den materialistiske Del af den højeste Videnskab saaledes ligger Jordmenneskehedens Udviklingstrin nærmest, forstaar Majoriteten af samme Menneskeheds Individer bedst denne. At denne derfor bliver mere virkelig for disse Væsener, end den kosmiske eller sjælelige Del af nævnte Videnskab, samtidigt med at dens særlige specielle Repræsentanter bliver opfattet som højeste Autoriteter i videnskabelig Henseende, er naturligvis en Selvfølge.

At disse "Autoriteter" netop betyder en overordentlig stor Velsignelse for Samfundet kan ikke bestrides. Hele den store tekniske Udvikling, der har givet Menneskene saa store Gaver i Form af Boliger, Klæder, Befordringsmidler, Maskiner, Fabriksanlæg, Hospitaler, Skoler, Universisteter, moderne Kultur, Hygiejne, Komfort etc., skyldes disse Væsener. At Majoriteten af Jordmenneskeheden ser op til Repræsentanter for en Begavelse, der har kunnet skænke Menneskeheden disse vidunderlige Ting, eller betragter deres Mentalitet som højeste Videnskab kan ikke forundre. Det vilde i høj Grad være mærkeligt eller ulogisk, hvis det ikke netop var saaledes. Nævnte Repræsentanter udgør jo den højeste Sagkundskab i alle materielle Foreteelser, Jordmenneskeheden kender.

Men naar man nu ved, at hele denne Maal- og Vægtvidenskab i Virkeligheden kun er en Udløber fra eller Underafdeling af en stor og altomfattende Modervidenskab, som rummer hele Livsmysteriets sande Løsning, og nævnte Udløber eller Underafdeling derfor ikke kan dække al Kundskabstilfredsstillelse, vil man forstaa, at dens Repræsentanter ikke kan være Autoriteter paa nævnte Moderenergis højereliggende Felter, saalænge de endnu kun kan sanse rent materialistisk eller kun kan analysere i Maal og Vægt. Og deres eventuelle Udtalelse om disse højereliggende Felter er da ogsaa som Regel en kraftig Benægtelse af disses Eksistens. Deres kontrære Holdning bliver her ligesaa uvidenskabelig, som deres Holdning til de rent materielle Maal- og Vægtfacitter er virkelig videnskabelig eller logisk.