Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Med dette, det første Nummer af "Kosmos" i det nye Aar, vil jeg gerne give Læserne en lille Orientering med Hensyn til Skabelsen af "Livets Bog", der jo er det absolutte Fundament for hele min Fremtræden og Tilværelse.

Til de mange trofaste Læsere har jeg den Glæde at kunne meddele, at andet Bind nu er meget nær sin Afslutning. I Oktobernummeret sidste Aar passerede andet Bind i Sideantal samme Størrelse som første Bind. Og jeg maa derfor med det nuværende Kapitels Afslutning lade Asnittet "Kosmisk Kemi", af hvilket der endnu er et Kapitel, samt de til Afsnittet hørende Symboler med Tekst, tilbage at manifestere, fortsætte ind i tredie Bind. Dette nye Bind vil saaledes blive paabegyndt umiddelbart efter det nuværende Kapitels snarlige Afslutning. Det bliver antageligt til April eller maaske lidt før.

Med Hensyn til Skabelsen af "Livets Bog", har jeg, takket været den store Part af mine Læseres overordentlige Trofasthed, den Glæde kun at kunne berette, at Skabelsen af dette mit Hovedværk støt og roligt gaar sin egen stille Gang fremad imod dets Fuldbyrdelse.

Da de udkomne Dele af nævnte Værk nu er naaet frem til mange Mennesker, og disse naturligvis ikke alle staar paa samme intellektuelle Trin, kan det ikke undgaas, at der udenom den virkelige og sande Forstaaelse af nævnte Værk vil opstaa mange andre særegne, mere eller mindre fejlagtige Meninger, Opfattelser eller Former for Kritik af samme Værk. Og jeg har derfor ment det gavnligt her at give et orienterende Overblik over de forskellige Hovedformer for Kritik og Kritikere, der kan fremkomme over "Livets Bog".

Først maa man naturligvis selv forstaa dette Værks særlige egenartede Natur, dets Mission og Nødvendighed i Livet. I modsat Fald vil man hverken kunne forstaa den Kritik eller de Kritikere, det kan afføde, og vil saaledes være ganske uden fundamental Støtte eller Holdepunkt for sin egen eventuelle Sympati for eller Kærlighed til Sandheden eller Lyset i omtalte Værk.

Hvad er da den sande Karakteristik af, eller hvad kan der med rette siges om, "Livets Bog"? – Om dette mit Hovedværk kan der med Rette absolut kun siges, at det ikke i noget som helst Tilfælde skaber inhuman Modstand imod "nogen" eller "noget" og kan saaledes i sig selv aldrig tages til Grundlag for Skabelsen af inhumane Revolutioner, Oprør og Oprørere eller nogen som helst anden Form for Manifestation eller Udløsning af det dræbende Princip. Dets Idemateriale er hverken "dansk", "tysk" eller "engelsk", ligesaalidt som det rummer nogen som helst anden Form for "Nationalisme". Det kan umuligt tages til Indtægt for noget særligt Folk, noget særligt politisk eller religiøst Parti. Det er i sin Natur Manifestationen af Tankearter, der udgør Forstaaelsen af alt Bevidsthedsliv, og er som Følge heraf ligesaa absolut upartisk i sin Forekomst som en hvilken som helst anden sand Videnskab.

Da nævnte Værk er udgørende en fundamental Videnskab om Livet og dermed udgørende en Faktor i al Belæring om, hvad der skaber Harmoni og Disharmoni i det levende Væsens Liv og Tilværelse saavel som i Nationers, Kulturers eller Menneskesamfunds Fremkomst, Kulmination og Undergang, kan dets Tankemateriale eller Analyser ikke undgaa at blive Fundamentet for Skabelsen af en absolut "varig Fred" imellem Folkene, imellem Riger og Lande overalt paa Jorden. Thi ligesom en Fabrik, en Maskine eller en anden Form for indviklet Skabelse ikke kan eksistere fuldkommen uden at være identisk med et Produkt af Videnskab, saaledes vil en "varig Fred" umuligt kunne skabes uden ligeledes at være et Produkt af Videnskab.

At skabe Fred paa Grund af ukultiverede Begær eller Former for Havesyge, at skabe Fred paa Grund af overlegne Magtmidler alene, at skabe Fred paa Basis af Overtro, religiøse Overleveringer, Trosformaliteter, Sakramenter og Daabsforanstaltninger, skønne Ceremonier, Parader eller Optog lader sig ikke gøre i en Verden, der bygger Undervisningspaladser, Universiteter og Læreanstalter i stor Stil for sin opvoksende Ungdom og dermed opdrager den til fuldstændig videnskabelig, hvilket i Virkeligheden vil sige "sandhedskærlig", Indstilling overfor alt i Livet og Tilværelsen. Denne opvoksende, videnskabeligt og dermed "sandhedskærligt" indstillede, Ungdom vil forlange virkelig videnskabelig Begrundelse for absolut alt. Det usynlige i Tilværelsen maa ligesaavel videnskabeliggøres eller begrundes som det synlige. Skal den gaa med i Krig, maa der være et videnskabeligt Grundlag herfor. At lemlæste andre Mennesker, at sprede Død og Ødelæggelse i andre Menneskers Livsrum, at tilintetgøre Kulturværdier, Resultater af tusindaarige Traditioner saavel som dermed at udsætte sig selv for Lemlæstelse, for at blive gjort til Invalid eller Menneskevrag til Byrde og Besvær for sine Omgivelser eller Medvæsener, eller paa anden Maade gøre sig selv og Paarørende til Genstand for store Ofre, Savn og Lidelser, kan ikke i Fremtiden være Beslutninger, der kun hviler paa materiel eller religiøs Fanatisme, Hovmod, Begær efter at tilhøre materiel Storhed og Magt, Begær efter at tilhøre en saadan Overklasseform, der kun kan brillere med overdreven Kapitalstyrke med tilhørende Fraadseri og Luksus baseret eller opretholdt paa andre Menneskers økonomiske Slaveri, Primitivitet eller sjælelige Uformuenhed.

Men ligesaa vældigt, som der maa være videnskabelig Begrundelse for ethvert Menneskes Deltagelse i Krig, maa der ogsaa være en videnskabelig Begrundelse for ethvert Menneskes Acception af Fred. En Fred, der dikteres paa Basis af andre Menneskers Nedværdigelse, Slaveri eller Underkastelse i Fortabelse af alle ædlere Rettigheder eller Betingelser for Udvikling i sund Frihed og normalt Velvære, kan aldrig i noget Tilfælde være en Fred, der hviler paa videnskabelig Begrundelse. Den er Krigsaarsag i Renkultur. Revolutioner og Blodsudgydelser er de Foreteelser en saadan "Fred" uundgaaeligt overalt har i sit Kølvand.

Menneskeheden er saaledes nu, mere end nogen Sinde, i Smeltediglen. Kulturerne kan ikke mere hvile paa Blindhed, Primitivitet og Overtro eller kunstig Propaganda, Reklame eller anden Form for Tilsløring af absolutte Fakta. Fremtiden maa hvile paa Videnskab, Videnskab og atter Videnskab i alle Foreteelser. Kun sand Videnskab kan være absolut Sandhed. Og kun den absolutte Sandhed kan være Lys. Og kun dette Lys kan i sin internationale, upartiske Fremtræden være det altoverstraalende mentale Solskin, der kan danne Basis for en "varig Fred" eller udfri Jorden af det Mørke, der i Dag lægger Verden øde.

Og det er i Kontakt hermed, at "Livets Bog" bliver manifesteret. Den er en Manifestation af Tanker, Symboler og Tekst, hvorved Livsmysteriets Løsning er synliggjort. Man kan derfor aldrig nogen Sinde komme uden om de kosmiske Analyser, der udgør dens Indhold, hvis man vil naa frem til Erkendelse af Livets absolutte Sandhed eller Virkelighed. "Livets Bog" indeholder saaledes i en logisk sammenhængende Tankerække dette Mysteriums Løsning og kan som Følge heraf give den dertil udviklede Læser, Forsker eller Sandhedssøger det Overblik over Livet eller Tilværelsen, det Kendskab til hans egen ophøjede Identitet som "Gudesøn" og som sin egen Skæbnes udødelige eller evige Skaber, der alene kan udgøre den Opstandelse fra Primitivitet og indbildt Dødelighed, fra Dyr til Menneske eller til den Forherligelse, Forklarelse eller Kærlighed, der er den absolutte Sandhedssøgers dybeste Attraa igennem Jordlivene paa hans Vandring imod Lyset.

Ved at være et til Tanker omformet kosmisk Lys, er "Livets Bog" saaledes "eet med Vejen" fra Mørket. Ved at være Udtryk for absolut Virkelighed er den "eet med Sandheden". Og da den er Sandhed, er den "eet med Livet".

Nu vil maaske en eller anden mene, at ovennævnte sikkert er lidt vel meget sagt om en Bog, skabt af en tilsyneladende almindelig Mand. Og det er naturligvis givet, at en saa usædvanlig Karakteristik af en Bog ikke kan accepteres, saalænge den kun er en Paastand fra dens Skabers Side. Og det gør ikke Sagen bedre, saalænge man slet ikke har læst den. Og Spørgsmaalet bliver endda yderligere, navnlig med Henblik paa "Livets Bog", om det i Virkeligheden gør det bedre, at man har læst den. Læsning alene gør det absolut ikke, selv om den naturligvis er en Faktor, der ikke kan undværes, hvis man vil bedømme nævnte Bog retfærdigt. Der er nemlig en anden stor Faktor, der maa være til Stede, for at man kan være i Besiddelse af Evnen til at manifestere den absolut sande Bedømmelse af nævnte Værk. Denne Faktor maa, i Henhold til, at "Livets Bog" er et Værk om Uselviskhedens og Humanitetens Kulmination i Form af Kærlighed, uundgaaeligt være den, at man selv er i Kontakt med nævnte Bevidsthedstilstand. I samme Grad som man i sin Fremtræden mere eller mindre mangler denne Kontakt, i samme Grad er man ude af Stand til at forstaa eller acceptere "Livets Bog". Den Kritik, ethvert Væsen manifesterer over samme Bog, vil saaledes i Realiteten aldrig i noget som helst Tilfælde kunne eksistere uden samtidig at være en Afsløring af det paagældende Væsens egen Kærlighedsstandard og dets herpaa baserede intellektuelle Trin. At dette er rigtig, viser efterfølgende Analyse af de "Kritikere" og den "Kritik", der kan opstaa over "Livets Bog".

Med Hensyn til "Kritikerne", vil vi her først nævne de Væsener, der er mest i Kontakt med Sandheden i "Livets Bog", hvilket altsaa vil sige de Væsener, i hvis Bevidsthed Humanitet og Kærlighed er altbeherskende Faktorer. Saadanne Væsener opnaar allerede ved første Gennemlæsning af omtalte Kærlighedsværk et overmaade stort Resultat, faar Svar paa en Mængde Problemer, der er helt i Kontakt med, hvad de selv intuitivt føler maa være absolut rigtigt. De glæder sig meget over Bogen og føler Studiet af dens Indhold som en sand mental Vederkvægelse, ja, som en behagelig Tilfredsstillelse af en længe næret Hunger.

I Kraft af deres overordentlige Kærlighedsnatur bliver Studiet af "Livets Bog" omsat til en altoverskyggende Forstaaelse og en herpaa baseret Tolerance overfor alt og alle. De har saa at sige passeret "Tærskelens Vogtere" og er saaledes i Sind og Væsen permanent knyttet til Lyset eller Sandheden i "Livets Bog", eller hvor som helst den ellers maatte være at finde. At deres "Kritik" af Sandheden eller Livets kosmiske Analyser og dermed af "Livets Bog" kun kan være og blive "Lys" er naturligvis en Selvfølge. De er saaledes af Naturen Sandhedens "fødte" Disciple og bliver Humanitetens eller Kærlighedens sande Fremførere eller Fakkelbærere i Mørket. Al Selviskhed er langt borte fra disse Væsener. I deres Sind er der kun Ydmyghed og Ærefrygt for Livets absolutte Sandhed og dens virkelige Fortolkere.