Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Med Aarene 1930–1940 afsluttes indenfor Martinus Arbejde et Udviklingsafsnit saa rigt paa Begivenheder, at jeg føler, at de fleste af dette Blads Læsere vil være glade for at faa et samlet Overblik over Sagens Vækst i netop denne Periode. Da jeg selv havde den store Lykke at blive knyttet til Martinus Arbejde i 1929 og følgeligt har oplevet alle disse Aars Begivenheder paa nærmeste Hold, vil næppe nogen tage det fortrydeligt op, om jeg lader Beretningen om disse svundne Aar i Sagens Tjeneste forme sig lige ud af mit Sind, genoplevet som de er i Erindringens Guldkopimateriale.

Da jeg i 1929 traf Martinus, var han set fra et Offentlighedens Synspunkt, en ukendt Mand. Kun faa indviede Venner, der allerede i flere Aar havde støttet ham paa det kærligste, vidste om hans Eksistens og Arbejde, som paa daværende Tidspunkt havde staaet paa i otte Aar. Men med Aaret 1930 indtraf et Vendepunkt. Takket være en af Martinus Venner, den noble gamle Fabrikant Bernhard Løw, var Martinus kommet i Forbindelse med saa mange Mennesker, at han den 1. December samme Aar nu kunde afholde sit første Foredrag og dermed offentlig paabegynde den Mission, der lagdes paa hans Skuldre hine Dage umiddelbart før Paasken 1921, da han oplevede "Den store Fødsel". Over to hundrede Mennesker havde givet Møde, og selv om vel kun de færreste forstod alt, hvad Martinus fortalte dem, var hele Atmosfæren dog præget af en saadan Hjertelighed, at Aftenen for mange blev uforglemmelig. Blandt andre oplevede Hr. Kontorchef Christensen her sit første Møde med Martinus – et Møde, hvis Konsekvenser vi alle kender og er glade for. Dette første offentlige Foredrag, der hurtigt blev efterfulgt af flere, dannede Grundlaget for Udgivelsen af "Livets Bog I". Martinus, der netop i disse Aar var blevet færdig med Skabelsen af sine Hovedsymboler, begyndte nu paa Skabelsen af sit store Hovedværk. Ogsaa her skylder Sagen Bernhard Løw stor Tak. I sin dybe Forstaaelse af Martinus Mission stillede han straks noget af den Sum til Raadighed, der skulde til for at "Livets Bog" kunde udkomme i den Form, vi nu alle kender, ledsaget af de skønne, men meget kostbare Reproduktioner af Symbolerne. Sammen med en nulevende Ven af Sagen skænkede Løw Martinus det første Oplag af hans Værk og dannede dermed Betingelsen for hans fremtidige Eksistens. At han samtidigt greb ind i mit Liv og gjorde det muligt for mig helt at hellige mig Studiet af Martinus Arbejde, formindsker jo ikke den Kærlighed, jeg føler ved Erindringen om denne overlegne og skønne Aand. Men trods den Ungdommens Ild, der lyste ud af denne ædle Mands Øjne, var det alligevel i hans Livs elvte Time, han mødte Martinus. Trods alle sine egne Ønsker derom naaede han ikke at se første Bind af "Livets Bog". I en smuk Juninat 1931 døde han stille og fredeligt i sit Hjem, og jeg oplevede hermed min første Sorg i den Sag, han havde forstaaet, var blevet mit Liv.

I Juli Maaned 1932 udkom første Del af "Livets Bog", og dermed var den Ubemærkethedens Tid, i hvilken jeg igennem Tusinder af Samtaler med Martinus havde faaet Indblik i hans Verdensbillede, uigenkaldeligt forbi. Vi vidste begge, at hans Liv fra nu af tilhørte Offentligheden, men indstillede herpaa, som vi var, imødesaa vi begge Fremtiden med Glæde. Vi havde haft den Lykke i Stilhed at færdes sammen, lære hinanden helt at kende og igennem vort daglige Samvær at se, at vi var skabte til det livslange Samarbejde, der ventede os. At vi glædede os til Fremtiden betød ikke, at vi var fyldte med Illusioner om dens Karakter. Martinus har aldrig i alle de Aar, jeg har kendt ham, lagt Skjul paa, at den, der vælger at "følge ham", maa være forberedt paa Skuffelser og Modstand. Kampen for Erhvervelse af Indsigt i Livet kan aldrig opleves som "en Dans paa Roser"!

Da Martinus igennem Bernhard Løw var kommet i Forbindelse med forskellige aandeligt interesserede Krese i Provinsen og allerede havde holdt flere Foredrag der, varede det ikke længe, før jeg modtog Opfordring til at komme og forklare forskellige Problemer, som Læsningen af "Livets Bog" havde affødt. Forud for disse Opfordringer var der sket det, at nogle faa Mennesker her i København havde bedt mig gennemgaa "Livets Bog" med dem, hvad der var resulteret i Skabelsen af den første Studiekres her i Byen. Der var ialt seksten Deltagere, og jeg havde lejet et Stuelokale i "Kvindelig Læseforening" til Mødernes Afholdelse. At dette skulde blive Begyndelsen til en stor Virksomhed, anede jeg ikke dengang. Jeg var paa det Tidspunkt helt og fuldt indstillet paa blot at skulle være Martinus Sekretær, hjælpe ham med hans Breve og ledsage ham paa hans Rejser, hvor jeg kunde gøre Nytte ved at passe Lysbilledapparatet og ellers ordne hans Sager. Naar jeg overhovedet gik med til at danne denne første Studiekres, var det, fordi jeg simpelthen ikke kunde undslaa mig. Jeg havde jo igennem mit Samvær med Martinus faaet megen Viden, som andre endnu ikke kendte noget til, og jeg følte, at de forskellige, der bad mig danne denne Kres, havde Ret til at vente af mig, at jeg vilde være dem behjælpelig.

Arbejdet i denne lille Kres vakte imidlertid Glæde og medførte som nævnt, at der kom Forespørgsler fra Provinsen, om jeg ikke ogsaa kunde tænke mig at komme der. Før jeg vidste af det, var jeg i fuld Gang med Rejser mellem Odense, Aarhus og Aalborg. Ganske vist var Kresene smaa, men takket være en udstrakt Gæstfrihed og Hjælpsomhed hos Deltagerne klarede jeg mig igennem og havde den store Glæde i Vinterens Løb at se Studiekresarbejdet vokse saa stort, at det, sammen med Sagens Interesserede, kunde danne Fundamentet for Udgivelsen af Martinus eget Blad "Kosmos", hvis første Nummer forelaa den 1. April 1933. Udgivelsen af dette Værk udfyldte en Lakune i Martinus Arbejde. Gang paa Gang viste Spørgsmaal, at der savnedes Svar paa de Problemer, som hørte det direkte Dagligliv til, og takket være Udgivelsen af sit eget Blad fik Martinus nu Lejlighed til at skrive sine Storartikler om "Den ideelle Føde", "Bisættelse" og "Logik" foruden alle de øvrige Artikler, Bladet har haft fra hans Haand. Med Udgivelsen af "Kosmos" voksede ogsaa Kendskabet til Studiekresarbejdet, og foruden de allerede eksisterende Hold, tilføjedes nu ogsaa et Hold i Randers. Denne stadige Vækst i Arbejdet havde medført, at Savnet af en nem lille Bog om Martinus var blevet føleligt. Gang paa Gang blev der fremsat Ønske om et saadan lille Værk, og for at imødekomme dette Ønske skrev jeg da min lille saakaldte "blaa Bog" om Martinus. Navnet stammer fra Omslagets Farve. Den udkom i December 1933 og har i de svundne Aar udført et stilfærdigt, men nyttigt Arbejde.

I Sommeren 1933 tilbragte jeg min Sommerferie sammen med Venner af Sagen nede ved Sejrøbugten. Aarsagen til, at jeg her nævner denne Ferie, er den, at Samværet her formede sig saaledes, at der i de forskellige Deltageres Sind opstod Ønsket om at faa en Plet, hvor Mennesker med vor Indstilling til Livet kunde mødes i deres Ferier og udveksle Tanker og i det hele taget glæde sig ved hinandens Selskab. Allerede før Udgivelsen af "Livets Bog" havde Martinus fortalt mig om sit Ønske om at skabe et Sted, hvor Mennesker, der var interesserede i hans Arbejde, kunde mødes. Og da nu Ønsket blev fremsat direkte af Studiekresdeltagerne paa de forskellige Hold, varede det ikke længe, før Tanken blev til Handling. Igennem gode Venner blev Martinus gjort opmærksom paa, at han oppe ved Nyrup Bugt i Nordvestsjælland kunde erhverve sig en stor Strandgrund til en meget billig Pris. Sammen med en af vore Venner tog vi op for at se denne Grund, og Martinus blev saa begejstret for den, at han udtrykte Ønsket om at faa den for der at skabe et Feriested for alle Sagens Interesserede. Kun faa Dage senere, den 5. Juni 1934, blev hans Ønske opfyldt; de nødvendige Midler blev stillet til hans Raadighed, og "Kosmos Feriekoloni" var dermed en Realitet. At vi nu fik travlt er en Selvfølge. Grunden, der var paa 9½ Tønde Land, skulde bebygges, og efter at de nødvendige Midler hertil var blevet stillet til Raadighed, fik Snedkermester P. Fixen, der deltog i Studiekresarbejdet i Odense, overdraget den store Opgave at bygge syv store Sommerhuse, hver med Plads til seks Personer. Disse Sommerhuse skulde staa færdige til Sæsonens Begyndelse 1935, saa Hr. Fixen fik travlt. Men han naaede det. Foraaret 1935 afleverede han Husene til Martinus, og det skal siges, at bedre Bygmester kunde vi ikke have faaet. Det var ikke alene en Nydelse at faa disse Huse, det var simpelthen en Drøm, der var blevet forvandlet til lyslevende Virkelighed.

Men ogsaa i Studiekresarbejdet var der sket Forskydninger fremefter. Undervisningen i København var blevet ændret. Væksten havde været saa stor, at der nu i Stedet for eet Hold var tre. For Provinsens Vedkommende var Undervisningen blevet udvidet til ogsaa at omfatte Roskilde.

Den 15. Maj 1935 aabnedes "Kosmos Feriekoloni" og fik straks i Starten en straalende Sukces. Alle var henrykte over Idéens Realisering, og inden Sommeren var gaaet, stod det enhver klart, at en omgaaende Udvidelse var nødvendig. De fornødne Midler hertil blev skaffet til Veje, og i Foraaret 1936 opførtes syv nye Bungalows, der stod parat til Brug ved Sæsonens Begyndelse. Det tiltagende livlige Samvær indenfor Sagen bevirkede naturligvis, at Studiekresarbejdet stadigt voksede støt og roligt. Paa alle Hold voksede Deltagerantallet, og for Københavns Vedkommende var det Tidspunkt nu kommet, hvor vi maatte se os om efter større Lokaler. Fra "Kvindelig Læseforening" flyttede vi til "Borups Højskole", hvor vi blev modtaget paa det venligste. Martinus Arbejde kan paa dette Tidspunkt nu udtrykkes som en meget heldig Vekselvirkning mellem hans egne store Foredrag, hvor Deltagerantallet ligeledes stadig er i Vækst, og de støt og solidt voksende Studiekrese.

Efter Afslutningen af Vinterarbejdet i 1936 ventede der alle Sagens Interesserede en meget smuk Pinseoplevelse i Kolonien. For det første havde Studiekresdeltagere fra Amager skænket Kolonien en meget smuk Flagstang med Barduner samt bekostet Udførelsen af et Flag, som Martinus selv havde komponeret, og som han havde faaet Ministeriets Tilladelse til at flage med indenfor Koloniens Omraade. Den 31. Maj 1936, Pinsedag, medens Regnen strømmede ned, holdt Martinus en kort Indvielsestale for de mange fremmødte, og kort efter foldede Sagens store, skønne Flag sig ud i den regntunge Luft. Imod Himlens dystre Graa straalede de syv Grundenergiers rene Farver og udløste en uforglemmelig Stemning hos dem, der overværede dette Øjeblik.

Men Begivenhederne tager nu Fart. Koloniens stadigt voksende Sukces gør det klart for Martinus, at nye Udvidelser inden længe vil forestaa. Bag Kolonien ligger et Areal paa ca. 5 Tdr. Land og desuden et lille forfaldent Bondehus. Først erhverves Bondehuset, som i Sommerens Løb saa at sige maa opleve at blive baade nedrevet og opbygget igen. Hele dette Arbejde udføres af Studiekresdeltagere fra København, der, med Lærer Rye-Jacobsen i Spidsen, naar at faa forvandlet dette Eldorado for Rotter og Mus til det dejligste lille Bondehus, man kan ønske sig. Efteraaret 1936 erhverves Hovedarealet bag Kolonien, og Tanken om at faa vor egen Foredragssal paa Koloniens Grund tager Form. Men ikke alene er Ønsket om en Foredragssal vokset frem, ogsaa Ønsket om eget Gartneri er kommet til, idet Vanskeligheden med at faa friske Grøntsager til de efterhaanden mange Gæster, begynder at blive følelig. At begge Ønsker vil være realiseret inden næste Sæsons Begyndelse, drømmer dog kun faa om, men ikke desto mindre er det en Kendsgerning.

Aaret 1937 betyder en Milepæl i Koloniens Liv og i Martinus Arbejde. Straks ved Vinterarbejdets Begyndelse knyttes den unge vordende Ingeniør Mogens Munch til Studiekresarbejdet, som han har fulgt fra dets Begyndelse. Saasnart hans Studier er vel tilendebragt, er det Meningen, at han skal overtage Ledelsen af Studiekresarbejdet i Provinsen. Over hele Landet er Studiekresarbejdet nu i fortsat livlig Vækst. Vinterens Undervisning er nu præget af de tidligere Vintres Arbejde. Undervisningen kan begynde at gaa i Dybden. Overalt begynder man at føle, at Martinus Arbejde har sin egen Aand. Uden om Foreningsdannelse, Bestyrelse og Love er det lykkedes at forme en Sammenslutning af Mennesker, for hvem Begrebet Tolerance er det eneste Bindemiddel. I en stadig mere og mere intim Vekselvirkning mellem Martinus Arbejde og den enkelte Deltager vokser Sagen baade i Kvantitet og i Kvalitet. I Foraaret 1937 træffer Martinus Beslutning om, at baade Foredragssal og Gartneri skal være færdige til den tilstundende Sæson. Foredragssalen tager Lærer Rye-Jacobsen paa sine Skuldre. Gartneriet tilfalder, paa Grund af min tidligere Uddannelse indenfor dette Omraade, ganske naturligt mig. Jeg skal ikke her gaa i Detaljer, blot nævne, at Foredragssalen stod klar til Indvielsen den 16. Maj, og at Gartneriet praktisk talt var leveringsdygtigt 1. Juli samme Aar. Fra Værkfører Timmermann, der deltager i Studiekresarbejdet i Aalborg, ankom inden Sæsonens Begyndelse et massivt og meget skønt Solur, som han selv havde lavet i sin Fritid. Og endelig erhverves i August Forfatteren Holger Rosenbergs skønne Ejendom Villa "Rødhætte", der befinder sig i Koloniens umiddelbare Nærhed, til fremtidig Administrationsbygning for Kolonien.

Vinteren 1937–38 følger Studiekresarbejdet Linien fra foregaaende Sæson. Dog maa Mogens Munch midlertidigt ophøre med sit Studiekresarbejde paa Grund af Eksamenslæsning, men takket være kærlig Forstaaelse hos alle Deltagerne, klarer jeg Arbejdet igennem alene. I Decembernummeret af "Kosmos" afslutter Martinus sin Storartikel om "Logik" og er dermed naaet til Vejs Ende med de Artikler, han planlagde, da "Kosmos" begyndte at udkomme i 1933. Efter en kort Artikel om "Gavekultur" og "Den sidste Afgud" er det nu hans Mening at fortsætte Udgivelsen af "Livets Bog" som Subskription.

I Foraaret 1938 udvides Gartneriet yderligere med to Drivhuse samt et Vandreservoir til ca. 100,000 Liter Vand. Samtidig udbygges Vandingssystemet effektivt, og Mistbænkarealet udvides med 100 nye Vinduer. Efter en overmaade vellykket Sæson i Kolonien begynder Studiekresarbejdet 1938–39 med, at Hr. Kontorchef N. Christensen og Hr. Overassistent Henrik Voss – begge Studiekresdeltagere gennem alle de nu svundne Aar – knyttes til Undervisningsarbejdet. Foreløbig fungerer de som Hjælpelærere, samtidigt med, at de fortsætter deres videre Studium af Martinus kosmiske Analyser. Ved Juletid samme Aar udkommer Martinus Artikel "Logik" i Bogform og afhjælper dermed et stort Savn i Studiekresarbejdet. Med Artiklen "Dommedag" ophører "Kosmos" med at udkomme i sin oprindelige Form og afløses af det nuværende Blad, der i hvert Nummer indeholder 16 Sider af "Livets Bog"s Fortsættelse i samme Tryk og Udstyr som Førstedelen. Et Udviklingsafsnit er hermed i Virkeligheden tilendebragt. Efter syv Aars Forløb er det lykkedes Martinus at skabe Fundamentet for sit Hovedværks Tilblivelse. Paa alle Omraader kan han nu se udover et Arbejde i Vækst, et Arbejde, der er groet frem under hans egne Hænder, ledet af ham selv i alle dets Faser og nu kronet med den Tilslutning af kærligt indstillede Mennesker, der er nødvendig for hans Missions Fuldbyrdelse: Skabelsen af "Livets Bog"s resterende Bind.

I Foraaret 1939 træffes der et Arrangement med den nyoprettede Organisation "Dansk Folkeferie", der forsøgsvis faar Ret til at belægge "Kosmos Feriekoloni" udenfor den egentlige Sæson, dog paa den Betingelse, at Kolonien fortrinsvis anvendes til Familier med Børn og til ældre Mennesker. Arrangementet faar stor Sukces, og Koloniens Gæsteantal for Sæsonen passerer 800. Inden Sæsonens Begyndelse har der i Foredragssalen fundet en Afsløring Sted, idet en af Sagens trofaste Venner, Hr. Teatermaler Carlsson, har skænket Sagen en i Oliemaling udført overordentlig smuk Kopi af Martinus Hovedsymbol over Verdensaltet. I selve Højsæsonen bygger alle Koloniens mandlige Gæster en meget stor Gartnerbygning og samtlige Drivhuse, ialt fire, forsynes med Varmtvandsanlæg. Desuden indrettes der Købmandsbutik, og ved Bondehuset opføres der en rummelig Tilbygning beregnet til Pensionat for ca. 50 Mennesker.

Ved Vinterarbejdets Begyndelse er Mogens Munch, der nu er blevet cand. polyt., atter forhindret i aktiv Deltagelse i Studiekresarbejdet, idet han nu befinder sig i Militærnægterlejr. Imidlertid har Overassistent Henrik Voss i nogen Grad overtaget Undervisningen i Jylland, men Savnet af en Lærer, der helt og fuldt kan tage sig af Undervisningen i Provinsen, begynder at blive følelig. I København har Fru Thora Gerner Larsson paabegyndt Undervisning i Esperanto, der agtes draget ind under Undervisningen, og paa det nyindrettede Bureau – det gamle var blevet for smaat – møder vi ligeledes et nyt Ansigt, idet Frk. Inger Gaarde, en Datter af to af Sagens trofaste Venner gennem flere Aar Hr. og Fru Sparekassefuldmægtig Viggo Gaarde, Odense, her har fundet sit Virke.

Trods den udbrudte Krig og de deraf opstaaede Vanskeligheder, kræver det stadigt voksende Begær efter at besøge "Kosmos Feriekoloni", at denne paany bliver udvidet. I bidende Kulde og Frost rejses der i Februar og Marts 1940 syv dejlige nye Huse paa Koloniens Grund, og for at imødegaa forudsete Brændselsvanskeligheder forsynes samtlige nye Huse i Kolonien med Komfurkakkelovn. Desuden udstyres Foredragssalen med et nyt, meget stærkt Toneanlæg.

Sommeren 1940 oplever vi at se alle Koloniens Huse fyldes med glade, ferietrængende Mennesker. Helt fra det tidlige Foraar til September er Kolonien belagt, og langt over Tusind Mennesker har her hentet Sundhed og Kræfter til at gaa den Vinter i Møde, i hvilken vi nu befinder os.

Men ikke alene er Koloniens Bebyggelse nu blevet gennemført i Overensstemmelse med Martinus Planer og Ønsker. Ogsaa indenfor dens daglige Liv er der sket en Ændring, som har vakt Glæde hos alle. Medens det i tidligere Aar var saaledes, at Martinus holdt Foredrag to Gange ugentlig i Foredragssalen, overraskedes Gæsterne i Aar med at faa Foredrag hver Dag. Ganske vist var det ikke Martinus, men kun mig, der talte, men da Tilslutningen til hvert Foredrag var meget stor, vover jeg at have den Opfattelse, at denne Nyordning, der vil fortsætte i Fremtiden, havde Sukces. Og endelig ansattes ved Sæsonens Slutning en af Sagens trofaste Venner igennem mange Aar, Hr. Emil Flygge Jørgensen, som Bestyrer af Kolonien. Flygge Jørgensen, der er uddannet Snedker, vil i Fremtiden varetage Vedligeholdelsen af Husene samt passe Gartneriet under min Ledelse. Paa ham og hans prægtige Kone hviler nu Ansvaret for Kolonien i den Tid, den henligger ubeboet, og som Leder af Pensionatet paahviler der yderligere Fru Flygge Jørgensen et stort Ansvar, som hun dog uden Tvivl er voksen nok til at bære.

For Studiekresarbejdets Vedkommende byder den nye Sæson paa afgørende Ændringer. I Provinsen har Mogens Munch nu endelig overtaget Ledelsen af Arbejdet, hvad der har medført, at ikke mindre end fjorten Byer nu faar planmæssig Undervisning. Alle Hold er i udmærket Vækst, og Glæden over Mogens Munchs Arbejde er meget stor. For Københavns Vedkommende er der paa selve Bureauet blevet indrettet et udmærket Lokale til Undervisning, og ikke mindre end fem Hold faar her ugentlige Foredrag, der nu, takket være en forstaaende Indstilling fra Statens Filmscentrals Side, baade ledsages af Film og Lysbilleder.

Min Rejse gennem de svundne Aar er hermed forbi. Set i Sammenhæng beretter den om et Arbejde, der er udført maalbevidst og i et stadigt stigende Tempo. Disse Aar ligger bag Martinus nu; hvad de betød, oplevede han, da han i Sommer fyldte halvtreds Aar. Den store Pengegave fra alle Sagens Venner og de utallige Breve fra hele Landet var Vidnesbyrd om den Glæde, hans Arbejde har bragt til hver især. Men dette er ingen Nekrolog, blot et Blik ind i den Sag, der ikke længere er hans alene, men mange, mange Menneskers. Og det er da naturligt her, paa Tærskelen til et nyt Aar, at spørge om de Maal, der ligger foran os. Og jeg ved mig helt i hans Aand, naar jeg her nævner, at den første Opgave, der nu ligger for, er Skabelsen af et virkeligt Sagens Centrum her i København. Hans Arbejde er nu blevet saa stort, at den Tid er nær, hvor Skabelsen af et gennemført Skolearbejde over det vil være paakrævet. Og ligesaa lidt som jeg har været i Tvivl om, at han vilde naa de Maal, han allerede har naaet, ligesaa lidt er jeg i Tvivl om, at ogsaa dette Maal vil blive naaet. Og spørger man mig, hvorfor jeg ingen Tvivl har derom, saa maa jeg svare, at Aarsagen til, at Martinus atter og atter faar sine Ønsker opfyldt er den ene, at han aldrig nogensinde i alle de Aar, jeg har kendt ham, har begæret noget for sin egen Skyld, men udelukkende har ønsket med sit Hovedarbejde og alle dets Konsekvenser at skabe Glæde, Lys og Lykke for os andre. I en Tid, hvor de fleste knuges mod Jorden af Angst for Livet, lever iblandt os et Menneske for hvem Frygt er ukendt og for hvem Tidens mentale Uro ikke er et Vidnesbyrd om Kulturens Undergang, men derimod et levende, ildnende Bevis for, at en ny Tid er nær. Et Menneske som i sit eget Indre har oplevet denne Tids Frembrud og som mere end nogen anden ved, at efter Natten følger Dag. I elleve Aar har jeg fulgt Martinus, har oplevet ham i et Utal af Situationer, set ham møde Skuffelse og Modgang med samme uovervindelige Ro som den, hvormed han møder enhver Form for Glæde. Og det er ud fra alt, hvad jeg her selv har set og oplevet, at jeg roligt tør sige, at hans Arbejde vil gaa sin Gang og naa sit Maal, det, i hver eneste af sine Tilhængeres Bevidsthed at skabe det Fundament, hvorpaa al sand Lykke alene kan hvile: Talentet for Tolerance og Næstekærlighed.