Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Tankers og Følelsers Overføring fra eet Individ til et andet er det almindeligste af alle oversanselige Fænomener og det fælles for dem alle. Alene dette Fænomen er nok til at overbevise os om, at Bevidstheden, Sjælekomplekset, evner at træde ud af vort organiske Legeme og at manifestere sig for andre. Og dette ikke blot som Følelse og Tanke, men materialiseret desforuden som Stemme og Bankninger, som Syn, som Berøring, ja som fuldt levende Skikkelse.

Som Naturvidenskaben nu viser os, at Atomet er et Resumé af Solsystemet, har Parapsykologien paavist, alene gennem Telepatien, at enhver af os er et Resumé ogsaa af hele det aandelige Kosmos. I Telepatien opdager vi, at vi alle er mediale, og at vi i medial Tilstand er Bindeled med oversanselige Verdener. Vi opdager, at ikke alene er Erkendelse mulig udenom Hjernen og Sanserne, men at denne Erkendelse er dybere, jo mere vi er løst fra Legemets Organisme: jo mere Medium vi er. Den Erkendelse vi kommer til ad oversanselig Vej, er at enhver af os er Led af en evig Tankeverden, at Universet er skabt af Tanke, og at vi selv er materialiserede Tanker. Ja i mediale Tilstande evner vi at materialisere vore egne Tanker for andre, er som bevidstløse, Afsendere der udstraaler vort Sjælekompleks til Modtagere, som er i normal Tilstand.

Maaske har Apostlen Johannes derfor udtrykt hele Sandheden, naar han i Ekstase indleder sit Evangelium saaledes: "I Begyndelsen var Ordet – (Ordet, Stemmen, Logos: det græske Ord ogsaa for Fornuften og Tanken) – og Ordet var Gud, og alting er skabt ved "Ham".

Saalænge vor Bevidsthed er inkarneret i vort kødelige Legeme, er den begrænset ved dettes Organer, er blot som et Udsnit af Bevidstheden, idet denne viser sig frigjort i alle dødslignende Tilstande under vort Jordeliv. Men om det højeste i vort Bevidsthed: Tanken, gælder det, at den ogsaa i vor normale, vaagne Tilstand er frigjort. Den er ikke begrænset til Tid og Rum. Tidsbegrebet eksisterer ikke for den saalidt som Afstand. Man kan derfor med Rette sige, at Mennesket ved Tanken er skabt i Guds Billede, ogsaa naar dets Virksomhed, ved at være knyttet til Hjernen og Nerverne, er yderst begrænset, saalænge det er i bevidst Tilstand; men netop derved egnet til udadvendt Virkefeldt, til Underlæggelse af Jorden og Udnyttelse af dens Rigdomme.

Vender Mennesket sig ved Tanken bort fra Yderlivet og bliver mere sjæleligt, kan man sige, at det egentlig kun er der, hvor dets Tanker er. Og under Concentration, i Inspiration, Meditation, i Træthed, naar Hjernen hviler, under Søvn og Besvimelse, Kloroformering, ved Chok, i Hypnose, i Ekstase, i visse Sygdomme, i Dødsøjeblikke, i Trance – alle Tilstande, hvori Hjernen ikke funktionerer – træder Sjælekomplekset, Fluidalstraalerne, Tanken, helt ud af Legemet og vagabonderer rundt udenfor Tid og Rum. Hvor disse Betingelser for Sjælens Ekskursion kan fremkaldes ad Viljens Vej naarsomhelst, kalder vi de sjældne Individer, der evner dette, for Medier. Anden Forskel er der ikke mellem "rigtige" Medier og os andre.

Til en vis Grad kan enhver af os, ogsaa i normal, vaagen Tilstand, føre Tanker over. Vi kender alle til at ville se stift paa et Menneske, der gaar eller sidder foran os, samtidigt med at vi tænker paa Vedkommende. Som oftest vil den Fremmede mærke vort Blik og vor Tanke og vende sig om. Eller vi tænker paa en Ting i vor Lejlighed, og hvis vi da tager et blot svagt medialt Individ ved Haanden, kan Vedkommende med tilbundne Øjne føre os til Stedet, hvor Genstanden, vi tænker paa, befinder sig. Lettere endnu end paa Fremmede, virker Tanken overførende, hvor der forud er Forbindelse ved Sympati. Mennesker, som er forbundne ved Slægtskab eller gammelt Venskab men sjældent ses, kommer ofte til at skrive til hinanden samtidigt, saa Brevene krydser hinanden. Ofte sker det ogsaa, at en Mand, som fra Landet kommer til en Millionby, hvor han ingen kender, løber paa een fra sin Hjemegn, som netop ogsaa er kommen til Byen.

Vi behøver imidlertid ikke at gaa længere end en Snes Aar tilbage i Tiden, før Videnskaben bestred Telepatien som Kendsgerning, som den gjorde det med Hypnosen og endnu gør det for de øvrige oversanselige Fænomeners Vedkommende, stadigt hildet i den Overtro, at hvad Hjernen ikke kan fatte, eksisterer ikke, og at Verden blot er materialistisk, uden Maal og Mening, at Aandslivet ene er knyttet til vor Organisme og forgaar med denne.

Da i Halvfemserne en Mand Brown ved at lægge et andet Individs Haand paa sin Pande, kunde fortælle, hvad Haandens Ejer tænkte paa, lo hele den autoritære Videnskab, med Professor Ernst Haeckel i Jena i Spidsen, af Fænomenet, som forklaredes som Taskenspillerkunst. Saa optraadte i Firserne i England en Mand Irving Bishop, som kunde sige, hvor skjulte Genstande befandt sig og læse andres hemmeligste Tanker. Ogsaa det opfattedes som snedig Triks, og ikke som oversanselige Evner.

Det netop da grundlagte engelske Selskab for psykisk Forskning, tog sig for, som det første ufattelige Fænomen, at eksperimentere med Telepati. De højtansete Stiftere af Selskabet, Videnskabsmændene William Barrett, Sidgwick, Guerney og Oliver Lodge, gik dengang ud fra, at Fænomenet maatte skyldes usædvanlig levende Muskelbevægelse. De Herrer Fysikere mente, at der maatte være en ren fysisk Aarsag. Men Resultatet, som de efter aarelange Undersøgelser kom til og offentliggjorte som to tykke Bind i Selskabets Aarbog (Proceedings 1887) og som Bog (Phantasm of the Living 1886) var Konstatering af Telepati som Fjærnvirkning fra Sind til Sind uden Anvendelse af normale Meddelelsesmidler. Da Radium opdagedes 1897 mente Videnskaben at kunne forklare Hjernen som et radioaktivt Legeme, der udstraaler Energier. Dr. Kotik i Moskva opdagede, at Tanker kunde ledes gennem Kobbertraad, og at Tanker kunde ledes mellem et uaabnet Brev og et Menneske; ja Tanker, som et Menneske tænkte paa at ville nedskrive, men ikke skrev, kunde læses af en Modtager. Professor Charpentier fandt, at ikke blot udsendte Nerver og Muskelvæv Straaler, men særligt Hjernen; og at enhver Tanke havde sin særegne Straale. Derfor kunde Professor Warcollier forklare Tankeoverføring som Vibrationer transporterede gennem Luften. Abbed Fotin havde Aar forinden opfundet et Apparat, som viste, at denne Straaling ikke var elektrisk. Ingeniør M. E. K. Muller har nyligt i Zürich fuldkommengjort dette Apparat og nu uomstødeligt bevist, at enhver af os udsender en ikke elektrisk Kraft specielt fra Hænderne og Rygraden. Disse Straaler er frigjorte Energiformer, der skyldes Blodet, og deres Udstraaling begunstiges ved stærke Sindsbevægelser og Sjok; allerstærkest forekommer den hos Medier. Professor Cassamali i Milano offentliggjorte 1935 sin Paavisning af Hjernen som aktiv udsendende: først fysiske, elektriske Straaler, dernæst (hvad ogsaa Gurwitz og Dr. Giez paaviste) biologiske Varmestraaler under Sindsbevægelse og endelig ogsaa Sjælestraaler. Der skal i den bagerste Hjernebark være visuelle Centrer, som udsender elektromagnetiske Bølger, et endnu uudforsket Fluidum i Lighed med Røntgenstraalerne, men indeholdende et sjæleligt Element, kun synligt for Clairvoyante og af dem benævnt Auraen. Det er denne Drifternes, Karakterens og Følelsernes Sfære, som forlængst Tibetanere, Indiere og Teosofer har fundet som den astrale Aura. Fru Dr. phil. Gerda Walther, der er Clairvoyant, hævder, at hun i Auraen ser den telepatiske Udstraaling, selv naar Afsenderen, som den ogsaa omslutter, ikke er nærværende, idet Auraen ikke er betinget af den rumlige Tilstedeværelse af det Individ som den tilhører. Herved kan maaske forklares, den sjælelige Atmosfære som er om alt i Tilværelsen, om Landskaber, om Byer, om Hjem ("Husets Aand"), om hvert Menneske som om hver Ting han benytter og som udstraaler til Omgivelserne.

Ikke blot er hver Celle opstaaet af Straaler, men den udsender og modtager Straaler. Kosmos er et Straalecentrum. Fra Solen kredser elektriske Atomer som paa Jorden fremkalder de magnetiske Fænomener; fra Jordens glødende Indre straaler det ud gennem Jordskælv, Metalaarer, Vandløb. Planterne har Straalefølsomhed og Straalemodtagelighed. I endnu højere Grad er Dyrenes Instinkt; og primitive Mennesker, som lever i Kontakt med Naturen, er baade gode Udsendere og Modtagere af Straaler. Naturfolk er mere mediale end kultiverede, ensidigt intellektuelt udviklede, dannede Bymennesker.

Saaledes knytter sig til den fysiske Telepati den psykiske; begge Arter som Meddelelser mellem alt i det levende Univers.

Og denne Udstraaling er overalt skabende.

I de sidste ti Aar er der foretaget Eksperimenter i Telepati af Videnskabsmænd med normale Mennesker. Det viste sig her, at vi alle har Mediumisme i os, ogsaa naar vi ikke er bevidstløse, saa vi kan fremkalde Telepati, om end ikke i dets voldsomme Manifestationer.

Følgende Eksempel viser, hvorledes sympatisk forbundne Mennesker under Samliv udvikler Tankeoverføring. Den berømte Oltidsfilolog Professor Gilbert Murray opdagede, at han havde telepatisk Forbindelse med sine to i Hjemmet levende Døtre. Sammen med sin Studieven Lord Balfour foretog han en Række Undersøgelser af Fænomenet. Frøknerne Murray satte sig som Afsendere hver i deres afsondrede Værelse med en tilfældig Bog, slog en tilfældig Side op og fordybede sig saa i denne Sides Indhold. Murray opholdt sig imens i en tredje Stue og modtog der tvangsmæssig, som en Vision, sine Døtres Læsning, som han straks førte til Protokol. Efter at en Serie Forsøg var afsluttede, sammenlignede man, hvad Professor Murray havde optegnet i sin Protokol, med hvad der stod paa de to forskellige Bogsider, de to Damer havde læst. Og nu viste sig hver Gang det forbavsende, at der næsten altid var fuld Overensstemmelse mellem Bogteksten og det af Murray nedskrevne.

Andet Eksempel:

Ved Duke Universitetet i Nord Carolina har Dr. i Fysik Rhine fra 1927 til 1934 foretaget omkring 100,000 telepatiske Forsøg med sine Studenter. Han lod en Student som Afsender samle sine Tanker om forskellige Figurer paa Kartoner, og i et andet Værelse en Student som Modtager notere de Figurer ned, som muligvis samtidigt dukkede op i hans Tanker. Antallet af rigtige Løsninger i Forsøgene var saa langt større end det Antal, man kunde kalde tilfældige, saa man deraf maatte slutte, at Fænomenet ikke skyldtes Slumpetræf. Beviset blev desto sikrere, jo større Antallet af de rigtige Løsninger viste sig at være. Dr. Rhine fandt da som Resultat: for det første, at Telepati var en uomtvistelig Kendsgerning, for det andet, at den samme Proces ligger til Grund for Telepati som for Clairvoyance, og at alle psykiske Kræfter har deres Udspring i disse to. For det tredje, at mekanisk Bølgeudstraaling – den sidste Mulighed man greb til som fysisk Forklaring – maa forkastes, idet de telepatiske Kræfters Styrke ikke aftog med Afstanden. Telepati har intet at gøre med traadløs Telegrafering; denne er en fysisk Straaling, men Telepati er Sjælestraaling. Endelig viser det sig, at de telepatiske og med dem forbundne clairvoyante Fænomener ikke holder sig indenfor Nuet. Gang paa Gang indblander sig i Fænomenerne Fortiden og Fremtiden – altsaa endda af det ikke skete. "Vi træder", udtaler Rhine, "stundom ind i en Tilværelse, som ikke har Tid eller Rum. Modtagerens Bevidsthed gaar ud eller forlænger sig til den Genstand som Hjernen samler sig om. Dette vil sige, at noget tredje, en fremmed Agens, Energiform, kommer til i Forsøgene og adderer sin Kraft til Modtagerens Tanke. Denne fremmede, immaterielle Kraft, kan vi enten forestille os som en Personlighed paa et andet hinsidigt Plan eller som Universets Tanke, der da er at betragte som et Reservoir for al eksisterende Bevidsthed, et Reservoir, hvorfra Tanken kan hente sin Viden." Rhine finder derfor Lighed mellem denne Erkendelse udenom Sanserne ("Extra sensory perception" som han kaldte sin meget opsigtsvækkende Bog om Undersøgelserne) og den kosmiske Bevidsthed.

Ogsaa Dr. Bender ved det parapsykologiske Institut i Bonn har eksperimenteret med Tankeoverføring af Bogstaver i forskellig Farve. Han fik 50 Procent rigtige Løsninger. Bogstaverne dukkede helt eller delvis op for Modtagerens indre Blik, eller de projiceredes ud i Værelset og op til Loftet. De rigtige Løsninger ledsagedes, som i den amerikanske Forfatter Upton Sinclairs og Hustrus Forsøg, af en absolut Sikkerhedsfølelse.

Upton Sinclair og hans Hustru blev ved Bekendtskabet med en Mand som i Indien havde trænet sig op til at blive Yogi og gennem Concentration havde naaet at udvikle mægtige psykiske Kræfter, dybt interesserede i psykisk Forskning. Dette saa meget mere som Fru Sinclair ved nogle nære Venners Død, havde opdaget, at hun besad mediale Evner. Desuden fik hun ad supernormal Vej Viden om sin Mands Tanker og Foretagender. Hun begyndte de telepatiske Forsøg med sin Svoger; han boede 200 Kilometer borte fra dem, og hvad han saa paa og tegnede, skrev hun samtidigt ned eller tegnede. Upton Sinclair tog noget efter Del i Eksperimenterne. Han satte sig i sit Værelse og tegnede noget, og naar han raabte "færdig" og concentrerede sig om det, som han havde tegnet, kunde hans Hustru, inde i sit aflukkede Værelse, straks reproducere hans Tegning. Gennem tre Aar foretog de to hundrede Eksperimenter. Et Eksempel skal illustrere, hvorledes Tankeoverføringen ofte kun gjaldt Formen, ikke Begrebet. Saaledes tegnede Upton Sinclair Omridset af en Vulkan med en stor Røgsky over. Denne Figur optoges af Fru Sinclair, men vendt om, og da opfattet som en Bille med lange Følehorn. Da Upton Sinclair var bleven overbevist om, at Telepati var en Kendsgerning, udgav han sine og Hustruens Undersøgelser som Bog med Titlen: "Mental Radio". Prof. Will. Mc. Dougall og Albert Einstein skrev Indledningen. Sinclairs næste Bog 1935 angav, alene ved sin Titel: "What God means to me", hvorledes den verdensberømte, social revolutionære Forfatter gennem Erkendelse ad supernormal Vej har vundet Viden om et Forsyn. Lignende Forsøg som Sinclair gjorde Professor Warcollier nogle Aar forinden. De bestod i Tegninger ad telepatisk Vej med tolv Personer, og forbavser ved en tilsvarende Oversættelse af Formen og ikke af Ideen i Tegningen. Saaledes hvor Afsenderen har betragtet en Silhuet af en Indianer paa Hest over en Afgrund, tegner Modtageren samtidig en Afgrund og skriver automatisk derunder: En Circusscene. Eller Afsenderen tegner en Kat med Øjnene vendt imod Tilskueren, og hos Modtageren bliver det til to mod Tilskueren vendte Øjne og ikke mere.