Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Man maa jo nemlig i denne Forbindelse, hvad vi iøvrigt ogsaa skal komme tilbage til om lidt, gøre sig klart, at de "materielle" Egenskaber er Egenskaber saasom Lovmæssighed, der direkte kan konstateres ad materiel Vej, medens de "aandelige" Egenskaber er Egenskaber saasom Begær og Mentalitet, (Intelligens, Følelse etc.), der ikke er direkte synlige eller maalelige, samt at Lovmæssigheden ved alle de menneskelige Frembringelser jo netop, som allerede tidligere paapeget, altid er betinget af disse "aandelige" Egenskaber.

Nu vil man maaske hævde, at alle de Erfaringer, vi har fra det Felt, hvor vor Sanseevne er skarpest, kun danner en enkelt ganske bestemt Type inden for det samlede Verdensalt og derfor kun kan gælde som eet eneste stort Eksempel, hvoraf man vanskeligt kan uddrage nogen Sandsynlighedskonklusion. Men denne Paastand er absolut urigtig; alle Analyserne i dette Afsnit har jo netop ført til, at der ikke er nogen principiel Forskel mellem de af Menneskene og de af Naturen frembragte Foreteelser, og dertil kommer, at Menneskenes Frembringelser er saa uhyre forskellige, at de vanskeligt paa naturlig Maade kan klassificeres som hørende til en enkelt Gruppe i Forhold til de forskellige Foreteelser i Naturen. Hvad mener man f. Eks. om Menneskenes største Kunstværker, saasom Beethovens guddommelige Symfonier, Rafaels vidunderlige Malerier etc. i Modsætning til de moderne dødbringende Mordinstrumenter, som Maskingeværer, Bomber etc.? Er Forskellen her ikke saa stor, at den vanskeligt kan tænkes større, og er Ligheden mellem de førstnævnte Foreteelser og visse af Naturens Frembringelser, saasom Fuglenes Sang, Blomsternes Farverigdom, Ædelstenenes Spil o. s. v. ikke i Modsætning hertil slaaende m. H. t. den Skønhed, de aabenbarer, og den livgivende Inspiration og Harmoni, de er i Stand til at frembringe i det menneskelige Sind, og findes der ikke tilsvarende en umiskendelig Lighed mellem de af Menneskene skabte sidstnævnte Foreteelser og andre af Naturens Frembringelser, som Slangernes Gifttænder, Rovdyrenes Kløer og Hugtænder, Naturkatastrofer etc. blot m. H. t. helt andre Principper, nemlig saadanne, der kun er i Stand at efterlade Lemlæstelser, Død og Ødelæggelser overalt, hvor de er kommet til Udløsning. Ligheden mellem Menneskenes og Naturens Frembringelser forekommer endnu mere slaaende ved Tanken om, hvad Naturen i Virkeligheden betyder for Menneskenes hele Viden og Kultur. Naturen i dens Mangfoldighed og med dens Rigdom af Principper og Detailler danner jo netop Materialet for største Delen af den samlede Videnskab, udgør en evig Inspirationskilde for den højeste Form for Kunstudfoldelse samt et direkte Forbillede for al billeddannende Kunst, det være sig i Musikken, Malerkunsten, Skulpturen eller Digtningen, og udgør samtidig en væsentlig Del af Teknikkens Idémateriale, grundet paa alle de heri forekommende geniale Konstruktionsprincipper, der mangen en Gang, som allerede tidligere paavist, er egnede til lige at overføre til de fysiske Redskaber eller Apparater. Men dertil kommer endvidere, at Menneskehedens Udvikling til det nuværende relativt høje Stade kun har været mulig gennem en stadig Paavirkning og Betvingelse af Naturens vældige Kræfter. De ved Teknikken frembragte Redskaber er jo netop det Hjælpemiddel, hvormed Menneskene gør sig Jorden underdanig. Nej, Menneskenes Frembringelser er, som vi nu har set, i en saa udpræget og intim Kontakt med selve Naturen, at ingen sikkert for Alvor tør paastaa, at de er uden Forbindelse eller Lighed med Detaillerne i denne.

For at undgaa Fejlslutninger ved Anvendelse af en Analogislutning maa man desuden have sin Opmærksomhed henvendt paa, om Eksistensen af de korrelative Egenskaber, der udgør Grundlaget for Analogislutningen, er paavist paa betryggende Maade. Hvis f. Eks. en Korrelativegenskab bestaar af en ganske bestemt Farve d. v. s. en evt. ved Bestraaling med hvidt Lys fremkaldt Udseende af Lys med en ganske bestemt Bølgebredde, vil et Skøn foretaget blot ved Hjælp af Øjet i Almindelighed være alt for groft til nævnte Paavisning, hvorimod man ved Hjælp af et Spektroskop ofte vil kunne forbedre dette Skøn saa meget, at det kan anses for tilfredsstillende. Da de korrelative Egenskaber ved Hensigtsforskning bestaar af bestemte materielle Egenskaber, skal det ligeledes her paa betryggende Maade paavises, at disse materielle Egenskaber virkelig er korrelative, d. v. s., at de baade findes hos Menneskene og hos Naturens Frembringelser. Den materielle Egenskab, der er bedst egnet som Korrelativegenskab ved Hensigtsforskning, og som derfor ogsaa er benyttet overalt i det tidligere, er Lovmæssighed. At en Ting er lovmæssig, vil sige, at dens Manifestation følger bestemte Love, eller er regelbunden. Denne Lovmæssighed giver sig først og fremmest til Kende ved Forekomsten af mere eller mindre akkurate Gentagelser af en Foreteelse enten i dens Helhed eller i visse af dens Detailler. Gentagelserne kan forefindes forskudt enten i Rum eller Tid, og Forskydningen kan enten være saa stor, at de forskellige Foreteelser, der helt eller delvis er ens, ikke synes at have nogen indbyrdes Sammenknytning, eller saa lille, at de viser sig afhængige af hverandre ved at indgaa som Detailler i en eller anden afsluttet Helhed, eller ogsaa ved at udgøre Enheder i alt, hvad der kommer ind under Begrebet Stof. Ved et Stof forstaas her en af et meget stort Antal ensartede Enheder eller Enheder med visse fælles Egenskaber dannet Samling, i hvilken de enkelte Enheder indgaar paa en saadan Maade, at de ikke forekommer helt eller delvis isoleret i Forhold til de øvrige Enheder. Den nærmere Analyse af Stoffets dybere Natur kan vi ikke komme ind paa her, men maa henvise til "Livets Bog", hvori Martinus netop ved Hjælp af Livsytringsforskningemetoden belyser dette Problem.