Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1940/7 side 145
<<  11:18  >>
Dr. phil. Konrad Simonsen:
Bevidsthedens nye Grænser.
Universitetsforelæsninger 1939–40.
III Forelæsning.
(Sluttet.)
Nostradamus Visioner gælder altsaa ikke blot hans eget Lands og Europas politiske Fremtid de første femhundrede Aar efter circa 1558. De beskriver, hvorledes, samtidigt med Omvæltninger og Krige, skrækkeligere end nogen tidligere Periodes Revolutioner, en ny Viden som ændrer Menneskets Sindelag og aandelige Indstilling, skal tage sin Begyndelse med Norden som Udgangspunkt.
Jeg slutter Sammenstillingen af denne politiske Profeti om et nyt Evropa med Profetien om et nyt, moralsk Evropa ved Manden fra Norden med følgende Citater:
VIII 85: "Mellem Bayonne og Sct. Jean de Luze vil Mars' Forbjærg blive rejst. Nordens Anstrengelser vil tage Lyset fra Natat, som da vil blive kvalt i Sengen, uden at man bringer ham Hjælp."
Fortolkningen heraf gælder kun de første Linjer: Krigen vil først ret begynde gennem militære Begivenheder i Sydfrankrig (Mars er Krigstegnet). Hvem eller hvad Natat er, er endnu uopklaret.
Og II 58: "Nærved de noriske Bjærges Rhin, vil fødes en stor Skikkelse i det Folk, der er kommen for sent; og han vil beskytte Sarmatien og Pannonien. Men man vil ikke erfare, hvad han udvikler sig til."
Tyskeren Dr. Bruno Winkler udlægger 1939 disse Linjer som Forkyndelse af Hitlers Fremkomst, idet de noriske Bjærges Rhin er Donau i dens Kildeflod Inn, hvori Salzach Floden kort før Braunau strømmer ind. Folket, som er kommen for sent til Pladsen i Solen, er Tyskland, og den Store, som vil udgaa af dette Folk i denne Egn, vil beskytte Landene mellem Weisel og Wolga, nemlig Polen, Slovakiet og det sydlige Rusland. Og man kunde ikke ane, hvad den Mand blev til i Fremtiden.
Endelig III 16: "En ny Slags Tænkere vil opstaa. De vil foragte Død, Æresbevisninger og Rigdomme; og de Folk, som ikke grænser op til de germanske Bjærge, vil faa Støtte fra disse Filosoffer og følge dem."
Her er Fortolkningen let: Manden fra Nordens ny Erkendelse vil brede sig længere end til de germanske Lande.
I Forbindelse med denne Verdensgenløser vil, efter IV. 25, paa hans Tid Fantomer fremstaa, usynlige Fluidallegemer. I III. 2 og I. 91 siges: "Det guddommelige Ord vil af Substansen gives Sjæl, Skikkelse og almægtig Aand. Himmel og Jord, og hvad der var skjult som mystiske Begivenheder, vil blive klarlagt af dette guddommelige Ord i Menneskeskikkelse." – "Kroppen bliver tilbage uden Sjælen, idet Dødsdagen bliver Fødselsdag. Den guddommelige Aand vil lade den lykkelige Sjæl se sit Ord i dets Evighed."
Nostradamus er den første psykiske Forsker, idet vi hos ham, der selv var et enestaaende, klarsynet Medium, træffer en Beskrivelse af, hvorledes hans Visioner opstaar. De skyldes, siger han, dels Stjernernes fysiske Lys om Natten, naar han sad i Betragtning af dem paa sit tagløse Kammer med Sjælen tømt for verdslig Uro og passiv, dels Stjernernes magnetiske Udstraalinger (Fluidet, Astrallyset). Ved hans Fod stod et Kar fyldt med Vand, Fluidet blev derfra synligt som en lille Flamme. Han selv kom i Trance, saa da i Lyset Syner og hørte Stemmer, som førte hans Haand automatisk til Nedskrift. Han forstod ikke selv de Syner og de Ord, han saa, hørte og nedskrev, og som han om Dagen formede i Omskrivninger for at gøre dem utilgængelige for Menigmand og Gejstligheden.
Ejendommeligt er det, at Nostradamus, der dog nedskrev Navnene paa en fjern Fremtids historiske Personligheder (som oftest omskrevet ved at nævne disse Personligheders Hjemstavn) ikke synes at have blot antydet Fremkomsten af hin Seer, der, tohundrede Aar efter ham, skulde være den første, som afslørede for Menneskene deres Liv efter Døden i Mellemtilstanden i de forskellige lavere og højere Sfærer. Jeg sigter til Emanuel Swedenborg, hin berømte Naturforsker, der fra sit syvoghalvtredsindstyvende Aar blev den end mere berømte Clairvoyante.
Emanuel Swedenborg blev født i Stockholm 1688 som Søn af en højt anset, svensk Biskop, og døde 84 Aar gammel i London. Fra Barnsben af var han synsk, og tidligt aabenbarede han en intuitiv Viden. Det var ved denne, at han blev en verdensberømt Videnskabsmand baade som Ingeniør, Mineralog og Geolog. Han var den fødte Seer. Han fremsatte som den første Teorien om Ætersvingningerne og om Atomerne. Han opdagede, fire Aar før Herschel, at vort Solsystem ligger i Mælkevejen. Og han beretter i et Brev fra Rostock 1714, at han nu havde fjorten Opfindelser færdige, blandt dem en Undervandsbaad og Flyvemaskine.
Swedenborgs Higen efter "at finde Sjælen og dens Plads" og efter at opdage (hvad han anede), at Elektriciteten var selve Livet, forberedte ham – i Forbindelse med hans Syner, Drømme og dybt bibelske Livssyn – til en Mission, som fik ham til at slutte med sin glimrende, videnskabelige Karriere.
Han var nær de treds, da han modtog en Vision af Kristus, og Aaret efter, i 1745 fik han en afgørende og afsluttende Vision af Kristus midt paa Dagen under Maaltidet. Hans Intuition viste sig herefter ene paa Omraader, der er utilgængelige for vore Sanser og vor Forstand, idet hans Mediumisme udfoldede sig som en blivende Synskhed af de hinsidige Verdener og Høren af Stemmer fra disse. Vi vilde betegnet disse Syner og Auditioner som illusoriske, om de ikke i mangfoldige Tilfælde blev identificerede ved indtraadte Begivenheder. Mange af hans Syner er dertil blevne bekræftede af vor Tids psykiske Forskning. Swedenborg opdagede saaledes, at der fra Mennesker som fra Dyr, Planter og Mineraler udstrømmede en Sfære, og at Sjælen var et aandeligt Legem sammensat af Tilbøjeligheder og Tanker hos højere levende Væsener. Ogsaa Solen, opdagede han, har sin Aura, og hver Ting i vor Verden, saa han, var en Genpart af Ting, som var til Stede i den aandelige Sfære. Ja, hvad mere var Tilfældet saa han: "Hver eneste Ting paa vor Jord staar i bestandig Forbindelse med Ting i det hinsidige." Swedenborgs Opdagelse af denne "Korrespondance" er ogsaa gjort af andre før ham. Endnu i hans Levetid vandt de for deres Fromhed og Godhed kendte Mænd, Tyskerne, Øjenlægen Heinrich Jung-Stilling og Præsten Oberlin i Elsass, Ry for deres Synskhed og deres Forbindelse med de Afdøde. Men Swedenborg paastod, at han fra selve Guddommen modtog Synet af alle hinsidige Riger: fra Mellemtilstanden, hvori vi gaar ind efter Døden, til Salighedens og Syndighedens Riger, hvortil derefter enhver gaar ind, alt efter sin Frigjorthed fra det jordiske Begær, eller efter sin Bundethed til dette. Swedenborgs Visioner unddrager sig her vor Kontrol; og da de er prægede af hans bibelske Livssyn og af Indflydelse af hans Tids Rationalisme og af Miltons Digtning: "Det tabte Paradis", saa er det meget sandsynligt, at hans Klarsyn stundom er upaalideligt, ligesom hans Forvisning om, at Dommedag fandt Sted i det Hinsidige Aaret 1757. Denne Paastand er hverken underbygget eller bleven bekræftet ved nogen mærkbar Renselse eller Vendepunkt hos Sjælene fra det angivne Tidspunkt, hverken her paa Jorden eller i de aandelige Verdener.
Swedenborgs Klarsyn er imidlertid en Kendsgerning. Det gjorde ham berømt Evropa over i hans Samtid. Den store Filosof Kant beretter om tre Tilfælde, hvor dette Klarsyn blev identificeret: Swedenborgs Syn i Gøteborg af en Brand, der samtidig brød ud i Stockholm, og hans nøjagtige Fremstilling af denne Brands Forløb. Til dette Tilfælde paa Fjærnsyn slutter sig to, der viser Tankeoverføring mellem Swedenborg og de Afdøde som Klarsyn og Clairaudience: Enken efter den hollandske Gesandt i Sverige truedes med Retssag, hvis hun ikke betalte en meget stor Regning, som hun hævdede hendes afdøde Mand havde betalt; men Kvitteringen kunde ikke findes. Hun henvendte sig da til Swedenborg; ham lykkedes det at faa Forbindelse med den afdøde Gesandt, og han bad ham vise sig for Hustruen. Gesandten gjorde dette og meddelte hvor Kvitteringen laa gemt. Det tredje Tilfælde angaar en Hemmelighed som Sveriges Dronning Eleonore havde faaet betroet af sin Broder, som senere var død. Swedenborg fortalte den forbavsede Dronning Indholdet af denne deres Samtale.
(Fortsættes.)
Trykfejl.
I sidste Nummer af Bladet Side 137, 8. Linie i højre Spalte staar: treoghalvfjerds, skal staa treogfyrretyve.
 
 
Kommentar: Trykfejlen er rettet her i webudgaven.
  >>