Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Alle de i det foregaaende anstillede Betragtninger vedrørende Hensigts- eller Livsytringsforskning har godtgjort, at der ikke med Rette kan gøres nogen principiel Indvending imod dens Anvendelse paa Naturens Detailler. Tilbage staar endnu at undersøge, om de i Hensigtsforskningen benyttede Analogislutninger ikke hviler paa et for løst Grundlag. Til Brug ved denne Vurdering er det imidlertid nødvendigt at have fuldstændig Klarhed over, hvorledes Analogislutningerne foretages, og hvilken Betydning de har i Relation til Hensigtsforskningen. Der skal derfor, selv om det delvis bliver en Gentagelse af noget af det tidligere nævnte, gives et kort Rids af Grundlaget for eller Gangen i denne specielle Forskning.

Hensigtsforskningsmetoden gaar i Princippet ud paa, at man først ved en Analyse af Foreteelserne i det Felt, hvor vor Sanseevne er skarpest (præciseret nærmere i et foranstaaende Stykke), undersøger, om alle de her eksisterende Ting, der vides at have visse bestemte "aandelige", d. v. s. ikke direkte synlige eller maalelige, Principper eller Træk fælles, ikke ogsaa skulde være i Besiddelse af visse fælles "materielle", d. v. s. direkte synlige eller maalelige, Egenskaber, som de øvrige Genstande i det selv samme Omraade ikke har. Hvis dette er Tilfældet, undersøger man dernæst, om disse "materielle" Egenskaber ikke ogsaa skulde kunne findes hos nogle af Foreteelserne i den Del af Naturen, hvor vor Sanseevne er saa lidet skarp, at vi kun kan komme til Kendskab og skaffe os nærmere Viden om Fænomenerne her gennem deres "materielle" Egenskaber. Da de Foreteelser, man eventuelt kan finde ved en saadan Undersøgelse, altsaa netop besidder de "materielle" Egenskaber, der er karakteristiske for hele den i det Felt, hvor vor Sanseevne er skarpest, eksisterende Gruppe Ting, som ogsaa er i Besiddelse af de ovennævnte karakteristiske "aandelige" Egenskaber, føres man ved en Analogislutning til den Antagelse, at de paagældende Foreteelser i Naturen ogsaa maa være i Besiddelse af nævnte "aandelige" Egenskaber.

Som det ses, er Analogislutningsprincippet et absolut nødvendigt Led i al Hensigtsforskning, som derved bliver paaført det større eller mindre Usikkerhedsmoment, der altid vil følge med enhver Analogislutning. Men samtidig maa man ikke glemme, at al Slags empirisk Forskning, altsaa ogsaa den moderne naturvidenskabelige Forskning, i Virkeligheden kun er mulig ved Anvendelse af det selv samme Analogislutningsprincip. Hvorledes skulde man ellers kunne skaffe sig nogen Viden om det almindelige Tilfælde ved at anstille selv nok saa mange Forsøg, disse vilde dog aldrig kunne udgøre mere end en Brøkdel af Almindeligheden, og hvorledes vilde det overhovedet være muligt at forudsige noget som helst, hvis al den Viden, man allerede har erhvervet sig gennem Observation og Forsøg ikke kunde frugtbargøres ved at overføres til det usynlige eller skjulte Terræn, som al Fremtid nødvendigvis maa høre ind under? Det er jo netop i Kraft af Analogislutningsprincippet, vi f. Eks. har Viden om, at vi en Gang skal "dø", at Vegetationen om Foraaret vil spire, at den ene Skefuld Sukker smager som den anden og vil vedblive dermed, at de Kræfter, der betinger Planetkredsløbet, Jordens Omdrejning og Solens Lys- og Varmeudsendelse og dermed Udfoldelsen af alt Liv paa Jorden, ogsaa vil virke i Fremtiden, o.s.v. o.s.v.

Det er imidlertid ikke saa underligt, at Analogislutningsprincippet er et lige saa nødvendigt Led i den materielle Videnskab som i Livsytringsvidenskaben, idet disse to Videnskabsformer i Virkeligheden i Princippet er identiske baade med Hensyn til Formaal og Arbejdsmetoder.

Al sand Videnskabs fundamentale Opgave bestaar nemlig i at gøre det ukendte kendt, eller med andre Ord at gøre Uvidenhed til Viden, hvad enten denne Vidensforøgelse bestaar i ved Logikkens Hjælp at bearbejde de allerede eksisterende Erfaringer eller Forudsætninger for derved at finde forfinede Definitioner, skjulte Sammenhæng, ukendte Aarsager, almengyldige Principper, Love eller i at forøge det samlede Erfarings- eller Forudsætningsmateriale med nye Opdagelser, Observationer, Forsøg, Oplevelser, Definitioner eller Aksiomer for herigennem enten at bekræfte eller almindeliggøre allerede opstillede Betragtninger, Teorier og lignende, eller at drage nye eller upaaagtede Omraader af Verdensaltet ind til nærmere Vurdering og Studium. Og Arbejdsmetoden er netop overalt som her skitseret, altsaa i Virkeligheden identisk med selve Opgaven, ganske paa samme Maade som et Bygværk forøges for hver eneste Stens Anbringelse deri. Om der er Mulighed for, at Bygværket, det vil altsaa sige vort samlede Kendskab til og Viden om Verdensaltet, engang vil kunne fremtræde som en sammenhængende og afsluttet Helhed, mangler Videnskaben i Øjeblikket Forudsætninger for at overse, derfor kan dens Formaal kun defineres som den stadige Forøgelse af Bygværket med hver enkelt lille Sten, selvom Lægningen af disse uden nævnte Forudsætninger ofte maa foregaa planløst famlende.

Man vil se, at al Vidensforøgelse indenfor Videnskaben sker ved Samarbejdet mellem to principielt forskellige Metoder, nemlig den eksperimentelle, materialedannende (materielle) og den teoretiske, reflekterende (aandelige). Ved den første Metode skabes Erfaringsmaterialet eller Forudsætningerne, som ved Hjælp af den sidste Metode bearbejdes som ovenfor nævnt. Analogislutningsprincippet udgør, som vi nys har set, et nødvendigt Led i denne Bearbejdelse for alle de empiriske Videnskabers Vedkommende, hvorimod der ikke indenfor de konstruktive Videnskabers Omraade, ifølge disses særlige Opbygning, findes noget Grundlag for en logisk Anvendelse af samme Princip. Da ikke alene en væsentlig Del af Videnskaben, men ganske analogt hermed ogsaa en stor Del af den almindelige Tænkning i Virkeligheden bevidst eller ubevidst er baseret paa Analogislutningsprincippet, er dette Princip altsaa en fundamental Bærepille i al Aandsliv og Kultur.

Der skal derfor her gives en Definition af dette Begreb: En Aanalogislutning bestaar i en Antagelse af, at Egenskaber, der findes hos visse Foreteelser, ogsaa maa forekomme hos andre Foreteelser, saafremt det paa Forhaand vides, at de førstnævnte og de sidstnævnte Foreteelser har fælles Egenskaber. – Af Hensyn til det følgende vil det være bekvemt at benævne de i Definitionen omhandlede Egenskaber saaledes, at de førstnævnte Egenskaber kaldes Induktivegenskaberne, fordi de ved Analogiens Generalisering overføres til bestemte Foreteelser, medens de sidstnævnte Egenskaber kaldes Korrelativegenskaberne, eftersom Analogien paa Forhaand netop omfatter disse.

Vi er nu efterhaanden naaet saa langt, at vi vil være i Stand til at foretage en vis Vurdering af de i Hensigtsforskningen benyttede Analogislutninger. Indenfor den materielle Videnskab findes et meget stort Erfaringsmateriale, der maner til Forsigtighed og Kritik i Brugen af Analogislutninger for ikke at komme til forkerte Resultater eller Teorier. Man behøver i denne Forbindelse blot at tænke paa alle de mange forældede Teorier og skiftende Anskuelser, der har eksisteret, for Eksempel med Hensyn til Stjerne- og Planetverdenens Opbygning, Stoffernes Bestanddele, Lysets og Elektricitetens Natur, Livets Opstaaen o. s. v. Tilsvarende maa der naturligvis ogsaa udvises Varsomhed og kritisk Vurdering ved Anvendelse af Analogislutninger indenfor Hensigtsforskningen for ikke at blive ført bag Sandhedens Lys. I det i Begyndelsen af denne Artikel omtalte Tankeeksperiment, omhandlende Udforskning af et Ringesystem, hvor man ved en Hensigtsforskning virkelig havde Chance for at komme til et rigtigt Resultat, kunde man f. Eks. tænke sig, at det i Stedet for drejede sig om et Gulvbræt, der knirkede, hver Gang man traadte et bestemt Sted. Ved Hensigtsforskning heraf vilde man let kunne føres til aldeles misvisende Konklusioner, og det samme kunde ogsaa nemt ske ved en Hensigtsforskning af visse af de i Naturen forekommende Regelmæssigheder, som f. Eks. Draabeformer, Rullesten, Drypsten, skikkelsesagtige Taagedannelser, landskabsagtige Skyformationer etc.

Men hvad skal man da tage sig i Agt for ved Benyttelse af en Analogislutning? Ja, i Henhold til den ovenstaaende Definition af dette Begreb fremgaar det, at det Sted i Analogislutningsprincippet, hvor der særlig er Fare for Indsnigelse af Fejltagelser, omfatter Afhængighedsforholdet mellem de i Analogislutningen indgaaende induktive og korrelative Egenskaber. Dette Afhængighedsforhold maa nemlig ikke være af en løs eller "tilfældig" Karakter, men skal være en fast og uforanderlig Realitet, eller korrektere udtrykt: En nødvendig Betingelse for, at en Analogislutning er berettiget, bestaar i, at de til Analogislutningen hørende induktive og korrelative Egenskaber er indbyrdes afhængige paa en saadan Maade, at Korrelativegenskabernes Eksistens er betinget af Induktivegenskabernes samtidige Eksistens. Nu kan man ganske vist ikke i noget som helst Tilfælde faa en 100 pCt. Sikkerhed for, at denne Betingelse er opfyldt, men man kan eventuelt paavise, at der en overvejende Sandsynlighed derfor.

Rigtigheden af det her nævnte, fremgaar af almindelig sund Logik samt af talrige Eksempler i Naturen. Som et særligt illustrerende Eksempel kan vi tage Foreteelsen isotrope Stoffer, d. v. s. Stoffer, der er absolut ens m. H. t. saa at sige alle fysiske og kemiske Egenskaber med Undtagelse af Vægtfylden og enkelte andre Egenskaber. Det kunde synes mærkeligt, at to Stoffer kan have forskellig Vægtfylde, naar de ellers har et Utal af fælles Egenskaber, men det skyldes blot, at et Stofs Vægtfylde eller Atomvægt er bestemt af Antallet af Partikler i dets Atomers Kerner, og saaledes til en vis Grad er uafhængig af Stoffets øvrige Egenskaber, der er betinget af Beskaffenheden af dets Atomers Elektronskaller.

Vi vil nu undersøge, om den ovennævnte Betingelse ogsaa er opfyldt ved de Analogislutninger, der indgaar som et nødvendigt Led i enhver Hensigtsforskning. I Henhold til den tidligere opstillede Definition af Hensigtsforskningen udgør alle de heri omtalte "aandelige" Egenskaber Induktivegenskaberne, medens alle de heri omtalte "materielle" Egenskaber udgør Korrelativegenskaberne, og Spørgsmaalet er nu blot, om de "materielle" Egenskaber er betinget af de "aandelige" Egenskaber. Men det er jo netop det, vi altid er Vidne til overalt i det Omraade, hvor vor Sanseevne er skarpest, og da vort Erfaringsmateriale herfra er umaadeligt stort, maa det siges, at der saaledes er en ganske overvældende Sandsynlighed for, at den for en Analogislutnings Berettigelse nødvendige Betingelse vedrørende Afhængigheden mellem de korrelative og de induktive Egenskaber virkelig er opfyldt m. H. t. de Analogislutninger, der anvendes ved en Hensigtsforskning.