Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Sluttet).

(Ved en beklagelig Fejltagelse var Slutningen af Artiklen om Ørsted i sidste Nummer af "Kosmos" sat efter sidste Linie i Artiklen: Tanker ved Vinterarbejdets Begyndelse).
 

Igennem denne grundige Gennemgang af Ørsteds lille Bog har vi nu set, at hans Opfattelse af Tilværelsen paa saa mange Omraader falder sammen med det, Martinus lærer os, at man med nogen Forundring spørger, hvorfor denne Side af Ørsteds Bevidsthedsliv egentlig er saa lidt kendt, som Tilfældet er. Og Svaret herpaa maa blive det naturlige, at Ørsteds Bevidsthed var saa langt forud for sin Tid, at Gennemsnitsmennesket først nu selv begynder at vaagne op til helt at forstaa de Tanker, der ustandseligt beskæftigede denne Mand.

Hvorledes var saa dette Menneske selv, der dyrkede saa skønne og ophøjede Ideer. Igennem Martinus Arbejde har vi lært om den første Kategori Ørsted i Kraft af sine ædle Tanker maa tilhøre, at den er i Besiddelse af en Bevidsthed, i hvilken Følelse og Intelligens er bragt i en saadan Harmoni, at Vedkommende selv vil lyse op som en Sol i sine Omgivelser. Og det maa siges, at Ørsted fuldt ud staar Maal med disse Krav. Faa danske Videnskabsmænd har maaske evnet at udvise en saa stor Næstekærlighed, som han, og færre har maaske i sit Forhold til Ungdommen udvist større Forstaaelse. Hvad vilde ikke den berømte danske Kemiker William Zeise kunne fortælle om Ørsteds Godhed, da han, som syttenaarig ung Mand, bliver "adopteret" af Ørsted og af denne undervist i Kemi og i det hele taget hjulpet saadan i Gang, at han, selvom han døde ung, saa dog i sin Opdagelse af Xantogensyren naaede at faa sat sig et uudslettelig Mindesmærke. Og Digteren H. C. Andersen. Naar Verden gik ham mest imod, maatte han op til Ørsted for næsten bogstaveligt at kunne græde ud i hans Skød. "Jeg vendte altid saa klar i Tanken, saa rig i Sindet tilbage fra den elskelige og herlige Ørsted, og i Miskendelsens og Mismodets tungeste Timer var han den, der holdt mig oppe og forjættede en bedre Tid", skriver H. C. Andersen. Og hvilken rørende Omtanke udtrykkes ikke i efterfølgende lille Episode. En Ven, der en Dag kom for at besøge Ørsted, fandt ham ivrig optaget af at flytte nogle Sager til Side, som ellers plejede at befinde sig paa hans Bord. Da Vennen bemærkede dette, svarede Ørsted: "Min Hustru vil sende min lille Dreng herop, derfor sætter jeg Sagerne til Side, før han kommer, fordi jeg nødig vil forbyde ham at røre dem". Var alle Mennesker saa forudseende og tænksomme i hele deres Adfærd, vilde Jorden idag være det rigtige Menneskerige adskilligt nærmere, end Tilfældet er.

Den syvende Marts 1851 døde denne for Danmark saa betydende Mand. I "Polyteknisk Læreanstalt", der udelukkende maa siges at være hans Værk, idet den udtrykker Fuldførelsen af en Ide, der havde levet i hans Sind fra hans tidligste Ungdom, har han sat sig et Mindesmærke, der vil lyse til sene Tider. Hans Betydning som Fysiker er verdenskendt; maaske er den Dag heller ikke fjern, da man vil lære at forstaa, at som Tænker i dette Ords dybeste Betydning, fostrede det Nittende Aarhundrede ingen større paa disse Breddegrader – han var i Sandhed en Nordens Emerson.

 

 

Kommentar: Den i starten omtalte fejl er rettet i denne webudgave af Kosmos.