Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Skønt det netop er de supernormale Kræfter, som Kristendommen skylder sin Opstaaen, bliver Kristendommen, som sejrende Statsreligion, en Forfølger af disse samme Kræfter. Kun i de første Menigheder og af de første Kirkefædre – saaledes Origines og Augustinus – fortælles om oversanselige Oplevelser.

Den katolske Kirke opfattede i Almindelighed psykiske Fænomener som sort Magi, som Kætteri. Saaledes Mediumismen hos Manikæerne og i Albigenserbevægelsen. Udenfor de kristne Stater finder vi, som Følge af en aandelig Træning – Mediumisme i de muhammedanske Dervisjers Ekstasedanse og i sine højere Former hos de asiatisk-hellenistiske Filosoffer, fra Apollonios fra Tiana til Plotinos og hans Disciple. Udfoldede de psykiske Fænomener sig ikke i Strid med den katolske Kirkes Dogmer, ja, kunde de styrke Kirkens Magt, saa accepterede Kirken da ogsaa Fænomenerne som en Naadesakt fra Gud, en Belønning for, eller et vældigt Tegn paa, Hellighed. Lutherdommen derimod saa i alle disse Kræfter kun Djævlens Værk.

De lavere psykiske Kræfter er uden Forbindelse med deres Besidders Karakter, Tro og Intelligens, er de sidste Rester af primitive Folks stærke Mediumisme. Dog har Visioner og Trancetale Farve af Mediets Mentalitet, og er ofte Produkt mere af Mediets Natbevidsthed end af oversanselige Kræfter. For at iøvrigt disse Kræfter kan finde en Smule Forstaaelse, maa de ytre sig i Udtryk og i Billeder, som ikke er fremmede for Mediet og dets Samtid.

De katolske Mystikere har i deres Trance, katolske Visioner. Disse Visioner sprænger dog ofte Kirkens Lærdomme, og da fordømmes de som Satans Værk, og de er ofte stærkt opblandede med Mediets egne Ønsker, Tro og Drifter.

Dette er særligt tydeligt hos den hellige Katerina af Siena. Derfor tager jeg hende som typisk for katolsk Mysticisme, og ikke de aandeligt langt renere og siger f. Eks.: Den hellige Terise af Avila eller Frantz af Assisi. Kun for den troende Katolik har Katerinas Visioner Værdi, de er saa subjektive, at de er ukontrollerbare; men vi ser ogsaa andre psykiske Kræfter udfolde sig hos Helgeninden.

Katerina fødtes i Siena i 1347 som sine Forældres treogtyvende Barn. Faderen var velstillet Farver. Hendes Celle forevises endnu, og skønt Katerina tidligt lod sig indskrive som Dominikanernonne, tilbragte hun en stor Del af sit Liv i Hjemmet. Hun døde højt anset, omgivet af Disciple i Rom 33 Aar gammel. Som lille Barn afgav hun Løfte om evig Jomfruelighed, og tidligt begyndte hun paa strenge Bodsøvelser, lang Faste og Selvpinsler, legemlige som sjælelige. 25 Aar gammel mente hun at faa Budskab fra Gud om at reformere Kirken. Det var Aaret efter, at den hellige, halvfjerdsaarige, svenske Birgitta, fra Rom havde sendt Trudselbrev til Paven i Avignon, at han skulde flytte tilbage til Rom. Men Birgitta døde lige efter, og Katerina optog hendes Mission. I Breve af glødende Veltalenhed revsede den selvbevidste og viljestærke unge Kvinde Pavehoffet, dets Luksusliv og Laster, ja, gik selv med Disciple til Fods til Avignon for at føre Paven tilbage til Rom. Og det lykkedes hende. Men hun fik hverken gjort Paverne mindre umoralske eller bragt Enighed mellem de politiske Partier. Ogsaa Dantes Opgave at skildre Skærsild, Helvede og Himmel, følte hun sig kaldet til at efterligne, idet hun hævdede, at hun – under en Udtræden af sit Jeg, – mens hun af Omgivelserne betragtedes som død, – havde gennemvandret alle tre Tilstande.

Hendes største Efterligning er dog den misforstaaede Kristus. Hun paastod saaledes, at Kristus havde forlovet sig med hende, og at hans Kys fyldte hende med usigelig Sødme. Kristus byttede desuden Hjerte med hende og vekslede Ringe med hende. Den ukritiske Samtid synes ikke at have følt sig stødt af denne grove Menneskeliggørelse af den højeste Aandelighed, skønt den tydeligt viser tilbagetrængte seksuel-masochistiske Drifter. Katerinas Lyst til at pine sig, tilføje sig selv Smærter og til at følge Jesus efter i hans legemlige Lidelser under Tornekransen, som hun foretrækker fremfor Blomsterkransen, Jesus tilbyder hende, gør ikke blot hendes Kristendom afskrækkende og hendes Aandelighed til Karrikaturen af Aandelighed, men faar een til at tvivle, om hun havde højere psykiske Kræfter. Hendes krampagtige Ærgerrighed efter at synes ydmyg, som hendes Ærgerrighed efter at gøre sig gældende, kan forenes med de lavere, men ikke med de høje psykiske Kræfter, som altid er Udtryk for et Sind, der er gennemtrængt af Mildhed og Tolerance.

Katerinas Fænomener er ellers ganske de som vi finder hos moderne Medier. I sin Trancetilstand er hun saa legemlig ufølsom, at man kunde stikke en Naal gennem hendes Fod, uden at hun mærkede noget. Man saa ogsaa til Tider Lys om hende; og hendes Tankekoncentration om Jesus' Korsfæstelse førte til, at Saar materialiserede sig paa hendes højre Haand. Disse Stigmaer finder vi i endnu højere Grad hos omtrent hundrede andre fromme Katoliker, lige fra Frants af Assisi til den nyligt i Bajern døde Nonne Terese af Konnersreuth. Vi træffer ogsaa Telekinese hos Katerina. Man saa ofte under hendes Altergang, Hostien flyve direkte fra Præstens Haand ind i Munden paa hende, naar hun nærmede sig Altret. Ogsaa Levitationer forekom; hun saas blive løftet flere Tommer i Vejret. Ligesom Levitationerne hos Frantz af Assisi og endnu en halv Snes Helgener, opfattedes disse Fænomener som Mirakler, der skyldtes Hellighed. At de psykiske Fænomener ikke har noget med Tro eller Fromhed at gøre, vilde man dengang absolut have bestridt. Der fortælles ogsaa, at Katerina var klarsynet. Hun kunde en Gang se, hvad hendes Brødre foretog sig borte fra hende. Og uden nogensinde at have drevet det til at kunne læse eller at stave, kunde hun, blot ved Berøring af et Manuskript eller ved at kaste et Blik paa et Brev, straks vide hele dets Indhold.

Mens Katerinas Mediumisme er den som Kirken vedkender sig som Tegn paa Hellighed, blev Mediumismen hos den unge Pige, jeg nu vil skildre, af Kirken opfattet som satanisk, saa den brændte hende som Kætter og Djævlens Barn, indtil den senere saa en Propaganda for den eneste saliggørende Kirke i Mediet, og gjorde hende til Helgen, og til Frankrigs Nationalhelgen.

Jeanne D'Arcs mediale Evner er, ved de opbevarede Akter i hendes Proces, særligt godt bevidnede.

Naturlighed, Ligevægt og from Munterhed er de Egenskaber, der tillægges den kønne, unge Bondepige fra Lotringen, der blev det uskyldige Offer for et fordærvet Hofs og en fordærvet Gejstligheds Ondsind. Som saa mange Medier træffer vi hos Jeanne D'Arc specielle psykiske Kræfter. Hos hende er det Clairvoyance og Klarhørelse.

Jeanne var som Barn dygtig til at sy, spinde, til Husgerning og til at drive Kvæget ud paa Marken; og hendes Sjæl var fyldt af brændende Kærlighed til Nadveren og Jomfru Marie. Det er i Aaret 1424, da hun for første Gang ved Middagstid nær Landsbyens Kirke hører Røster, der var ledsagede af Lysskær. De kom tre Gange og opfordrede Jeanne til at "være en god Pige". Først senere paabød de hende at drage til Frankrig, befri Orleans som Englænderne belejrede og føre Kongen til Reims for at blive kronet. Skikkelserne, der talte, saa hun med sit Legems Øjne, hævdede hun, og hun berørte dem ogsaa og omfavnede deres Knæ: Det var Ærkeenglen Michael og de to Helgeninder St. Marguerite og St. Catherine og andre Helgeninder foruden Engle. Det var Skikkelser, hun kendte fra Billeder og Legender, de svarede til hendes Forestilling af høje Aander og viste sig derfor som hendes Fantasi kunde opfatte dem. Englen kaldte hende "Guds Datter" og sagde, at hun var et udvalgt Redskab. Hun gør først Modstand mod den Mission, som paalægges hende. Men saa følger hun Stemmerne. Og det viser sig, at saa længe Jeanne adlød disse Stemmer, fuldendtes den Opgave, som hendes Klarsyn samtidigt angav hende.

Men ogsaa udenfor sit – om jeg maa sige "politiske Program" er Jeanne stadig klarsynet. Hun finder fra sin Landsby frem til Sire Baudricourt, som hun ikke kender, og trods to Gange afvist af ham, næsten tvinger hun ham til at udstyre hende og føre hende til Kongen i Chinon. For at prøve hende gemmer Kongen sig forklædt bag sine Hoffolk, men hun kender ham straks, og meddeler ham en Hemmelighed ved hans Fødsel, som kun han vidste. Ved denne Meddelelse overbeviste Jeanne Kongen om sin Sendelse fra Gud.