Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Grækerne vidste, at Livet var omsluttet af gode og onde Dæmoner. Hos dem mest onde; thi de følte Livet tragisk, de betyngede det selv med Skyld, med Misundelse, Intriger, Hævn og Had. De levede Tilværelsen intellektuelt og æstetisk, ligesom vi nu lever det mekanisk og i Forretninger. De flygtede da fra deres Livstragedie ved at søge Udløsning i Kunsten og i Tankens Spekulationer. Ellers kunde de ikke udholde Tilværelsen.

Ganske anderledes ser vi Jødefolket opfatte og kultivere deres mediumistiske Kræfter. De stillede dem aldeles i Nationalguden Jahves Tjeneste. De paranormale Fænomener opfattede de som "Mirakler", der var Beviser for Jahves Styrelse. Derfor forbød Moses, som selv besad mægtige supernormale Evner, at søge Forbindelse med de Døde, ligesom han forbød Fremstilling af Jahve. Begge Dele mente han kunde føre til Flerguderi. Hebræernes Livsopfattelse var altsaa streng monoteistisk, lov-religiøs og ukunstnerisk.

Biblen bestaar af psykiske Kræfters Udfoldelse hos alle dens store Skikkelser. Fjerner vi disse fra Biblen, bliver der ingen Livskraft tilbage i den.

Profeter er Navnet paa det gamle Testamentes clairvoyante Medier. Som det hedder hos Profeten Joel (3,1) "Jeg vil udgyde Aand over alt Kød. Eders Sønner og Døtre skal profetere og Eders Ældste drømme og Eders unge Mænd have Syner".

Judæa havde da ogsaa sine Profetskoler, og man kendte endog de Betingelser, som nu er konstateret særligt begunstiger Fænomenernes Fremkomst, nemlig Mørket og Musiken. Ikke blot hører Medierne Røster fra de høje Aander, som benævnes Engle, de har Visioner, der ledsages af Lysfænomener og Klarsyn saa talrige, at jeg her kun kan nævne faa af dem. Der er Lys om Moses, da han med Lovens ved "direkte Skrift" beskrevne Tavler, træder ned fra Bjærget til det ventende Folk, og "Auraen" straaler om hans Hoved. Vi finder begyndende Materialisation i Nattens Ildsøjle og Dagens Skystøtte, der rejser sig for at lyse Israels Folk Vejen. En fuldstændig Seance overværer vi hos Mediet Heksen i Endor, hvor Samuels Aand kommer til Syne og forudsiger Saul hans Sønners Død. Psykometri som en Slags Krystalskuen finder vi hos Joel, hvor han ved Hjælp af en Kop Vand fremkalder en Trance, hvorunder han kan spaa. Levitation foregaar med Profeten Elisa, da han henflyttes til et andet Folk ved Floden Kebar. Og Telekinese, hvor samme Profet faar en Økse, som er falden i Vandet, til at komme op igen til Overfladen. Ogsaa om hint Fluidum som binder Sjælslegemet til det jordiske Legeme, berettes der; det kaldes "Sølvtraaden", der rives itu, naar Sjælslegemet ved Døden forlader vor Krop".

Men viser Jødedommens Historie alle lavere Former for Mediumisme; saa udfolder sig i det ny Testamente desforuden den psykiske Kraft i sin allerhøjeste Form: som kosmisk Bevidsthed eller Gudsbevidsthed. Ved den blev Jesus Verdensgenløser, og ikke ved de "Mirakler", som Folket raabte paa, og som Jesus kun ugærne gjorde. Alligevel konstaterer psykisk Forskning nu, at ogsaa alle disse "Mirakler" kan have fundet Sted, fordi de i intet adskiller sig fra moderne psykiske Fænomener, endda man skulde mene, at de gennem Tiderne var blevne udsmykkede, at ny var tildigtede eller undergaaet Forandringer. Her skal kun nævnes enkelte af Jesu psykiske Evner.

Clairvoyance viser sig i Jesu Samtale med Samariterkvinden, og overfor Natanael under Figentræet, og i Jesu Viden om Mønten i Fisken, som han beordrer Apostlen at fange. Jesu Forudseen gælder Templets Ødelæggelse, hans egen Opstandelse paa den tredje Dag efter Begravelsen og adskilligt i Apostlenes Liv. Jesu Levitationer viser sig blandt andet i Vandringen paa Søen. Jesus helbreder ved Hypnose og Straalerne fra sin Haand; han dematerialiserer et Figentræs Blade, han vækker af Trance, han uddriver onde Aander, han hører Stemmer fra usynlige, han har Visioner og udtaler sig om Genfødsler paa Jorden – altsaa om Reinkarnationen. Han indvies endog til kosmisk Bevidsthed, da han saa Himlen aaben og hørte en Røst, der sagde: Dette er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.

Med Jesu Enhed med Faderen følger hans højeste Egenskaber som Menneske: Uselviskhed, Ydmyghed og Kærlighed – alt uden Grænser. I Jesu Jordeliv maatte hans Udtalelser om at være eet med Faderen, hans Gudsbevidsthed, staa for Menneskene som Hovmod og Gudsbespottelse. Derfor irriterede han de jødiske Teologer og de romerske Magthavere, saa de dømte ham til Forbryderdøden paa Korset; ligesom Hellenerne dømte Socrates til Giftbægeret, og Engelskmænd og Franskmænd dømte Jeanne d'Arc til Baalet.

Men om Verdensgenløseren fortælles, at han efter Gravlæggelsen af sit jordiske Legeme, der maaske straks opløstes, steg ned i Mellemtilstanden og talte for Aanderne dèr. Og han manifesterede sig flere Gange for sine Disciple. Han var pludselig i en lukket Sal hos dem og hilste dem med sin Fred. Endelig forvandles Jesus paa Bjærget for Apostlenes Øjne; hans Ansigt skinner som Solen, hans Klæder straaler som Lyset, og han ses tale med Moses og Elias.

Ogsaa Apostlene udviklede de psykiske Kræfter i sig. De er clairvoyante, de hører usynlige Stemmer. Baade ved Syn og Røster i Straaler af Ild faar Forfølgeren Saulus paa Vejen til Damaskus et Glimt af kosmisk Bevidsthed, der forvandler ham til Forkynderen Paulus. Og Lysfænomener viser sig en Aften for den forsamlede Menighed som Tunger af Ild paa hver af dem, og samtidigt begynder de at tale i fremmede Sprog.

Vi har fra vor Tid talrige velbevidnede Eksempler paa Mediers Tale i Sprog, som de ikke selv kender, og paa Lysfænomener. Saaledes beretter Astronomen Professor Camille Flammarion om en Seance, hvor Lys, der lignede Stjerner, saas bevæge sig her og der omkring Mediet.