Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Som omtalt i forrige Nummer af "Kosmos", udgør det jordiske Menneske den "Livsenhed", som det samme Væsen lettest vil kunne undersøge eller iagttage. Lad os derfor rette Blikket paa nævnte "Livsenhed". Vi bliver da Vidne til, at denne har et fysisk eller materielt Legeme. Dette Legeme udgør dens "Stofside". Nævnte Legeme bestaar nemlig af mange forskellige Slags Stoffer eller Materie. Denne Materie er igen at udtrykke som en Samling Energikombinationer eller Kraftudløsninger. I dette Legeme udløses der saaledes: Fordøjelse, Forbrænding, Blodomløb, Muskeldannelse o. s. v. altsammen beregnet paa Opretholdelsen eller Vedligeholdelsen af nævnte Legeme. Gennem det samme Legeme udløser "Livsenheden" en Korrespondance med sine Omgivelser, hvilket vil sige, at den indvirker paa sine Medvæsener, paa den øvrige Materie o. s. v. Det er denne Udfoldelse af Energi, vi kalder "at skabe".

Ligesom Mennesket udgør en "Livsenhed", saaledes udgør ogsaa Dyret en "Livsenhed" og ligesaa med Planten. Gaar vi længere nedad i Udviklingen, bliver det vanskeligere og vanskeligere at skelne de enkelte "Livsenheders" Vibrationer fra hverandre. Og denne tilsyneladende sammenfiltrede Energiudfoldelse eller Vibration er det egentlig, vi plejer at udtrykke som "Stof". Idet Menneskene ikke kan udskille de enkelte Livsenheders Vibrationer fra hverandre er de blevet tilbøjelige til at udtrykke disse Vibrationer eller dette "Stof" som "livløst", hvilket vil sige uden Tilknytning til Jeg'er. Men "Stoffet" er altsaa langt fra at være uden Tilknytning til Jeg'er og er saaledes lige saa fjernt fra at være "livløst". Det er lige saa godt Udtryk for levende Væseners Manifestationer som en Samling Malerier, Tegninger eller andre af Mennesker frembragte Ting. Der findes saaledes absolut intet "Stof" uden "Livsenheder"; men der hvor man ikke kan skelne disse fra hverandre, udtrykker man altsaa deres samlede Manifestation eller Fremtræden som "Stof", "Vibration" eller "Materie".

Alle "Livsenheder" udløser saaledes hver især Vibration. Da denne Vibration er forskellig, vil "Livsenhederne" være at inddele i Arter alt efter Karakteren af den Vibration, de hver især repræsenterer. Og det er paa denne indbyrdes Artsforskel, at alt, hvad der kommer ind under Begrebet "Udviklingstrin", er baseret.

Alt i Tilværelsen udgør saaledes Vibrationer. Vibrationer er igen baseret paa Livsenheder. Livsenhederne befinder sig paa en uendelig Skala af Trin, eftersom der findes en uendelig Skala af forskellige mere eller mindre fremtrædende Vibrationsarter. Det jordiske Menneske repræsenterer altsaa en særlig Art Vibration paa denne Stige. Disse forskelligartede Vibrationer er betingende hverandre. Dette vil igen sige, at vor daglige Vibration, der jo er det samme som vor daglige Manifestation og Oplevelse af Livet, umuligt kunde finde Sted ved vor egen Vibration alene, men betinges udelukkende af et gensidigt Samarbejde med de øvrige Væseners Vibrationer i vore Omgivelser. Er dette Samarbejde harmonisk, bliver vort Liv fuldkomment. Er det uharmonisk, bliver vort Liv Lemlæstelse og Lidelse. Kendskabet til de Livsenheder og deres Vibrationer, af hvilket et Liv i Fuldkommenhed beror for det jordiske Menneske, er derfor den nødvendige Betingelse for Opnaaelsen af en absolut Sundhed paa Sjæl og Legeme. En fuldkommen lykkelig Tilværelse beror saaledes ikke alene paa et godt Samarbejde med de Livsenheder i Tilværelsen, vi opfatter som vore "Medvæsener", saasom Mennesker, Dyr og Planter, men betinges ogsaa i allerhøjeste Grad af vort Samarbejde med de Livsenheder, vi almindeligvis ikke betragter som levende Væsener, nemlig de Livsenheder, der for det fysiske Syn viser sig som "animalske" og "vegetariske Stoffer". Og vi skal derfor i det følgende stifte Bekendtskab med dem af de nævnte Livsenheder, der er med, og dem, der er imod det jordiske Menneske i dets daglige Færd gennem Livet.

For at lære de ovenfor nævnte Livsenheder at kende maa vi først lære at kende selve Livsenhedens Grundprincip. Og for at lette Adgangen hertil har jeg fremstillet vedføjede Symbol. Den samlede runde Figur udtrykker altsaa et levende Væsens Fremtræden som Livsenhed. Det inderste hvide runde Felt med den paategnede Trekant skal udtrykke Jeg'et i samme Væsen. Men et Jeg kan ikke eksistere eller opleve Livet uden i Kraft af Organer eller Legemer. Og det levende Væsen har da ogsaa i Henhold til Livets Bog seks saadanne Generalorganer eller Legemer. Af disse er kun det fysiske Legeme fundamentalt oplevet af det jordiske Menneske, medens de andre Legemer, der jo er af aandelig Natur, i Individets fysiske Tilværelse mere træder i Baggrunden som "Underbevidsthed" og har Sæde i det ligeledes i Livets Bog omtalte "Evighedslegeme". Denne samlede Legemskombination er udtrykt paa Symbolet som den mørke Rundkreds udenom det runde hvide Felt. Inde i denne Rundkreds bliver vi Vidne til otte cirkelformede Figurer, der hver især er lig det samlede Billede eller Hovedsymbol. Disse Figurer skal udtrykke Organerne i Individets fysiske Legeme. Disse Organer er nemlig ogsaa i Henhold til Livets Bog "levende Væsener" og udgør saaledes hver især en Livsenhed. At der paa Symbolet er udtrykt otte Figurer er tilfældigt valgt og skal ikke være Udtryk for selve Antallet af det levende Væsens Organer, da dette jo er langt større i ethvert Væsen.

Da disse Organer saaledes er levende Væsener eller Livsenheder, bestaar de atter af et Jeg og en Legemskombination, hvilket jo ogsaa ligesom paa Hovedfiguren er udtrykt ved en hvid rund Figur med en Trekant og en mørk Rundkreds udenom, indeni hvilken vi atter i hver finder otte Figurer af samme Slags som Hovedfiguren, men i mindre Format. Dette skal altsaa betyde, at Organerne som levende Væsener betragtet ogsaa er udstyrede med Organer, der igen vil være at udtrykke som "levende Væsener". Og da disse sidstnævnte Organer saaledes ogsaa er levende Væsener, er de jo ogsaa udstyret med Organer, der atter igen er at udtrykke som: levende Væsener. Og saaledes kan vi blive ved at fortsætte uden nogen Sinde at komme til noget Endepunkt eller Ophør for Livet. Livet bestaar altsaa i Virkeligheden udelukkende af "levende Væsener". Alt er Liv. Men da denne umaadelige Hærskare af levende Væsener spænder over et uendeligt Udviklingspanorama, kommer de samme Væsener til indbyrdes at repræsentere en tilsvarende uendelig Forskelligartethed i selve deres Manifestation eller Fremtræden. Og det er denne Forskelligartethed, der bliver den absolute betingende Basis for de samme Væseners Eksistens eller Oplevelse af Livet. Det er jo netop denne Forskelligartethed, der betinger, at de levende Væsener hver især i Form af Oplevelsen af deres eget Liv kan være Organer for andre levende Væsener og derved befordrende Livet for hverandre. Men hvorledes skulde de vel kunne opfylde denne deres Mission, hvis de var nøjagtig ens, levede under samme Dimensioner eller var nøjagtig lige store? – Hvorledes skulde vore Lunger kunne være Lunger for os, eller vore Nyrer, Celler, Molekyler, Atomer, Elektroner o. s. v. være tjenlige som Materiale for vor Legemskultur og Manifestation, dersom de var "Mennesker" eller levende Væsener af samme Kategori som vi? – En saadan Eventualitet vilde jo være det modsatte af det, der er den absolute Kendsgerning, nemlig: Livet, og en virkelig Død eller et absolut "Intet" dermed være det herskende. Verdensaltet med dets Mælkevejssystemer, Sole, Kloder, Kontinenter, Oceaner, Sfærer og Tilværelsesplaner eller andre Manifestationer af den evige Fader vilde aldrig nogen Sinde være blevet opfattet af et levende Væsens Hjerne, idet en saadan ligesaa lidt vilde eksistere som de nævnte Realiteter. Men akkurat det samme vilde være Tilfældet, hvis ikke netop vore Organer, Celler, Molekyler o. s. v. eller alt, hvad der kommer ind under Begrebet "Stof" eller "Materie", netop var identisk med "levende Væsener". Hvis Stoffet ikke var en Kombination af Livsenheder, vilde det aldrig nogen Sinde kunne repræsentere Vibration eller Bevægelse. En livløs Ting kan jo absolut ingen Bevægelse afstedkomme. Her vil man maaske indvende, at vi i den daglige Tilværelse bliver Vidne, til at mange "døde Ting" bevæger sig. Vi ser saaledes Skyerne, der bevæger sig hen over Himlen, vi ser Vandet, der bruser afsted gennem Floder og Bække, vi oplever Oceanets larmende Vandmasser, ligesom vi jo ogsaa er blevet kendt med Klodernes eller Stjernernes Færd mellem hverandre. Men er alle disse nævnte Realiteter nu ogsaa "døde Ting"? –

Nej! det er naturligvis kun i det primitive eller aandeligt uoplyste Menneskes Fantasi, at de opfattes som "døde" og som saadan bliver udtrykt som "Naturkræfterne". Men Sagen er jo den, at alle disse Bevægelser eller det samlede Makrokosmos paa samme Maade som Mikrokosmos ogsaa er Udtryk for levende Væsener eller Livsenheder. Ligesom vore Organer, Celler og øvrige Legemsmateriale er Livsenheder indeni os, saaledes er vi selv Organer indeni et større Væsens Organisme. Dette større Væsen er – Jorden. Jorden er nemlig ogsaa en Livsenhed med et Jeg og en Legemskultur. Den fysiske Jordklode er saaledes denne Livsenheds fysiske Legeme. Jorden udgør igen et Organ i Solsystemet, som jo ogsaa er en Livsenhed, hvis fysiske Legeme altsaa udgøres af selve det fysiske Sollegeme med dets tilhørende Planeter. Solsystemet er igen Organ i Mælkevejssystemet, der paa samme Maade ogsaa fremtræder som en Livsenhed med Jeg og Legemskultur. Dette Væsen eller denne gigantiske Livsenhed er igen Organ i et endnu større System eller Væsen og saaledes fortsættende i det Uendelige. Ingen levende Væsener kan saaledes eksistere uden at være Organer i et større Væsen, ligesom de heller ikke kan være til uden selv at være bygget op af et Ocean af mindre Væsener eller Livsenheder. I Kraft heraf kan Symbolet benyttes som Udtryk for et hvilket som helst levende Væsens Livsprincip. Hvis vi tænker os de mindste Cirkler paa Billedet, hvilket vil sige, de, der næsten er usynlige for det blotte Øje, som Udtryk for de Livsenheder, der fremtræder som Mennesker, vil de større Cirkler, i hvilke de forekommer, være Udtryk for Væsener af Jordklodens Rang. De større Cirkler, i hvilke disse sidstnævnte Væseners Cirkler forekommer, vil da være Udtryk for Væsener af Solens eller Solsystemets Rang, medens Cirklerne af den næste Størrelse er at betragte som Udtryk for Mælkevejsvæsener. Disse Cirkler udgøres altsaa af Hovedfigurens otte største. Det samlede Symbol udtrykker altsaa i dette Tilfælde et Væsen; saa stort eller en Livsenhed saa gigantisk, at vort Mælkevejssystem kun udgør et enkelt Organ i samme.

Hvis vi tænker os det samlede Symbol som Udtryk for et Menneske, vil de otte største runde Figurer i Rundkredsen, som allerede tidligere omtalt, være Udtryk for dets Organer, medens Figurerne af den næste Størrelse da er Udtryk for dets Cellevæsener. Cirklerne af de derpaa følgende Størrelser vil saa være Udtryk for det saakaldte "Stof" eller "Materie". Og her kommer vi altsaa ned til de Regioner af Livsenheder, der befinder sig i vore Spise- og Drikkemidler.

Ligesom de Livsenheder, vi kalder Mennesker, Dyr og Planter, for at kunne manifestere sig eller opretholde Livet kræver visse særlige "indre" saavel som "ydre" Betingelser, saaledes kræver de smaa Livsenheder, der fremtræder for os i Form af Stof eller Nydelsesmidler, ogsaa "indre" og "ydre" Betingelser for deres fuldkomne Eksistens. For Menneskenes, Dyrenes og Planternes Vedkommende udgør de "ydre" Betingelser: det Univers, den Natur, de lever i, hvilket igen vil sige, den Klode, de befinder sig paa, de Naturkræfter, de er omgivet af, det Klima, den aandelige Atmosfære eller alle de Realiteter, der tilsammen udgør den "Organisme", i hvilken de nævnte Væsener netop oplever Livet. De "indre" Betingelser for de samme Væsener vil derimod være Harmonien mellem de Livsenheder, der i Form af Organer, Celler, Molekyler o. s. v. oplever Livet i deres Legemer, samt Indførelsen af de rigtige Livsenheder eller levende Væsener, der i Form af Stof eller Materie skal være Materiale for de samme Legemers Vedligeholdelse.

For Livsenhederne i vore Nydelsesmidler udgør de "ydre" Betingelser ligeledes: det "Univers", de "Naturkræfter", den aandelige Atmosfære eller alle de Realiteter tilsammen, der udgør de Organismer, de lever i, men kun med den Forskel, at medens disse her nævnte Realiteter for Menneskenes Vedkommende henholdsvis udgøres af det almindeligt kendte Univers, de kendte Naturkræfter og den religiøse eller kulturelle Standard, saa udgøres Universet for de nævnte smaa Væseners Vedkommende af de Menneskers, Dyrs og Planters Legemer, i hvilke de befinder sig. Det Blodomløb, den Fordøjelse, den Forbrænding, der finder Sted i de nævnte Legemer, vil saaledes være de smaa Væseners "Naturkræfter", medens den kulturelle Standard for de samme Væsener jo bestemmes af den Højde i Udviklingen, under hvilken de Organismer er henhørende, i hvilke de befinder sig, hvilket altsaa igen vil sige de samme Organismers Henhøren under Planter, Dyr eller Mennesker.

De "indre" Betingelser for de smaa Væsener eller Livsenhederne i Nydelsesmidlerne er naturligvis ogsaa den, at de faar den rigtige Ernæring, de rigtige "Omgivelser", men kommer kun til at berøre os i saadanne Tilfælde, hvor vi i Form af Mad og Drikke har indført de af de samme Livsenheder i vor Organisme, der ikke hører hjemme der, og derfor i denne ikke kan faa de for sig gældende Livsbetingelser opfyldt, men faar en unaturlig, syg og dødbringende Tilværelse. Ved Indførelsen af saadanne Livsenheder i vor Organisme opstaar der altsaa Disharmonier i denne, der undertiden kan blive saa stærke, at de til sidst helt gør denne uskikket til at være Univers eller Bolig for de Livsenheder, som i Realiteten hører hjemme der, og hvorved denne derfor paa unaturlig Maade maa gaa til Grunde. Disse Disharmonier vil altsaa være at udtrykke som identiske med de i den daglige Tilværelse forekommende livsfarlige organiske Sygdomme. For Mennesket bliver det altsaa af stor Vigtighed i Form af Fødemidler at indføre de rigtige Livsenheder i sin Organisme eller Legemskultur.

Gennem nærværende Symbol har vi altsaa faaet Indblik i det levende Væsens Livsprincip og er gennem dettes Analyse kommet til den fineste absolute Definition, Materien eller Stoffet i Tilværelsen kan inddeles i, nemlig "Livsenheden". Livsenhederne er altsaa et hvilket som helst Stofs Grundanalyse. De er al Materies højeste Findeling og udgør saaledes Tilværelsens eneste absolute – Urstof.

Men da dette Urstof saaledes i Form af levende Væsener eller selvstændige Partikler af selve Livet eller "Det Levende" i Verdensaltet udgør den skabende Basis i alt, hvad der kan manifesteres og sanses, saavel i Mikrokosmos som i Makrokosmos, er Verdensaltets Identitet som et altomfattende Ocean af Liv gennem Livsenhedens Princip garanteret som en evigt uforanderlig Kendsgerning.

Det er denne Kendsgerning, der aabenbares i enhver Form for Bevægelse, i enhver Form for Forvandling, i enhver Form for Skabelse. Det er paa denne Kendsgerning, at "Tidens Tand" saavel som et Ligs Opløsningsproces er baseret. Hvis Stoffet ikke var Liv, vilde en evig Stilhed jo være Verdensaltets sande Grundanalyse, ingen som helst Bevægelse vilde være mulig. Men uden Bevægelse ingen Manifestation, og uden Manifestation vilde Verdensaltet jo være identisk med en evig absolut Død. Et evigt "Intet" vilde da have været i Stedet for det nu eksisterende Liv, der altsaa som en Kendsgernings Analyse i Form af Livsenheder eller levende Væsener funkler og straaler som identisk med alle Ting, og i hvilket alle Ting leve, røres og ere.

Da alle levende Væsener i Form af Livsenheder er "Stof", og alt Stof i Form af "Livsenheder" er levende Væsener, vil en absolut Livløshed saaledes være en Umulighed i Verdensaltet. Men da Livløshed er en Umulighed, vil absolute "døde Ting" ogsaa være en Umulighed. Men naar "døde Ting" er en Umulighed, vil der absolut opstaa Disharmoni i saadanne Felter, hvor et Individ netop betragter "levende Ting" for at være "døde" og nødvendigvis kommer til at handle derefter. Og det er denne Abnormitet, der i alt for høj Grad er gældende i de Felter, hvor det jordiske Menneske har med Stof eller Materie at gøre, og særligt der hvor det skal vælge Stofferne for sin Ernæring og Vedligeholdelse af sin Organisme. Og paa Basis af denne Illusion kommer det altsaa til at "synde" eller handle forkert saavel mod det selv som mod de smaa Væsener eller Livsenheder i Stofferne eller dets Nydelsesmidler. Jeg skal derfor i næste Nummer komme ind paa at paapege den Materie eller de Stoffer, der bestaar af Livsenheder, der i særlig Grad har hjemme i den menneskelige Organisme, hvilket vil sige i særlig Grad faar – ikke en lemlæstende eller dødbringende, men en fuldkommen eller naturlig Tilværelse ved at blive optaget som Næring i nævnte Organisme, og hvorved der for det paagældende Menneske opstaar en ufejlbarlig Vej ud af den Hedenskabets mørke Barbarisme eller de dræbende Traditioner paa Ernæringsomraadet, som gennem nærværende Artikler er blevet paavist som udgørende de dybeste Rødder til Modsætningen af al absolut Sundhed eller til den Glæde og Lykke, der nødvendigvis maa være en af Grundpillerne i en gennemført Fred paa Jorden.