Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Naturfolkenes Uvidenhed om de psykiske Kræfter, hvorved disse overførtes til Genstande som Tryllemidler, adskiller sig ganske fra den Opfattelse Østens Kultursamfund i Oldtiden havde om de samme Kræfter. Her opdagede man nemlig, at til Udfoldelsen af mediumistiske Kræfter hørte Renhed i Karakteren og en aandelig, asketisk Livsførelse. Sjælens Kræfter naaede ogsaa herved udover alle de primitive Former for Mediumisme, som for Naturfolkene var Hovedsagen, naaede til det Klarsyn og den Erkendelse af Sammenhængen i Universet, som kaldes kosmisk Bevidsthed.

De indiske Yogier vidste fra fjerneste Tider, ved hvilke evigtgyldige aandelige Øvelser og Disciplin, Mennesket kan udvikle Tankeoverføring, Klarsyn, Klarhørelse og i en stadigt voksende Frigørelse fra Jordlegemet og Sansebevidsthedens Fængsel naa Samadhi = Trancen, med dens Erkendelse af Universets Aand hinsides Tid og Rum. Hinduerne har haft en fleretusindaarig gammel, intuitiv Erkendelse af, at Sansernes Virkelighed var en Slags Illusion og Sjælens Virkelighed den egentlige. Som Følge af denne Livsindstilling har de heller aldrig haft andre Folkeslags Lyst til Krig og Erobring, saalidt som noget af den udadvendte Energi, der har frembragt baade de germanske Helteidealer, hvori Drabsprincippet er raadende, som hele vor "sorte" Civilisation, der har underlagt sig Jorden og opfundet Maskiner, som mere er brugt til Ødelæggelse end til Velsignelse, grundet paa at vor Kultur stadigt mere mekaniseredes. Den højst "civiliserede" fornægtede Sjælens Virksomhed som den nødvendigste for Livet, ja endog tilsidst Sjælens Eksistens. Men ogsaa de andre Østens Kulturer vidste om Erkendelsen, der blev naaet ad Indadvendthedens, Sjælens Vej, idet Sjælen havde sit eget Legeme (Paulus kaldte det aandelige Legeme Æterlegemet, Teosoferne Astrallegemet og Biologen og Filosofen Professor Driesch benævner det Entelechilegemet), som kunde træde ud af det jordiske Legeme under visse Omstændigheder, og som saaledes under Søvnen delvis og i Dødsøjeblikket helt, udskilte sig fra Jordelegemet. Paa kinesiske som paa ægyptiske Billeder ser vi Aandelegemet udskille sig fra det jordiske Legeme, som det var bundet til ved en Traad Navlestreng (Biblens Sølvtraad).

Tibets hellige Bøger kendte vistnok tidligst til alle de psykiske Kræfter som Parapsykologien nu undersøger. I de babyloniske Mysterier finder vi den første Forbindelse mellem Astrologi og Mediumisme. Seere bestemte her Sammenhængen mellem Stjerner og Mennesker. Og denne gamle Sandhed, at det staar skrevet i Stjernerne, læres nu paany af den moderne Astrologi, Astronomi og af Parapsykologien. Det var ogsaa i Babylon, at Kong Balzazar saa Skrift som af en Menneskehaand paa Kalken af Muren i sit Palads. Kun Jøden Daniel, som var i babylonisk Fangenskab, kunde tyde dens: Mene Tekel Ufarsin, (Dan. 5.25.) som en profetisk Dødsdom for Kongen, der da ogsaa blev slaaet ihjel samme Nat. Nu kender vi Fænomenet som "Direkte Skrift".

I de persiske Mitramysterier lærtes, at rundt om Hovedet paa Mennesker med høj aandelig Indsigt kunde ses en Glorie. Det er den i vore Dage opdagede Aura. Vi kender den ogsaa fra Helgenbilleder og kun Clairvoyante kan se den. Af et Menneskes Aura kan læses ikke blot dets Karakter og Drifter, men ogsaa dets sjælelige Udviklingstrin, og Auraen kan i vore Dage maales og føles.

Ægyptens Pyramider og Hellas Tempelruiner er dog endnu de mest storslaaede Vidner i Sten og Marmor om de psykiske Oplevelser, som skabte hine Kulturfolks Filosofi. I den ægyptiske Hermes' Bøger er udtalt de Resultater, som senere Platon og nu Parapsykologien er naaet til; at alle Ting paa Jorden maa anses for at være Genparter af en højere Virkelighed paa et transcendental Plan, at alt Liv paa Jorden er en Afglans, en Refleks af Idéernes og Tankernes kosmiske Verden.

Hos Homer opfattes Tilstanden efter Døden som en Mellemtilstand, Hades, hvori de Dødes Sjæle færdes som Skygger. Tre Gange søger Odysseus at omfavne sin afdøde Mor, men hun viger fra ham som et Fantom, ligesom de andre Afdøde, han ser. Den faldne Patrokles viser sig for sin Ven og Elsker Akilles, og det endnu inden hans Legeme er bleven begravet. Ikke anderledes fortæller i vore Dage i Aarsskriftet: Proceedings, London, SP. R. Vol. VI, hvorledes en Proprietær Dignowitz i Schlesien den 18. Dec. 1888 ser sin Ven, en Brygger Wunscher, hvem han mente i bedste Velgaaende, staa foran sin Seng om Natten meddelende ham, at han er død om Eftermiddagen og vil blive begravet om Tirsdagen. Iøvrigt holdt Vennen en lang, humoristisk stemt Tale, saa Dignowitz opfattede Besøget først som en netop grov Spøg, saa som en Hallucination, indtil det viste sig, at Vennen netop den Nat døde og straks var traadt ud af sit afsjælede Legeme for at give sig til Kende for Dignowitz.

Allerede Heraklit lærte, at først naar vi er døde, fødes Sjælen til virkeligt Liv, og Socrates' Filosofi udsprang af hans Overbevisning om Sjælens Inkarnationer og af hans egne mediale Oplevelser: den indre Stemme, som altid kom til ham advarende, og som han derfor kaldte sin Skytsaand. Vi kender fra Antikens Helles Navnet paa en stor Clairvoyant Cassandra og Spaakvinden Herophile paa Rrutra. Vi ved, at den vise Solon sendte Bud til Kreta efter Epeminedes, som levede der i en Grotte i næsten bestandig Trance, for at han skulde komme til Athen og rense Byen for dens Blodskyld i Kraft af sin Mediumisme. De græske Stater havde alle deres Medier, hvortil der valfartedes, ikke blot fra Hellas fjærneste Byer, men fra hele den da kendte Verden. Statsmænd, Hærførere og Privatmænd foretog ikke noget vigtigt, uden forinden at have raadspurgt Oraklerne, hvor Præstinder (Medier) i Trance udtalte deres Syner.

Hellenerne, dette højtintellektuelle Folk, indsaa, at videre end Fornuften førte Tydning af de mediumistiske Kræfter til Erkendelse af Tilværelsen.

I Epidauros staar endnu Antikens Sanatorium, Asklepios Tempel i sin hellige Lund, og man kan endnu her løbe paa Æskulaps tykke, gule, men giftløse Slanger. I Epidauros helbredtes gennem Hypnose under Patientens Søvn. De talløse endnu bevarede Indskrifter synes at vise, at der paa den Maade er bleven helbredt for alle Slags Lidelser saasom Blindhed, Halthed, Stumhed, Wattersot, Lamhed, Podagra, Svulster.

Stod dette Orakel i det legemliges Tjeneste, saa stod Delfi Oraklet i det verdsligt aandelige, især Politikkens Tjeneste.

Jordspalten, hvorover Mediet Delfi paa en trebenet Skammel efter Indaandelsen af narkotiske Dufte faldt i Ekstase, er forsvundet ved en af de hyppige Jordrystelser, som hærger Parnasbjærget. Men Landskabet er det samme vilde og storslaaede med ofte sneklædte Tinder over den blaagrønne Bugt. Ruinerne af Templet med dets Skatkamre og Skulpturer er nu udgravne. Det var her, fra den pytiske Jomfrus Mund, at – oprindeligt kun een Gang om Aaret, senere hver Dag – Tyranner og Konger og alle mulige Folk, hentede Raad for deres Foretagender. Der krævedes af Præstinderne, at de var unge og forblev kyske. Senere faldt begge disse Krav bort, og man søgte Præstinderne blandt Kvinder over de halvtreds Aar. Oraklet tabte efter Kristendommens Udbredelse og Hellenernes Degeneration efterhaanden sin Anseelse. Den sidste, som modtog en Profeti – en uheldsvanger – skal omkring Aar 360 have været Kejser Julian den Frafaldne, af Rom. Fra den Tid af tav Seerskens Mund.

Alene i det sjæleliges Tjeneste stod Oraklet i Eleusis. Af denne Helligdom som var virksom gennem mere end ti tusinde Aar, saa jeg nu kun ynkelige Rester. De Eleusinske Mysterier holdt sig langt ind i den kristne Tid. Saaledes opsøgte Paulus dem, og blev indviet i dem. For at opnaa Deltagelse i de Eleusinske Seancer krævedes flere Aars aandelig Forberedelse: Træning gennem Meditation, tilbagetrukket Liv og Afholdenhed. Ved disse Seancer fandt nemlig – gennem Præstemediet som Redskab – Materialisationer Sted af Afdøde, som befandt sig i Mellemtilstanden, altsaa ikke Materialisation af højere Aander i mere rene Sfærer, men af de som endnu havde en vis Tilknytning til Livet paa Jorden. Eleusis-Mysterierne havde nær Forbindelse med "Sjælejægeren" Dionysios – Zagreus – det er den orfiske Kultus. Begge Mysterier lærte, at Sjælens Ophold i Legemet kun var et foreløbigt; men ved vegetarisk Liv og en stigende Grad af Aandelighed kan det rensede Menneskes Sjæl træde ud af Legemet for Øjeblikke, og efter Døden helt, og da befriet for nye Inkarnationer.

Der var i Hellas ogsaa andre Orakler – i Milet og paa Samos, og det i Trephonios, hvor de Besøgende faldt i somnambul Tilstand i uhyggelige Huler og fik Visioner, der ledsagedes af grufuld Melankoli. Og der var den hellige Lund i Dødona, hvor Guddommen hviskede i en Egs Susen og i Vandets Fald.