Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Medens Repræsentanterne for første Kategori i Gruppe A. i Kraft af deres udviklede Følelses- og Intelligensliv er vokset ind i en Zone, Martinus betegner som "Ufrugtbarhedens Zone", idet alt Begær efter Forelskelse og Giftermaal her er udlevet til Fordel for et Liv i højere Princippers Tjeneste, stiller Sagen sig anderledes for Repræsentanterne i anden Kategori i Gruppe A. Her er endnu en meget stor Del af Følelseslivet bundet af Forelskelsesenergier, der saa igen giver sig Udslag i Begær efter Ægteskab og Familieliv, med tilhørende lykkelige og ulykkelige Virkninger.

Men jo mere et Menneske er bundet i disse Begær, desto mindre Følelsesliv har det frigjort til Raadighed for aandelige Interesser. Men Mennesker, der befinder sig indenfor de her nævnte Afdelinger, er Mennesker, der befinder sig i en Zone i Udviklingen, hvor det sexuelle Liv gennemgaar en stor kosmisk Forvandling. Vi bliver da ogsaa Vidne til, at Ægteskabsprincippet her er degenererende. Ægteskaberne er ofte overfladiske og ulykkelige. Mennesket i denne Zone begynder at blive uegnet som "Ægtemand" eller "Ægtekvinde", det har naaet Grænsezonen mellem den dyriske og den menneskelige Seksualisme.

For en Udenforstaaende kan dette maaske lyde mærkeligt, men man maa her erindre, at det jordiske Menneske endnu ikke er identisk med det fuldt udviklede eller kosmisk bevidste Menneske, men adskiller sig fra dette ved endnu at høre Dyreriget til. Det jordiske Menneske er endnu et Pattedyr og lever under dettes Love, hvad Køn, Befrugtning og Forplantning angaar.

Det kosmisk bevidste Menneske derimod lever under helt andre seksuelle Love, idet alle seksuelle Kræfter i det er omdannet til Anlæg, der bevirker, at hele dets Liv og Fremtræden repræsenterer een eneste stor Overholdelse af Loven for Tilværelse, hvilket vil sige Næstekærlighedens Lov, hvad der igen bevirker, at det fremtræder med en Bevidsthedstilstand, der, totalt udrenset for Ejendomsret og Skinsyge, bedst er at ligne ved en Sol, der lader sine varmende Straaler belive Omgivelserne. Det kosmisk bevidste Menneskes Kærlighedsevne gør Gud til en Kendsgerning for dets Omgivelser.

Forskellen mellem disse to Mennesketyper er altsaa den, at medens det jordiske Menneske igennem sin Seksualisme faar opretholdt Tilbøjeligheder, der knytter det til Dyreriget, faar det kosmisk bevidste Menneske igennem sin Seksualisme opretholdt de Egenskaber, der knytter det til det rigtige Menneskerige. Bag enhver Form for Skabelse ligger Seksualisme saaledes til Grund. Seksualisme er Kernen i "Det guddommelige Skabeprincip", hvis Analyse under Navn af "Den højeste Ild" vil komme i et af Livets Bog's efterfølgende Bind.