Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En Dag i Paasken 1929 modtog jeg Besøg af en Herre, hvis Ærinde var, paa egne og nogle faa andre Menneskers Vegne, at anmode mig om en Sammenkomst. Disse Mennesker tilhørte Hr. Bernhard Løvs antroposofiske Gruppe i Aarhus og var paa Besøg her i København i Anledning af nogle Paaskeforedrag, der blev afholdt i Hr. Løvs københavnske Gruppe. Den nævnte Herre var Lars Nielsen. Og dette Besøg blev, foruden at være det første udløsende Moment for Skabelsen af min Sags nuværende Aarhuskreds, ogsaa mit første Møde med en af de Mænd, der herefter indtil hundrede Procent skulde vandre i min Sags Tjeneste.

Og mere trofast Discipel har min Sag aldrig haft. Lars Nielsen gav sig selv helt. Enhver Smule af hans sparsomme Fritid blev utrolig udnyttet, dels til Studier af mine Skrifter og dels i Arbejdet for Kredsen i Aarhus og for "Kosmos". Talrige er de Breve, Lars Nielsen igennem Aarene har sendt her til Bureauet i Kredsens og Bladets Tjeneste. Alle var de Udtryk for en ualmindelig stor Kærlighed og kolossal Energi.

Men nu er denne Energi forstummet, og der kommer ikke flere Breve fra Lars Nielsen, thi Gud har ført ham til et andet Plan, til en ophøjet og lysende Himmel i sit umaadelige Rige, hvor det er os alle beskaaret at skulle mødes i et straalende Gensyn.

Samtidig vil jeg gerne have Lov til at udtrykke min inderligste Tak til Fru Amalie Lars Nielsen, for hvad hun i Forening med sin Mand har været for mig og mit Arbejde. Den overordentlige store Kærlighed og Omsorg, der blev mig tildel i det Lars Nielsenske Hjem, har for mig været en Borgen for, at Lars Nielsen, i sin flittige Stræben for min Sag, havde en ualmindelig stimulerende og trofast Støtte i sin Hustru, der helt og fuldt delte sin Mands Interesse for mit Arbejde.

Endnu engang Tak, kære Fru Lars Nielsen, og paa Gensyn.

Martinus.