Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1939/12 side 89
<<  4:18  >>
Dr. phil. Konrad Simonsen:
Bevidsthedens nye Grænser.
Universitetsforelæsninger 1939–40.
(Fortsat.)
– De Resultater man allerede er naaet til beviser, at Mediumismen ikke er Fantasifoster, men konkret Virkelighed, baseret paa utallige Erfaringer, ligesaa solidt etablerede som de mest positive, fysiske og kemiske Fænomener –".
Naar Mediet ved Berøring af en Genstand faar clairvoyante Indtryk af den Person, som har staaet i Forbindelse med Genstanden, har vi Fænomen 3: Psykometri, paa dansk "Sjælemaaling". Da Prof. Josef Buchanan i 1840 opdagede dette Fænomen, turde han ikke omtale det, for ikke at blive anset for forrykt. Først efter en halv Snes Aars Forløb offentliggjorde han sine Iagttagelser. Fænomenet blev sidste Gang bekræftet som Kendsgerning af Ingeniør Givelet – en af Opdagerne af Udstraalingerne – som et Fluidum fra Hænderne. Givelet skriver i 1931: "Mediet faar ved at røre ved en Ting en intuitiv følt og set Viden, ja en total Selvoplevelse af Tingens Ejers Udseende, Karakter, Sygdomme, Sorger, altsaa af hans Liv og tillige af hans Omgivelser. Og det er ligegyldigt om Vedkommende lever eller er død, og om han er død for eet eller tusinde Aar tilbage, og ligegyldigt, hvor paa Kloden han er eller var.
Nær knyttet til Psykometri er Fænomenet Ønskekvisten (the divining rod) en gaffelformet Kvist, der slaar ud, naar dens Bærer kommer til et Sted, hvor der findes Vand under Jorden, hvad en efterfølgende Gravning viser. Saa er der Følingen af skjult Metaller og Evnen til i Krystalkugler, i klart Vand og i blanke Genstande at se Syner af fjærne og fremtidige Begivenheder. Denne kryptæstetiske Evne udfolder sig stærkest i Fænomenet Nr. 4:
Hypnosen, Hypnos er den græske Glose for Søvn. Søvn og Underbevidsthed er Faktorer for Hypnosens Opstaaen. I den Tilstand bringes de fleste af os til Tankeoverføring eller Klarsyn. Er Hypnosen meget dyb, frigøres endnu lettere den transcendentale Del af vort Væsen. Dette viser sig i den hos Medier ved Selvsuggestion fremkaldte bevidstløse Tilstand, som kaldes Trancen. Hypnose er det tidligst som Kendsgerning fastslaaede Fænomen.
5. Trancen er det oprindeligt latinske nu forfranskede Ord for en Bevidstløshedstilstand. Er Mediet i Trance, optræder der en usynlig Kontrol igennem det, mundtligt eller skriftligt. Kontrollen opgiver at være et discarneret Væsen, som dirigerer Mediets Fænomener og som Seancedeltagerne maa henvende sig til, om de vil opnaa noget Fænomen. Kontrollen kan ogsaa være en Personspaltning i Underbevidstheden, en sekundær Personlighed. Mediet kan have flere Kontroller, alt efter Fænomenernes Forskellighed. Gennem Mediet prædiker, taler – stundom i flere Sprog som Mediet er ukendt med – et helt Drama af Personer, hver med sin Ejendommelighed og ændrende Mediets Stemme, Udseende, ja stundom tagende hele dets Skikkelse i sin Besiddelse. Dette kaldes Transfiguration, det latinske Ord for Forvandling. Naar Budskaberne, Mediet faar, sker gennem Automatskrift, bliver det stundom hele Bøger. Her kan uvilkaarlige Muskelbevægelser og Underbevidsthed være en Forklaring af det skrevne, især hvor Tranceskriften foregaar gennem Planchette. Kilden til de optrædende, usynlige Intelligenser, – hvis disse tager Mediet varigt i deres Besiddelse ogsaa udenfor dets Trance – opfattes enten som Spaltninger i Sjælen eller som Besættelse, og er da en Form for Sindssyge.
Den anden Række: de psykisk-fysiske Fænomener er følgende otte:
1. Bankninger skyldes psykiske Arme, som usynligt udgaar fra Mediet; de er blevne undersøgte og fotograferede i 1919 af Dr. Grawford og senere af mangfoldige andre Forskere, og er en fastslaaet Kendsgerning. Er Bankningerne Signaler fra discarnerede Væsener, er de et helt ufatteligt Fænomen, da de ikke altid kan forklares som hørbar Materialisation af Mediets underbevidste Forestillinger, idet Bankningerne giver Svar paa Spørgsmaal, som er Mediet og Seancedeltagerne aldeles ubekendte.
2. Telekinese, paa Dansk Bevægelse mod et fjærnt Maal, er Flytning af Genstande uden synlig Paavirkning. Dette Fænomen er en Videreførelse af Bankninger, idet usynlige Hænder løfter Genstande og stundom Mediet og andre i Vejret; det kaldes da Levitation. Naar Flytningen af Genstande – men ogsaa af levende Væsener fra Blomster og Dyr til Mennesker – sker gennem Materie og fra fjærne Steder kaldes Fænomenet Apporter. Disse Apporter kan ogsaa pludselig materialisere sig i Stuen og igen dematerialisere sig. Nogle forbliver, hvor de dukker op, andre forsvinder ligesaa pludseligt. Her finder altsaa en synlig og følbar Materialisation Sted. Men det er Materialisation af Ting, som i Forvejen eksisterer paa Jorden. Telekinese er et objektivt Fænomen, følbare for mange samtidigt, og Apporterne er tillige synlige. Hvor den usynlige Substans, som er konstateret som Straaler udfra Mediet og Seancedeltagerne, bliver baade følbar, synlig og hørlig, der begynder Dannelsen af levende Legemer. Begyndelsen hertil kan fremkomme som:
3. Direkte Stemmer. Da alle Mediets Omgivelser, gennem usynlige Struber i Luften og ofte i fuldt Lys her hører Stemmer og modtager Berøringer, er ogsaa dette Fænomen objektivt, men endnu ganske uforklarligt. Den berømte Journalist Hannen Swaffer førte og fører ved disse usynlige Stemmer intime Samtaler med sin afdøde Chef Pressekongen Lord Nordcliff og andre.
4. Lysfænomenerne. Her udvikler Straalerne fra Mediet og Seancedeltagerne sig til synlige, lysende Formidlere mellem Stof og Sjæl. Ogsaa de usynlige Berøringer fortættes her – ledsagede af Kuldebølger – til forskelligtformede, mest runde Legemer og videre til Skikkelser med lysende Ansigter. Vi naar med disse skabende Straaledannelser til det Fænomen som kaldes:
5. Ekskursion af Jeg'et, – Bevidsthedens Udtræden af Legemet for nogle Øjeblikke. Dette Fænomen er som utvivlsom Kendsgerning sidst i 1933 og 1938 fastslaaet af Dr. C. P. van Rossem, Prof. H. Driesch, Dr. Emil Matthiesen, Prof. Oesterreich og Carrington, og kan opleves ogsaa af andre end af Medier. Det kan fremkaldes ad kunstig Vej, ved Nydelsen af visse Plantesafter, især Peyrotl. Det Legeme som vort "Jeg" træder ud med, har man givet mange Navne. Prof. Hans Driesch kalder det Entelechilegemet, et Sjælelegeme, Teosoferne Astrallegemet. Dets "Hylster" Aura'en kan kun ses af Clairvoyanter. Auraen føles dog af os alle mere eller mindre, idet det omgiver alt levende og skaber et Menneskes, et Hjems, et Folks, en Bydels, en Genstands Atmosfære.
6. Med Materialisationerne naar vi Kulminationen af den udfra Mediet eller i Mediets Nærhed skabende Energi. Tilsyneladende opbygges Materialisationerne af et Stof som man kalder Teleplasma eller Ektoplasma. Disse Materialisationer kan fremkomme som mangelfulde Former og som Misdannelser, men ogsaa som Skikkelser, der bevæger sig, ser med levende Blikke, har Pulsslag og kan fotograferes sammen med Mediet. Og ikke blot levende Mennesker udvikler sig for Øjeblikke af disse Fluider, men ogsaa Dyr. Dr. Schrenck-Notzing og Prof. Richet og over 100 Videnskabsmænd har fastslaaet, at disse Fantomer er Kendsgerninger. En anden Form for Materialisation finder vi i:
7. Ideoplastiken, hvor viljestyrede Tanker eller Tankeenergier manifesterer sig materielt i Skabelse af plastiske Masker eller i Frembringelser i Mediets eget Kød som Stigmaer. Vi kender det hos normale Mennesker som Modermærker. I 1922 udtalte Dr. Geley: Ideoplastiken er den mekanisk-materialistiske Teoris Dødsstød; thi den etablerer Ideens, Tankens Magt over Materien og giver en voksende Sikkerhed for Liv efter Døden. – Som det sidste i Rækken af blandede Fænomener anbringer jeg Spøgelser og Poltergeistfænomenet.
8. Spøgelser og Poltergeistfænomener. Disse kan dels være knyttet til bestemte Lokaliteter, mest gamle Huse, eller til et Medium. I første Tilfælde ytrer de sig som Fodtrin, Rumsteren og Kasten af tunge Genstande, som vilde en usynlig Fredsforstyrrer paa denne Maade give sig til kende. Og han forsvinder da ogsaa som Regel først ved et Mediums Mellemkomst. I andet Tilfælde følger Omkastningen af Ting, overalt hvor Mediet opholder sig, og er altsaa en Form for Telekinese.
Den mest skeptiske af alle moderne psykiske Forskere, tidligere Tryllekunstner Harry Price, konstaterer sidst 1938 disse Fænomener som uforklarlige Fakta.
Den tredje Hovedgruppe, de helt psykiske Fænomener er de, hvor Mediet virker uden Mellemled. De omfatter foruden følgende Fænomener: 1. Den kunstneriske Produktion. Inspirationen virker her som en Slags Trance, altsaa de højeste Udtryk for Genialitet. Især træder Trancetilstanden frem i Vidunderbørns Præstationer: 2. Det andet Udtryk for høj aandelig Virksomhed er Ekstasen hos de religiøse Mystikere. Deres Henrykkelse af Klarsyn er altid subjektivt, da det vanskeligt kan kontrolleres: 3. Det tredje er den kosmiske Bevidsthed. Den ytrer sig som intuitiv Indsigt i den oversanselige Verden, som glimtvis eller – i sjældneste Fald – som blivende Erkendelse af Verdensaltets Bygning og Love. Denne universelle Clairvoyance følges af Evnen til ogsaa at udfolde lavere Former for Mediumisme. Væsener med permanent komisk Bevidsthed opstaar med Aarhundreders eller Aartusinders Mellemrum i Perioder af voldsomste Kriser. De er Verdensgenløsere, fordi de skaber helt ny Kultur. De iklæder deres Oplevelser Symboler og Udtryk som Menneskene i deres Samtid forstaar, omend Sproget altid vil vise sig mangelfuldt til at udtrykke det uudsigelige og Samtiden aldrig helt kan fatte dette højeste moralske og aandsfyldte Væsens Budskab. Vor Tid gennemgaar en saadan Kulturrevolution og har faaet sin Genløser i en længe profeteret Mand fra Norden. Kosmisk Bevidsthed, den fuldkomne psykiske Evne er kun forenelig med Sindets mest absolutte Godhed og Kærlighed.
Inden jeg efter denne Definition af de psykiske Kræfters Udslag giver en Gennemgang af disse, vil jeg i de næste tre Forelæsninger belyse Mediumismens Væsen, Mediernes Mentalitet og Mediumismen i Oldtid og Middelalder indtil den i vore Dage er bleven Genstand for videnskabelig Undersøgelse.
(Fortsættes.)
  >>