Ældre Kosmos og Kontaktbreve

396.  "Salighedsvæsenet" lever i dyb Ensomhed eller er i Hvile, hvad Oplevelsen af Medvæsenerne i den "ydre Verden" angaar, idet det kun kan sanse i den "indre Verden".

397.  Oplevelsen af "Salighedsriget". Alt er her fremtrædende i mentalt Sølv- og Guldmateriale. "Salighedsriget" er en ekstra Bekræftelse paa den guddommelige Erkendelse: "Alt er saare godt".

398.  Oplevelsen af "Salighedsriget" frembyder en særlig gunstig Betingelse for at se Fuldkommenheden i Verdensaltet.

399.  "Ædle" og "uædle" "Metaller" i Tankeverdenen. Hvorfor "Tiden læger alle Saar".

400.  "Salighedsvæsenerne" har "fuldkommen Løbet" og ser Mørket og Lidelserne fra "Guds eget Udsigtspunkt".

401.  "Salighedsvæsenerne" ser tilbage paa fortidige Liv i Spiralen.

402.  "Salighedsvæsenet" ser sine fortidige Liv i Laster og Udskejelser og disses Virkninger paa efterfølgende Liv. Det ser sit seksuelle Liv igennem Tiderne og dermed sin egen Forvandling fra Dyr til Menneske og denne Forvandlings Genvordigheder. "Dyreseksualisme" og "Menneskeseksualisme". "Syndefaldet" eller Flokkens Misforstaaelse af Poludviklingen i Væsenets Bevidsthed.

403.  "Manden" og "Kvinden" eller "Han-" og "Hunvæsenerne" degenererer, men "Geniet" opstaar.

404.  "Salighedsvæsenet" ser, hvorledes de dyriske Kampmetoder udvikles til Genialitet til Fordel for Princippet "enhver er sig selv nærmest". Dette danner igen Grundlaget for "Helvede"s Eksistens": "Det dræbende Princip". "Helvede" skaber igen sin egen Undergang i Væsenets Bevidsthed, hvorved "det rigtige Menneske" bliver til Kendsgerning, og Livet antager en Form, som ligger udenfor "Salighedsvæsenet"s Interessesfære, grundet paa dets af, samme Liv, oplevede Mættelse i "den guddommelige Verden".

405.  Jordmennesket og "Salighedsvæsenet" er Kontraster. De nævnte Væseners henholdsvise Tilknytning til "opadgaaende" og "nedadgaaende" Bane.

406.  Hvorfor "Salighedsvæsenet" kun har Interesse for Spiralens laveste Zoner, og hvorved det fjerner sig mere og mere fra "den guddommelige Verden".

407.  Lignelsen om "den fortabte Søn" og "Salighedsvæsenet". "Salighedsvæsenet"s Intellektualitet er "døende". "Salighedsriget" er Begyndelsen til en kosmisk Hvilezone for Væsenets Intellektualitet.

408.  "Salighedsvæsenet"s tiltagende Længsel efter Mørket.

409.  Hvorfor Væsenets evige Livsbane betegnes som en Spiral. En evig Tilværelse bliver synlig som den sande Virkelighed.

410.  Hvorfor "Salighedsriget"s "ydre Verden": "Mineralriget" af Jordmennesket bliver opfattet som en livløs Verden.