Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Rubrik for Omtale af Livets Bog og de med denne forbundne Foredrag, Studiekredse, Referater o. s. v.

At forsøge blot i ringe Grad, at fortælle om Indholdet af 1. Del af "Livets Bog", kræver, at man ikke alene maa beherske Stoffet til Fuldkommenhed, men tillige være en stor Skribent, og da jeg ikke kan tillægge mig nogen af Delene, vil jeg straks lægge den Opgave bort, og hellere tage fat paa at fortælle om, hvad jeg har haft ud af at læse Bogen.

Atter her støder jeg paa en Vanskelighed, for da det nemlig ikke her er, som med saa meget andet, at man kan sætte Fingeren paa et bestemt Sted og sige: "Der er det du tænker paa!", men at Problemerne derimod forgrener sig mere og mere, jo dybere man trænger ind i dem, saa har man nærmest Følelsen af, at det Sprogforraad, man ejer, ikke tilnærmelsesvis formaar at dække de Tanker, der gaar igennem ens Hjerne, og de Følelser, man nærer.

Skulde jeg alligevel trække et bestemt Felt frem foran de andre, og stemple det som dét, jeg gennem "Livets Bog" har faaet en saadan Forklaring af, at det lige siden har haft, og ogsaa for bestandig vil have umaadelig Værdi for mig, saa skulde det være dette, at jeg gennem "Livets Bog" har opdaget, og faaet forklaret, at Religion ikke er noget, som man tænker paa til bestemte Tider, men derimod noget, man ustandselig lever i og arbejder med.

Ordet "Religion" faar en helt anden Klang, et helt nyt Udseende, naar det betragtes under den Synsvinkel, man faar anlagt ved Læsning af "Livets Bog". Man bøjer ikke længere Hovedet mismodigt ved Tanken om, i hvor ringe Grad man har formaaet at leve efter de store Forskrifter, tværtimod, man løfter Hovedet, lyttende efter nye Sandheder, nye Forklaringer af de store evige Problemer, Forklaringer, som er tilgængelige for Lægmands Intelligens, og ikke kun for Fanatikerens Tro, Forklaringer, der sætter Tankerne paa Flugt, og som bevirker at man nu, da man saa at sige begynder at ane Tingenes indre Væsen og Mening, i højere Grad end før formaar at "tage sig selv i Nakken" og selv arbejde med paa at skabe sig en lysere Skæbne.

En anden Side af "Livets Bog", der ogsaa har haft stor Betydning for min Interesse for den, er, at den paa en paa samme Tid storslaaet og genial, som simpel og ligetil Maade, forener alle eksisterende Videnskaber med hinanden.

Studerer man de forskellige Videnskabers Forløb fra deres Begyndelse til nu, vil man iagttage, at de først var forenede i den græske Filosofi; derefter spaltede de sig ganske langsomt ud efterhaanden som de enkelte Specialvidenskabers Fænomener blev bedre undersøgte, og efterhaanden som der kom flere til. Denne Fraspaltning kulminerer i Aarerne 1920–30, og derefter har man set, hvorledes de forskellige Videnskaber efterhaanden er begyndt at faa mere og mere Brug for hinanden. Lægevidenskaben har jo længe haft Brug for Kemien, men nu er Fysik og Kemi ogsaa ved at smelte sammen, nemlig paa Atomstudiets Omraade, saa Tendensen er der. Men et i den Grad gennemgribende og afbalanceret System, som det, man gennem "Livets Bog" faar i hvert Fald en Anelse om, det er man jo ikke paa nuværende Standpunkt i Stand til at erhverve sig paa egen Haand.

Det er i det hele taget det, der gør det til en saa stor Nydelse og Oplevelse at læse "Livets Bog", at man hele Tiden føler, hvorledes Forfatteren ser Problemerne ovenfra – begynder med Kærnen, og derefter trevler dem op og klassificerer dem, saaledes at man faar et klart og fornuftsmæssig Overblik over dem, og tillige et Overblik, der sætter sig fast i Hukommelsen.

Og dette er kun et Par enkelte Omraader blandt Hundreder; jeg kunde nævne mange andre: f. Eks. den store Oplevelse, det var for mig, da jeg for første Gang fattede, hvad der laa bag Ordet "Udvikling". Alt er Udvikling! Der sker ikke en eneste Ting, uden den paa en eller anden Maade er en Drejning af et lille Tandhjul, der tvinger Planterne – Dyrene – Menneskene – Kloderne – kort sagt Verdensaltet en lille Tak frem paa Udviklingsspiralen. Den, der een Gang har levet sig ind i det, vil eje et mægtigt Vaaben til Forstaaelse af, og dermed Bekæmpelse af de Lidelser, han kommer ud for. Man føler, at man bærer et Ansvar, der dog ikke virker tungt og hæmmende, men tværtimod virker stimulerende og opflammende paa Individet, og styrker det i Kampen mod de mørke Sider i dets Bevidsthed, som mod alt andet, der virker hæmmende for Udviklingen.

Og sidst, men ikke mindst: Symbolerne! At beskrive det Indtryk de har gjort paa mig, formaar jeg ikke. Jeg kan kun sige, at for hver Gang jeg ser dem, synes jeg, at de er blevet endnu smukkere og endnu mere geniale i al deres Enkelthed. De maa simpelthen opleves, de kan ikke beskrives!

Jeg har undertiden forsøgt at tænke den Tanke: "Hvordan vilde jeg have set paa Tilværelsen i Dag, hvis jeg ikke havde kendt "Livets Bog", men jeg har aldrig formaaet at tænke Tanken til Ende. Det eneste Resultat, jeg er kommet til er, at jeg lige saa godt kunne forsøge at læse Græsk, uden at anvende Ordbog!

"Livets Bog" er for mig Nøglen til den sande Forstaaelse af Livet!