Ældre Kosmos og Kontaktbreve

De kender vist alle sammen Situationen: Man har lige læst en Bog om en Opdagelsesrejsendes Ekspedition i et fremmed Land og føler nu en brændende Længsel efter selv at komme samme Sted hen; man forestiller sig alt det, man vil udrette, og er kort sagt blevet Helten i et stort og spændende Eventyr.

Det var maaske nok mest, medens man var Barn, at saadanne Tanker optog Bevidstheden; senere skiftede Emnerne, men Tilbøjeligheden til at drømme sig ind i Helterollerne i store spændende Eventyr og Begivenheder levede videre. Selvfølgelig er det noget, man beholder for sig selv, man bryder sig ikke om, at andre skal smile ad det, hvad de uvægerligt vil gøre, paa Trods af, at de selv har det paa ganske samme Maade. Maaske jeg hellere maa skrive "paa Grund af" end "paa Trods af"; det er nemlig en af Menneskenes Inkonsekvenser – en Følge af den saakaldte "konventionelle" Væremaade, at de, saa snart de mærker, at et andet Menneske er ved at trænge ind paa Felter i deres Bevidsthed, hvor de før har vandret alene, saa vil de hellere forsøge at slaa det hen i Spøg, som om det var fuldkommen utænkeligt, at de skulde kunne beskæftige sig med saadanne Tanker, end de vil optage en Drøftelse af det med den anden, for derigennem at opdage, at det slet ikke er en Særhed hos dem selv, som de hidtil har troet, men derimod noget ganske naturligt, som alle Mennesker "lider af".

Og den anden? Ja, naar han hører deres haanlige Latter, tror han jo øjeblikkelig, at det er ham, der er noget i Vejen med, og han lukker naturligvis sig selv inde i den formelle, konventionelle Skal, som han til daglig fremtræder i, og i Stedet for en interessant Samtale, faar de to Mennesker kun udvekslet en Række Selvfølgeligheder, som de hver for sig kan udenad indtil Lede.

Men trods dette bevarer Mennesket bag sin Konventionalisme stadig Evnen til at blive begejstret, til at lade sig gribe af Bøger, han læser, eller Begivenheder, han hører om. Det er hans Modgift mod Dagens Slid. De kan f. Eks. se den bryde igennem, hvis De gaar i Biografen. Prøv at gaa hen og se en Tarzan-Film, og læg saa Mærke til Mændene, naar de forlader Biografen. De gaar alle sammen ranke og spændstige derfra, – man kan næsten se paa dem, hvordan de i deres Fantasi ser sig selv udføre alle de eventyrlige Kraftpræstationer, de lige har set i Filmen.