Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Jeg har paa denne Maade søgt at klargøre det sunde i Anvendelsen af alle vore Frembringelser, det næste Spørgsmaal bliver da, hvor meget af det man kan raade over uden at faa "Samvittighedsnag" overfor sine Medvæsener. Dette Spørgsmaal kan i Grunden besvares ganske kort – det man virkelig har Brug for. En Seng, et Skab, et Bord, en Divan eller Sofa, nogle Stole, Gangklæder, Køkkenudstyr, Porcelæn og Spisegrejer etc., nogle Bøger, et Klaver eller et andet Instrument, hvis man dyrker Musik eller Sang, en Bil, hvis man skal meget rundt, et Fotografiapparat, hvis man har sin Interesse her, et Radioapparat for at følge med i de forskellige Verdensbegivenheder osv. osv., alt set under Synsvinklen – Værktøj, idet det jo kun er dette man kan holde ud stadig at gøre rent, stadig at holde vedlige, fordi det er nødvendigt for ens hele Manifestation. Hyggen omkring en kræver ogsaa sit, den danner Hjemmets særlige Tone, den er den Akkord, hvori ens Tanker finder sin bedste Resonans. Altsaa ogsaa et Værktøj. Men Værktøj er jo til for at bruges, og det er netop den dybeste Hensigt med hele den Tanke, der har ligget mig paa Sinde med denne Artikel. Alle de materielle Ting skal være det Værktøj, hvormed ens Arbejde i den samlede Menneskeheds Tjeneste lettest udføres. Det er ikke for i og for sig at være – Ejer – af saa og saa meget, men at være – Bruger – af det til ens Manifestation nødvendige Værktøj, alt efter ens egen Smag og Kultur. Bjørnson siger et Sted: "Hvad du evner kast af i det nærmeste Krav". Og denne lille Sentens kan passende indsættes netop paa dette Sted, thi Ophobning af Værktøj er ikke alene uhensigtsmæssig, men ogsaa besværligt, glædesløst og umoralsk.

Jeg haaber, at Sætningen "Saligere er det at give end at tage" ved disse Tanker maa have faaet en Baggrund, der kan være til en Støtte i et givet Øjeblik. Mit Hjem skal være det Sted, hvori mine Tanker folder sig ud i de Tankerækker og Analyser, der for mig er blevet Livet, der for mig i stille Stunder afklarer alle de Problemer, der taarner sig op, og som jeg af al den Kraft og Evne, der er blevet mig beskaaret, gennem praktisk Leve- og Væremaade ønsker at bringe ud til mine Medmennesker, til Skabelsen af en samlet lykkelig Tilværelse, til Skabelsen af det Tusindaarsrige, der allerede har taget sin Begyndelse.