Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Endnu straaler Solen højt paa Himlen og endnu er hvert et Hus i Kolonien fyldt, men vi er i August, og den skønne danske Sommer forbereder sit Farvel. Oppe over Bakkerne staar Traverne Side om Side og fortæller, at Høsten er i fuld Gang, Stære og Svaler samles i mægtige Flokke og holder, som Menneskene, store Flyveøvelser, for at forberede Flugten indover fremmed Land, – dog med langt fredeligere Hensigter! Naturen staar i Opbruddets Tegn.

Hvordan blev saa denne Sommer? Kold og regnfuld, siger de, der var saa uheldig at faa Ferie i en Regnperiode, herlig, siger andre, der, hvad Vejr angaar, var mere heldige. Totalindtrykket for os, der gjorde det hele med, er nu, at vel regnede det lidt mere end de foregaaende Somre, men da det fortrinsvis skete om Natten, var Ubehaget ikke synderligt større end det plejer at være – og ikke nær saa stort, som hvis den ene Varmebølge uafladeligt havde afløst den anden. Thi en Kendsgerning er og bliver det, at faar Mennesker hurtigt nok af Regn og Blæst, saa synes de fleste endnu hurtigere at faa nok af den Varme, der viser sig som 30 Grader i Skyggen!

Men Sommeren har andre Sider end Vejret! Og spørger man mig, hvordan Sommeren i Kosmos Feriekoloni er forløbet, maa jeg svare: langt over Forventning! Naar man betænker at Kolonien, bortset fra Paaske og Pinse, kun plejer at være "belagt" fra omkring 20. Juni til lidt ind i August, og nu faar at vide, at den i Aar har været fuldt belagt fra 29. Maj og til omkring første September, vil de fleste forstaa, at vi har haft en travl Sæson. Omtrent 800 – ottehundrede – Mennesker har gæstet Kolonien i Sommer og er vendt hjem fra den, solbrunede og lykkelige. Og læg saa til disse ottehundrede alle de Gæster, der blot har besøgt Kolonien for en Dag, det være sig af Nysgerrighed eller til Foredrag, og man vil se, at Tallet gaar langt forbi det første Tusinde. Af dette store Antal stammer ganske vist Halvdelen fra vort Arrangement med "Folkeferie", men da den fysiske Sundhed Kolonien evner at skænke enhver Gæst, er den samme, vil man sikkert give mig Ret i, at Kosmos Feriekoloni nu virkeligt er blevet det, den var tænkt fra sit Ophavs Side: en sprudlende Livskilde.

Hvordan optraadte saa Folkeferiegæsterne? Jeg ved at Spørgsmaalet lever i mange Sind, og her er Svaret: rent bortset fra, at alle disse Mennesker levede deres sædvanlige Liv (Martinus har aldrig belagt, og vil aldrig belægge noget Menneske med Tvang af nogen Art) skal det her siges, at vort Møde med alle disse nye Mennesker var een stor Oplevelse! Foruden en Syndflod af Superlativer fra hvert nyankommende Hold, maatte vi gentagne Gange opleve, at Mennesker, der ikke i 30 eller 40 Aar har haft Raad til Ferie, og nu ankom i trætte og udslidte Legemer, brast i Graad over, at de virkelig maatte faa alle disse Herligheder for det ringe Beløb, Martinus havde forlangt. Og sjældent er Husene blevne saa endevendt og renskurede, som naar det ene Folkeferiehold afleverede Kolonien til det næste. For at give Kosmos Læsere et lille Indtryk af den Taknemmelighed vi alle har mødt, citerer jeg her et lille Brev, som klart udtrykker, at Martinus handlede ret, da han stillede Kolonien til Raadighed for Folkeferie udover den Tid, Sagen selv anvender den:

Da en Henvendelse til Folkeferies Kontor i København vil bekræfte, at Forudbestillingerne til næste Aar allerede nu hober sig op, har Martinus truffet Bestemmelse om omfattende Udvidelser. Da det i Praksis har vist sig, at Folkeferiegæsterne paa alle Omraader har optraadt paa en saadan Maade, at Sagen kun kan være lykkelig ved at være Vært for dem i den Tid Kolonien alligevel ellers vilde ligge tom, vil Arrangementet med Folkeferie fortsættes. For imidlertid til næste Aar at kunne give Husly til alle de af vore egne, som i Aar maatte modtage Afbud paa Grund af Pladsmangel, vil der nu blive opført 7 nye Huse af omtrent samme Type som Hustype B. De vil komme til at ligge ligeoverfor disse og Kolonien vil da danne en trelænget Enhed med Front mod Havet. I Sommerens Løb har vore egne Gæster selv udgravet og støbt Fundamentet til en ret stor Bygning, der dels kommer til at indeholde Koloniens nye Købmandsbutik og dels Kedelanlæget til Gartneriet. Desuden bliver der nu ved Bondehuset, der i Fremtiden kommer til at fungere som Gartnerbolig, opført en stor, lukket Glasveranda der, med Plads til ca. 50 Mennesker, skal afhjælpe Savnet af det Pensionat, vi i alle de svundne Aar har manglet.

Men mellem disse to Somre ligger den tilstundende Vinter! I lange Tider har mine Tanker været beskæftiget med Planerne for den kommende Sæson, som jeg i næste Nummer af Bladet skal gøre Rede for. Ogsaa her er gode Nyheder, som jeg glæder mig til at meddele Læserne. I en vidunderlig Vekselvirkning hæver Martinus' Arbejde sig nu op, over Døgnets Stridigheder. I Lyset af hans kosmiske Viden bliver Livet en Fest, og Held den, der i Tide mødte denne Kilde af evig Kraft, der midt i Mørket fornemmes af Sjælen som en altoplysende, varmende Fakkel!