Kosmos 2002/11 side 247
Frygt ikke menneskenes synd, elsk det også i dets synd, for i dette er allerede et billede af Guds kærlighed på jorden. Elsk alt, hvad Gud har skabt. Hvert lille blad, hvert lille solglimt. Elsk dyrene, elsk planterne, elsk alting. Så vil du få del i Guds mysterium. Og har du én gang fået del deri, vil du hver eneste dag trænge dybere og bredere ind i dette... Ved synet af menneskenes synd vil du ofte være i tvivl om, hvorvidt du skal anvende magt eller ydmyg kærlighed. Vælg altid det sidste... Du går måske forbi et lille barn i vrede med grimme ord, med ondt sind; du har måske ikke engang lagt mærke til det; men det vil se dig, og det hæslige billede bliver måske siddende i dets værgeløse lille hjerte. Du ved ikke af det, men måske har du allerede sået et frø i barnesindet – og frøet skal nok vokse op – bare fordi du ikke tog dig i agt over for barnet... thi alt er som havet, alt flyder og er i berøring; rører du ved det ét sted, mærkes det i den anden ende af verden...
Dostojevski (den gamle munk Zosima, Brødrene Karamazov)
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige