Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En læser i Sverige skriver: Når det diskarnerede væsen i sin åndelige tilværelse passerer de forskellige "riger" eller energitilstande og dernæst på ny inkarnerer, men bliver aborteret, – hvor på det åndelige plan havner det da? Må det begynde forfra gennem alle de åndelige "riger" på ny, eller kommer det direkte tilbage til det sted, hvor det var, da det forlod den åndelige verden for at prøve på at inkarnere? Er der nogen forskel på dette, i forhold til hvor lang tid, der er gået, før det bliver aborteret?
 

SVAR: Martinus har ikke direkte skrevet om dette specielle forløb, et aborteret væsen gennemløber. Men han har gjort det indirekte. Efter min mening er det uhyre vigtigt, at man gør sig klart, at uanset om der er tale om en spontan eller en provokeret abort, så er der tale om en karmisk årsag og virkning for det pågældende væsen.

I Det Evige Verdensbillede 4, symbol 34.21, skriver Martinus: "... alt er lagt guddommeligt til rette for, at det diskarnerede væsen kan komme lykkeligt og vel igennem overgangen fra det åndelige plan eller salighedsriget til det fysiske materielle plan. Det bliver her, HVIS IKKE MØRK KARMA GRIBER IND, normalt modtaget af et par kærlige skytsengle i form af et par forældre" (min fremhævelse).

I artiklen "Gennem Dødens Port" har Martinus fortalt om de love og principper, der gør sig gældende ved et barns død og dets liv i den åndelige verden, – og disse principper gælder naturligvis, uanset på hvilket tidspunkt døden er indtrådt. Han skriver i det pågældende afsnit: "Årsagerne til, at et menneske allerede forlader sin fysiske organisme i barnealderen, kan naturligvis være mange, og jeg skal her kun nævne nogle enkelte. Det kan i tidligere inkarnationer have nedbrudt sin evne til at bygge en ny sund og normal fysisk organisme op, således at den krop, det får dannet sig i moders liv, hurtigt nedbrydes af sygdom, HVIS BARNET DA IKKE LIGEFREM ER DØDFØDT" (min fremhævelse).

Men hvor havner det pågældende væsen så henne, som du skriver? Herom fortæller Martinus videre: "... selve dødsprocessen, når det drejer sig om et barns død, er ikke mørk. Den er i almindelighed fuldstændig uden "skærsild", fordi barnet ikke har mørke tanker i sin bevidsthed". Dette væsen har ikke brug for et langt ophold i de åndelige verdener og kommer derfor ret hurtigt tilbage til salighedsriget, hvor det "atter må belaste sine talentkerner med at skabe sig en ny fysisk organisme for at gøre de nødvendige erfaringer i den fysiske verden....".

Vi kan altså konkludere, at uanset hvornår "døden" indtræder, efter at befrugtningen har fundet sted, må det pågældende væsen tilbage gennem de åndelige riger. Men det sker hurtigt og uden ophold i den mere "besværlige" forgård eller "skærsildszone". Og derefter må væsenet igen prøve at få fodfæste i den fysiske verden, – som beskrevet på en spændende og smuk måde i Det Evige Verdensbillede 4, symbol nr. 34.

Den omtalte artikel "Gennem Dødens Port" er udgivet som et lille hæfte, der kan købes på Martinus Instituttet.